Happy Home ~ One direction

Baby fucking Names!

-Baby fucking Names!

Da Harry og jeg var kommet hjem, havde Anne allerede lavet aftensmad. Vi skulle have hjemmelavet pizza idag. Mums! Der var en sær stilhed over os, som jeg faktisk godt kunne lide.

Jeg sad med mit pizzastykke og overvejede om jeg overhovedet skulle spise det? Var jeg så sulten?

"Hey mor, hvad med baby navne? Har i tænkt på det?" Spurgte Harry pludselig, uden at tænke på hvor svært jeg havde det med den nye. Anne og far rystede bare sit hoved synkronisk og Harry fnes af dem.

"Jeg synes hvis det er en dreng, Logan og en pige skal det være Fiona?" Sagde Harry med et stolt smil på læben. Anne og Far nikkede igen og kiggede så hen på mig, som om at de ville have jeg skulle sige noget.

"Det ved jeg ikke?" Sagde jeg enkelt og kiggede ned i min mad. Jeg kunne se min fars triste smil i øjenkrogen, men han kunne da være ligeglad! Han skal have en ny!

"Cecilie er et godt navn..?" Sagde far så. Det hed min mor, hvilket fik mig til at smile. Jeg elskede selv det navn, da min heltinde hed det. Cecilie.

"Det lyder dansk?" Sagde Harry som prøvede at mime 'Cecilie'. Ja det er for det meste dansk, så det er svært at sige.

"Det var min mors navn, men det er okay med Fiona? Jeg er faktisk også ligeglad.." Sagde jeg hårdt og gik fra bordet. Anne blev ked af det igen, men jeg kan bare ikke lige tag at snakke om babyen.

"Livia?!"

Jeg løb ind på mit værelse og smækkede døren hårdt i. Der stod helt sikkert nogle derude, men som min far altid siger "jeg skal nok snakke med hende" fordi han ved at han altid kan få mig til at blive glad.

"Anne, lad mig"

Se selv hvad jeg sagde, far han kommer aaaaaltiid! Jeg begravede mig ned under dynen, så far ikke skulle se hvor ked af det jeg var.

"Putte, hvad er det galt? Jeg troede du ville have den skulle hedde Cecilie? " hørte jeg ham sige. Jeg lod vær med at svare ham og hørte egenlig bare efter hvor han var henne i rummet.

"Det er ligemeget far.. Lad de andre bestemme." Mumlede jeg så man næsten ikke kunne høre mig.

"Vil du gerne være alene?" Spurgte han.

"Ja tak og jeg tror jeg går i seng så..?" Svarede jeg uden at komme ud fra dynen. Far gik ud igen og jeg kunne høre han lukkede døren efter sig. Jeg kom nu ud fra min dyne, idet min mobil lyste op på natbordet.. Huh?

//Hej smukke! Jeg har tænkt lige siden jeg mødte dig for første gang. Jeg var seriøst glad for at du skulle sidde ved siden af mig, så det næsten sprang i mig. Så derfor vil jeg sige, at jeg virkelig godt kan lide dig og vil spørge om du vil være min? -Mitch//

Det var svært at tro, at Mitch ville have mig som sin kæreste. Altså jeg kan også godt lide ham, men er jeg klar til at lade nogle komme så meget ind i mit liv. Hvis jeg siger ja, vil han sikkert finde ud af mit kæmpe ar, Harry og mine problemer med hinanden og at jeg skal være storesøster?

//Hej Mitch.. Jeg ved nu ikke helt? Altså jeg kan godt lide dig, men jeg ved ikke om jeg er parat til at lade nogle komme så langt ind i mit liv? Undskyld.. :( -Livia//

//Det er okay smukke, jeg forstår dig godt. Du ska bare vide jeg vil altid være ved din side, ligemeget hvad:) Elsker dig -Mitch//

Skulle jeg virkelig sige ja?

//Hør Mitch, hvis du altid vil stå ved min side. Ikke presse mig til ting jeg ikke vil, respektere mig og alt det hejs? Vil jeg rigtig gerne være din kæreste, men vi bliver nød til at holde det hemmeligt. For din skyld og min families, du ved min far;) -Livia//

//Yay! Jeg lover det hele og hvis jeg ikke gør som du siger, må du droppe mig for evigt <3 -Mitch//

//Jeg smutter i seng<3 -Livia//

//Godnat min elskede!<3 - Mitch//

Derefter faldte jeg i søvn, med det største smil på læben.