Happy Home ~ One direction

My biggest secret

-My biggest secret

Jeg lagde halvt vågen og halvt sovende, da en masse jublen lød. Jeg kiggede sløvt han på døren, hvor de fem verdenskendte drenge kom løbende ind med et kæmpe smil på læberne.

"Hva så humpe dumpe?" Drillede Zayn da han sagtens kunne se at jeg var MEGA træt. Altså jeg har ventet i flere timer man!

"I larmer virkelig under sådan en koncert drenge!" Brokkede jeg og kørte træt mine hænder rundt i mit øje. Uden nogle fortalte det, tog en eller anden fat under mig så jeg svang mine arme om halsen på personen og skreg.

"Louis du forskrækkede mig!" Snappede jeg og slog ham i baghovedet. Han gav mig bare et sjofelt smil og begyndte at gå.

"Louis og Livia! Let jeres røv og kom med hurtigt!" Råbte Harry imens han løb ud af rummet. Louis begyndte pludselig at løbe bagefter så jeg tog endnu hårdere fat om hans hals, så han gav et grin.

"Av Louis!" Råbte jeg da han smed min fod ind i en dør. Louis gav mig et uskyldigt blik og løb videre. Hvordan kunne han løfte mig og løbe på samme tid!

"Louis giv mig hende! Du er langsom!" Hunsede Zayn som løb langt foran os før. Louis sukkede men rakte mig alligevel til Zayn, som straks løb videre med mig.

"Zayn du taber mig om lidt!" Panikkede jeg og skjulte mit ansigt i hans hals.

"Jeg taber aldrig nogle" sagde han. Jeg troede lidt på ham, da han virkelig har nogle ordenlig bøffer. Holy shit!

Endelig har vi inde i bussen og jeg blev sat ned på sofaen. Jeg kiggede hen på Niall, som gik da jeg lige kiggede på ham. Hvorfor undgår han mig sådan? Liam, Louis og Zayn gik alle hen til deres kufferter og hev nogle t-shirts ud og skiftede bare der. Hvordan turde de det? Derimod kom Harry hen til mig med et smil.

"Nå de er smuttet i seng, hjælper jeg dig med at klæde om" sagde han og satte sig ned ved siden af mig. Jeg nikkede bare, for de var jeg faktisk van til. Da jeg ikke selv kunne holde balancen, måtte Harry jo hjælpe mig.

"Ved du noget om Niall?" Hviskede han. Jeg rystede på hovedet, da jeg ikke ville fortælle ham om de følelser han har for mig.

"Godnat" sagde de alle sammen i munden på hinanden. Vi nikkede begge mod dem og kiggede på dem imens de kravlede op i deres køjer.

"Kom" sagde Harry og hjalp mig med at humpe over til min kuffert. Han hev min nattrøje og natbukser. Jeg tog først min trøje af, hvor jeg kunne mærke Harry tage fat om min mave og ryg for at jeg ikke ville falde. Jeg smilte som tak og smed min trøje op i min køje. Derefter røg bukserne af og de andre på. Harry løftede mig op i min køje, hvor han lagde dynen over mig.

"Godnat" hviskede han og kyssede mig på panden. Jeg elskede simpelthen den måde Harry var mod mig! Ihhhh!

~*~*~*~

Da de alle har faldet godt i søvn, hvilket man kunne høre da de alle snorker. Forfærdelig men jeg er ikke meget bedre selv, hehe.. Jeg trak forhænget langsomt for og sprang lydløst ud af min køje. Jeg humpede stille hen mod stuen, hvor jeg forskrækket fandt Niall side.

"Niall?" Hviskede jeg og hoppede hen til ham. Han rykkede sig lidt så jeg kunne sidde ned hos ham.

"Hvorfor sover du ik søde?" Hviskede han og lagde armen om mig. Prøvede at at flirte med mig eller hvad? Var han normal igen?

"Og hvorfor sover du ikke?" Vendte jeg den tilbage.

"Jeg kan ikke, for jeg har ikke fuldent min dag?" Hviskede han. Jeg vendte mig forvirret hen mod ham og rynkede min pande af ham. Hvad fablede han om?

"Niall kan jeg sige noget helt vildt hemmeligt til dig, som Mitch ikke engang ved?!" Hviskede jeg og kiggede ham ind i øjnene. Han nikkede med et nervøst smil.

"Mit ar, på benet" startede jeg. "Det var dengang jeg boede i Danmark blev jeg overfaldet af en mand. Jeg var 15 og han var omkring de 21? Han ville gøre alt muligt mod mig, hvis jeg ikke fuldte med. Jeg ville så flygte, men nåede ikke langt før han hakkede en kniv ned i mig. Jeg blødte helt vildt, så han løb væk. Den måde fik jeg arret" hviskede jeg med tåre hængende ned af mine øjne.

"Det er jeg ked af at høre søde! Du må ikke græde.." Hviskede han og trak mig ind til sig. Mit hoved lagde mod hans bryst, hvor jeg så småt hulkede ind i.

"Hvad mangler du for et fuldende din dag?" Hviskede jeg.

"Det er.."