❝-and they were roommates.❞
❝Oh my God, they were roommates.❞
I disse fortællinger følger man seks roommates, deres tætte sammenhold, turbulente kærlighedsliv og struggles som universitetsstuderende.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Af @Riberholdt
Udgivet; 07/03...
"Seriøst, T, hvad er det du tegner, der kan gå så galt at papiret skal krølles sammen og smides på fjernsynet hver tredje minut?" Spørger jeg halv irriteret.
"En pingvin," fortæller han. "Jeg sad til time i sidste uge og så ham her gutten blev ved med at tegne pingviner på papir fly og kaste dem gennem lokalet, og det var en virkelig pæn pingvin, så jeg vil også kunne tegne den og alle mine fuck ups når aldrig at blive papir fly, men det skal stadig have lov til at flyve og et stykke papir flyver bedre som en kugle når man kaster det."
"Du er virkelig noget for dig selv," sukker jeg og kigger tilbage på skærmen, jeg tager fjernbetjeningen og skruer op da Theo begynder at nynne en eller anden sang han kun halvt kan.
"Du kanaliserer da virkelig dit indre børnehavebarn," kommenterer jeg og fokuserer igen på Greys.
"Mark Sloan er hot," siger Lizzie fra dørkarmen.
"Jeg er meget enig," nikker jeg.
"Hvad laver du?" Spørger hun og sætter sit sorte hår op i en knold.
"Jeg tegner pingviner."
"Må jeg være med?"
"Ja," siger han glad.
"Det godt børn, bare i ikke tegner på gulvtæppet." Fortæller jeg dem og rejser mig op. Patienten er blevet rask, for en gangs skyld. Meredith og Derek er i deres alle vores patienter dør fase.
"Vi har ikke noget gulvtæppe," siger Lizzie og lægger sig ned på maven ved siden af Theo.
"Nej, det ved jeg godt," siger jeg og går ud i køkkenet. Jeg åbner køleskabet og står bare og stirrer ind i det før jeg åbner fryseren og tager en færdigret ud. Jeg lukker igen og vender mig om. Der står Axel og Logan. "Hvad kan jeg gøre for jer på denne smukke søndag?"
"Du kan dele?" Spørger Axel og sætter sig på en af de høje stole. Jeg kigger ned på min mad og hen på drengene og så tilbage igen.
"Så har i bare at købe mig en ny næste gang i handler."
"Jeg kan lave dig en ny," foreslår Logan og kysser mig på siden af hovedet.
"Hvorfor laver du så ikke bare en nu?"
"Ligner jeg en der gider at lave mad? Jeg har tænkt mig at spise fucking frysemad... frysemad." Siger han skræmt, jeg griner. Jeg stiller mine boller i karry på køkkenbordet og lægger mine arme om halsen på ham.
"Fryse mad smager godt," fortæller jeg ham og kysser ham på kæben.
"Ikke godt, godt." Siger han og skubber mig ind mod køkkenbordet.
"Jo godt, godt," siger jeg og kysser ham kort på læberne.
"Nej." Siger han og kysser mig igen. Jeg trækker mit hoved væk og lægger mine hænder på hans bryst.
"Du må ikke kysse mig igen, før du giver mig ret."
"Så går der lang tid," fortæller han mig.
"Det tror jeg ikke," siger jeg og ruller mine hofter ind mod det øverste af hans lår.
"Fint, frysemad er godt godt."
"Og her troede jeg du var stædig, guess so not," griner jeg og kysser ham rigtigt.
"Jeg ville bare have mad og i stedet fik jeg en dårlig pornofilm," brokker Axel sig, hvilket for både Logan og mig til at bryde sammen af grin.
"Jeg er ikke en dårlig porno film," protesterer jeg. "Jeg er en fucking vild en, hvis det skulle være." John prøver stadig at samle sig. Han kører retten hen og bordet mod Axel, der kigger lidt på den før han sukker og rejser sig op for at lave den. Jeg vender mit hoved tilbage mod Logan og så fortsætter vi vores kysseri.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
SÅEEEE JA...
Okay siden vi er videre i vores liv nu, kan vi så ikke tænke over at jeg rent faktisk træner. Sådan I'm actuaaly doing it. Jeg fortalte min bedste veninde om det hun troede ikke på mig. Det gjorde hende mor heller ikke... Så kan man ligesom også se at det er en stor ting for mig. Jeg har helt utrolig ondt i mine inderlår, men min mave, hvilket er den jeg træner mest har det helt fint. Er jeg den eneste der synes det er underligt?!
