❝-and they were roommates.❞
❝Oh my God, they were roommates.❞
I disse fortællinger følger man seks roommates, deres tætte sammenhold, turbulente kærlighedsliv og struggles som universitetsstuderende.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Af @Riberholdt
Udgivet; 07/03...
Jeg gør det i dag. Det har jeg sagt hele dagen og det er min plan. Det var også min plan sidste gang, men denne her gang gør jeg det rent faktisk. Tror jeg. Jeg har drukket mindst en liter hyldeblomstsaft, så jeg har ret meget sukker i kroppen. Jeg kan godt snakke med ham normalt, det her er bare mine følelser som han 110 procent ved alt om. Jeg mener bare hvordan kan han undgå at vide det? Det er jo ikke fordi jeg kan finde ud af at gemme mine følelser, langt fra. Alle ved alt til dem. Jeg er så træt af dem at det ikke engang er sjovt. Sådan virkelig, hvordan kan han ikke have kommenteret på det, Theo sagde seriøst en gang til ham at jeg gerne ville bolle med ham og jeg døde så hårdt, jeg fucking smuttede fra bordet, hvor meget mere har han brug for? Det var da ret tydeligt, at det ikke var en joke. Jeg kan godt tage jokes, ikke sandheden, der bare bliver spyttet ud på dårlige tidspunkter, som lige efter han har taget en eller anden tøs på et toilet. Ej, tag dig fucking sammen Elisabeth, han er bare John. Han er ikke farlig. Du ved allerede han ikke kan lide dig. Alt han kommer til at gøre er at bekræfte det. Jeg tager en dyb indånding og drikker det sidste i min kop, så stiller jeg den ned i vasken og går ind i stuen. John og Axel sidder der inde og spiller playstation.
"Hej, Axel du ville ikke have noget imod at smutte hurtigt ville du?" Spørger jeg, Axel kigger på mig med det største smil, han har tydeligvis regnet ud hvad jeg skal til at gøre, rejser sig op.
"Nej, slet ikke." Han klapper mig på skulderen da han går forbi og ud og lukker døren efter sig.
"Okay..." Kom nu Lizzie, du kan godt. Han kigger på dig, du er nødt til at sige det.
"Hvad så?" Jeg siger ikke noget. "Liz? Du gør mig nervøs."
"Nej, du gør mig nervøs, for jeg har sådan måske lidt det største crush på dig ever..." Der er stille i stuen.
"Seriøst?"
"Nej, joke. Haha, vi ses," siger jeg og vender mig mod døren. Han griber fat i min arm inden jeg kan nå væk.
"Liz, er du seriøs?"
"Jaer..."
"Ej, shit. Undskyld."
"Undskyld?"
"I dont know, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre i sådan nogle situationer."
"Har du aldrig været i den?"
"Jo, men skal jeg være ærlig, der var jeg ret ligeglad med pige der sagde det til mig. Jeg har ikke lyst til at såre dig!"
"Det gør du heller ikke. Jeg havde bare brug for at det blev bekræftet, at du ikke kunne lide mig, så jeg kan komme videre i mit liv." Han ser lidt på mig og nikker så.
"Jeg kan ikke lide dig på den måde. Jeg elsker dig, men som venner. Du har bare ikke at gøre det akavet mellem os, for som jeg sagde jeg elsker dig, du er en konge ven!" Han panikker. Han panikker, ikke mig, jeg er underligt rolig.
"Rolig nu, jeg skal gøre mit bedste for ikke at være akavet, men nu smutter jeg, så jeg kan græde i en halv time, og så er jeg på toppen igen. Hvis Cici kommer hjem må du gerne sende hende op til mig," fortæller jeg og skynder mig ud af stuen og op på mit værelse, hvor jeg smækker døren og falder hulkende sammen på gulvet.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Så fik hun endelig sagt noget.
Jeg er fucking træt, jeg har lige taget toget hjem fra fårevejle. Og nu skal jeg til fest hos min veninde.
SPØRGSMÅL: Hvordan ville i reagerer hvis der var en der fortalte jer hun/han var vilde med jer, men i ikke havde følelser for dem?
