❝-and they were roommates.❞
❝Oh my God, they were roommates.❞
I disse fortællinger følger man seks roommates, deres tætte sammenhold, turbulente kærlighedsliv og struggles som universitetsstuderende.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Af @Riberholdt
Udgivet; 07/03...
Jeg har stået for foden af trappen i meget lang tid nu og hvisket den samme sætning flere gange. Jeg ved præcis hvad jeg skal sige. Det er bare ord. De kan godt komme ud af min mund. Det har de fucking bare at kunne. Altså hvor svært kan det være? Det må være nemmere end at fortæller Axel at hans kæreste var sammen med en anden. Det har det bare at være ellers kommer det ikke ud. Jeg frøs helt da jeg skulle fortælle ham det, det her såre ikke nogen. Eller det såre nok mig, men det kan jeg godt håndtere, håber jeg. Jeg er forberedt på det. Jeg ved godt hvad der kommer til at ske. Jeg er forberedt på at vi kommer til at være akavet mellem os i hvad? En måned? Det håber jeg virkelig ikke. Det var aldrig min mening at falde for ham. Det er nok det dummeste jeg nogensinde har gjort. Faldet for en jeg bor sammen med, det var det eneste min mor sagde jeg ikke måtte ud over stoffer og alt det der. Det er hendes regel jeg har brudt.
"Gør det nu bare," kommer det fra stuen. Jeg går hen til døren og ser Sierra ligge med en bog på brystet. "Han er ikke farlig, og det bliver ikke nemmere lige meget hvor lang tid du bruger på at gøre dig klar, så få det nu bare overstået."
"Men-"
"Nej, smut der op, nu," kommanderer hun mig. Jeg ser uden tvivl utilfreds og bekymret ud. jeg retter på min t-shirt og børster mine bukser af. "Du ser godt ud Lizzie, du ser altid godt ud. Gå så." Hun samler sin bog op og giver sig til at læse videre, tydeligvis færdig med vores samtale. Jeg står lidt og kigger på hende, hun sænker sin bog og sender mig et blik der for mig til at vende mig om og gå ud til trappen. Jeg tager en dyb indånding og går op. Jeg stopper ikke ved første afsats, men fortsætter hele vejen op. Døren til hans værelse er åben, han lægger på sin seng med sin computer.
"Hej," pipper jeg, han kigger op.
"Oh, hej Liz." Jeg siger ikke noget, hvilket nok er lidt suspicious, men ordene hænger mere end fast. Jeg har det som om jeg ikke engang kan trække vejret. "Hvad så?" Spørger han og sætter sig op. Jeg kigger alle andre steder hen end på ham. "Liz?"
"Ja?"
"Hvad så?"
"Ikke noget," siger jeg og vender om. Jeg er hurtigt nede af trapperne igen og så står jeg i stuen.
"Du gjorde det ikke, vel?" Spørger Sierra og sætter sig op.
"Jeg prøvede virkelig, men jeg kunne ikke." Hun klapper ved siden af sig på sofaen. Jeg går langsomt der hen.
"Du gør det næste gang," siger hun opmuntrende. Det er meget unlike her at være sådan her, men jeg tager glædeligt imod det anyway.
"Virkelig?"
"Nok ikke, men så siger jeg det bare."
"Det gør du ikke!"
"Nej," griner hun og tager sin bog op igen. Jeg sukker og lægger min ned, med hovedet i hendes skød.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
TILLYKKE BITCHBITCH! (Du læser sikkert ikke det her før næste år, men stadig tillykke :))
We got one supportive Cici today. Ærligt jeg er ligesom Lizzie, jeg bliver ved at fortælle mig selv at jeg bare skal sige det og at det ikke er farligt, men jeg kan ikke. Es baaaaaaad.
