24│Når som helst

96 17 2
                                    

ROOMMATES

John Locc

"Skrid," siger Sierra og kigger ondt over på mig. "Jeg læser, John."

"Ej, du kender mit navn, det troede jeg virkelig ikke."

"Skrid nu bare," beder hun irriteret. Jeg løfter et øjenbryn af hende. "Gå!" Jeg kigger på hende en ekstra gang og så gør jeg som hun siger. Jeg lukker døren, men bliver stående. Hun græd, eller hun havde i hvert fald grædt. Sierra græder aldrig, som i aldrig. Jeg tror heller ikke hun rigtig har noget at være ked af det mest af tiden. Hun har også alt hvad hun skal bruge og hendes familie fungere, hendes forældre er sammen og de lægger ikke press på hende. Jeg tager mig sammen og går videre, Axel sidder nede i stuen og laver opgaver med sin studiegruppe og Theo er ikke hjemme, jeg tjekkede ham først, men jeg vidste det egentlig godt. Jeg hørte ham slukke sin musik og løbe ned af trapperne. Jeg går hen til Ambers dør siden jeg kan hører stemmer bag den.

"Hej?" Siger jeg da jeg åbner den, de kigger på mig og holder begge kæft med det samme. Jeg kigger frem og tilbage mellem dem. "Nej okay," mumler jeg og lukker døren igen.

"Nej, Johnny det er okay, du skulle bare ikke lige høre netop det," råber Amber efter mig.

"Nejnej, det er helt fint, jeg ville ikke forstyrre." Og så forsvinder jeg nedenunder og jeg ud i køkkenet og åbner køleskabet, hvis jeg ikke havde været på arbejde i 4 timer i dag så ville jeg have lavet mig selv noget mad, men det har jeg, så jeg gider virkelig ikke. I stedet tager jeg et æble som en eller anden har lagt ind i køleskabet. Jeg kigger lidt på det og lægger det så tilbage. Jeg gider ikke spise bare for at spise, men nogen gange er det virkelig svært. Men jeg er ikke sulten, jeg var nede og træne med Theo i morges og jeg har ikke spist siden. Jeg burde spise. Jeg åbner brød kassen og tager et stykke grov toast. Jeg plejer at spise rigtig meget, men jeg har bare ikke været sulten i dag. Det kommer hundrede procent tilbage i morgen, nok allerede senere, klokken er kun syv. Jeg spiser det meste af min toast mens jeg går tilbage op på mit værelse. Jeg hiver min mobil op af lommen og proper det sidste ind i munden mens jeg sætter mig på kanten af min seng.

John: Please sig du ik laver noget!

Ismael: Sorry

John: Jamen fuck altså

Ismael: Keder du dig?

John: Du har ingen idé

Ismael: Livet er hårdt Locc

John: Og så ikke rigtig

Ismael: Jeg er sammen med min søsters børn

Ismael: Mit liv er hårdt lige nu

John: HAHAH held og lykke du

Ismael: Takker

Ismael: Jeg for i den grad brug for det

Jeg skal til at svare Issa, da jeg ser der står en i døren. "Er jeg alligevel mere interessant end dine erotiske bøger?" Spørger jeg og kigger op fra min mobil. Sierra står i døråbningen. Hun ryster på hovedet, kommer ind på værelset og lukker døren efter sig. "Er du okay?" Hun nikker langsomt.

"Det er jeg nu."

"Sikker?" Hun tøver lidt og tænker sig om.

"Ja," svarer hun endelig og smiler til mig. Jeg klapper ved siden af mig på sengen, hun kommer over og står mellem mine ben. Jeg lægger armene om hende og krammer hende, hun læner sig ind over mig så vi falder tilbage på sengen. Jeg rykker mig længere ind og lægger en arm rundt om hende, så jeg kan trække hende ind til mig. "Tak."

 "Når som helst."

Hehe

Ups! Ten obraz nie jest zgodny z naszymi wytycznymi. Aby kontynuować, spróbuj go usunąć lub użyć innego.

Hehe

SPRØGSMÅL: Så?

(11.05.20)

Roommates ✓Opowieści tętniące życiem. Odkryj je teraz