In Your Eyes |✔️

°5. Skøjter på is og selvsikkerhed°

"Ingen skubber til hinanden. Ingen driller hinanden med andres evner. Og pas nu på I ikke skøjter nogens hænder af," siger Mr. Cross. Vi sidder inde i den iskolde ishockey hal, fordi vores idrætslærere fik den geniale idé, at vi skal skøjte. Mærk ironien i 'geniale'. Jeg er elendig til at skøjte, fordi jeg aldrig har fået det lært. Det burde alle børn fra Canada kunne, eller i det mindste en lille smule, men jeg har altså ikke haft nogen til at lære mig det.

"Godt så, alle ind, så vi kan komme i gang," siger Mr. Cross og puster i hans fløjte. Han er også træner for ishockey holdet. Alle begynder at skøjte ind på banen. Let endda.

"Skal du have hjælp?" spørger Mikey og nikker til mine skøjter, som jeg stadig ikke har fået på. Vores lærere er allerede inde på banen, men jeg ved, at jeg skal, og jeg skipper aldrig en time.

"Det skal jeg vel," sukker jeg. Han griner og hjælper mig med skøjterne. Jeg tror, jeg har prøvet at skøjte én gang sammen med Mikey, og det er altså mange år siden. Han ved, hvor dårlig jeg er.

"Hvis Askepot havde nogle ændringer, så ville du helt klart være hende," driller han og binder mine snørebånd stramt, så skøjterne ikke falder af.

"Aw, er du så min prins?" gisper jeg og lægger min hånd til hjertet. Han ryster grinende på hovedet af mig og bliver færdig med at binde snørebåndene.

"I dine drømme," smiler han og rejser sig ordentligt op. Jeg vil ikke engang sige ham imod. Han er en lækker fyr, men han er både gay og min bedsteven, så det tog er ligesom kørt for længst.

"Jeg sidder egentlig meget godt her," siger jeg og rykker mig lidt på min plads.

"Kom så," griner han og hiver mig op at stå. Jeg hviner og falder næsten, men han har ordentligt ved mig. Han har også skøjter på, men han står helt normalt. Ik' fair. Vi kommer hen til låge tingen, hvor man kan komme ind. Han skøjter ind, imens jeg holder ved lågen og kigger skræmt på isen.

"Hvad venter du på, Bennett!" råber Mr. Cross fra den anden side af banen. Jeg ignorerer ham og stirrer ondt på isen. Det her er en kamp mellem dig og mig, is! Jeg tager en dyb indånding og træder langsomt ud på isen, imens jeg holder godt ved lågen. Der vil nok ikke ske så meget, hvis jeg falder, fordi jeg har en cykelhjelm, knæbeskyttere, albuebeskyttere, og hvad er der ikke på, så jeg er godt beskyttet.

"Det går da godt," smiler Mikey. Jeg kigger ned på mine skøjter. Det er virkelig glat.

"Jeg har en idé til dig, Evans," siger Mr. Cross og stopper ved siden af Mikey. Jeg står musestille og holder godt ved lågen. Mit værste mareridt er blevet til virkelighed. Is er altså virkelig farligt. Selvfølgelig ikke det man spiser, det er lækkert, men altså det man skøjter på.

"Du har jo chancen for at øve dig på dine sving," siger Mr. Cross. Nå, nu har jeg lyst til is. Hvorfor skal jeg altid blive lækkersulten af mine tanker? Det er som om, min hjerne har et eller andet imod mig. Hvad har jeg gjort dig, hjerne? Er det fordi, jeg faldt ned fra min seng med hovedet først? Det var altså ikke meningen! Og det gjorde virkelig også ondt.

"Hvad med Brooke?" spørger Mikey og kigger på mig. Jeg smiler anstrengt til Mr. Cross og får øje på noget bag ham. Yas skøjter stille rundt med Dustin. Hun lades som om, hun er meget dårligere, end hun faktisk er. Nok for at få Dustin til at hjælpe hende, så de tilbringer tid sammen. Hun har virkelig styr på hendes shit.

"Hun kan da sagtens klare det selv," siger Mr. Cross og vifter det væk. Jeg får store øjne. Mikey kan godt se, at jeg ikke rigtig er med på det. Han skal til at sige noget, men Mr. Cross er hurtigere.

"Nej se, det er Smith. Han kan bare hjælpe hende, og så kan du øve dig. Problem løst," siger han hurtigt, og kigger mod indgangen. Vi følger hans blik. Nathan går hen til bænkene og sætter hans store taske derpå. Han kommer for sent. Gad vide, om han arbejdede. I skole tiden. Jeg tror altså ikke, at børn skal gøre det. Kan man ikke få hjælp til penge, hvis man er i hans situation?