°29. Julesmåkager og Olaf°

10 0 0
                                    

Jeg lunter op af trapperne i opgangen med et smil. Will ville bage julekager sammen med Melissa og Leah, og så spurgte han, om jeg også ville være med, så det var jeg. Vi bagte alt for meget, så nu har jeg en kagedåse med julesmåkager, som jeg vil give til Nate.

Jeg stopper glad foran døren og ringer på. Der går lidt tid, og så bliver døren åbnet af Nate. Han har en stor grå hoodie og sorte joggingbukser på, imens hans hår er virkelig rodet. Mere end det plejer, og det siger meget.

"Brooke," hans smil vokser af synet af mig. Jeg smiler venligt.

"Vi bagte alt for mange småkager derhjemme, så jeg tænkte, I måske ville have nogle," smiler jeg og rækker ham kagedåsen. Han kigger lidt på den, før hans smil bliver endnu større, hvilket jeg ikke troede, det kunne.

"Jo tak," siger han og tager imod den. Han åbner låget for at se, hvad der er deri. "Åh, det dufter godt," mumler han og dufter til kagerne. Jeg griner let.

"Tak, Leah kunne heller ikke vente med at proppe sig med det hele, da hun begyndte at kunne dufte det," siger jeg smilende. Han kigger hurtigt på mig.

"Leah?" spørger han forvirret. Nårh ja, det ved han selvfølgelig ikke noget om.

"Det er Will's nye kæreste's datter," siger jeg langsomt for at tænke over mine ord.

"Har han allerede fået en ny kæreste?" spørger Nate overrasket og sætter låget på kagedåsen igen.

"Jep, han er en rigtig charmetrold," joker jeg. Hvilket kun kan være en fordel nogle gange.

"Så har du da noget fra ham," siger Nate med et skævt smil. Jeg mærker mine kinder blive røde, så jeg kigger hurtigt ned på mine fødder med et smil. Synes han, jeg er charmerende? Jeg føler mig helt som et lille genert barn nu. Det er jo ham, der er den charmerende. Måske helt uden han ved det.

"Vil du med ind?" spørger han så. Jeg tager mig sammen og kigger op på ham. Han smiler til mig. Det er som om, han varmer hele mit hjerte op, og så spreder varmen sig rundt i hele min krop. Er det et godt tegn?

"Ja okay, det kan jeg vel godt," siger jeg med et lille smil og går ind. Han lukker døren efter mig.

"Men du bliver nødt til at være lidt stille, fordi Zack facetimer hans forældre lige nu," siger han. Jeg nikker forstående og begynder at tage mit overtøj af. Han rækker hans hånd, som ikke holder kagedåsen ud til mig.

"Hvad?" spørger jeg forvirret. Han smiler lidt.

"Skal jeg tage din jakke?" spørger han. Jeg giver ham langsomt min jakke og træder mine sko af, imens han hænger min jakke op.

"Hvorfor opfører du dig lige pludselig som en gentleman?" spørger jeg og lægger min hue på et bord, der står her i gangen.

"Lige pludselig?" spørger han fornærmet og tager sig til hjertet. Jeg slår ham irriteret på skulderen, men jeg kan ikke holde mit smil tilbage, hvilket også får ham til at smile.

"Du ved, hvad jeg mener," mumler jeg, før jeg begynder at gå med ham i hælene. Vi slår os ned i sofaen ved siden af Charlie, som ser meget fokuseret på det tegnefilm, der er i fjernsynet. Nate sætter kagedåsen på sofabordet, hvilket Charlie ikke engang opdager. Jeg kigger hen mod køkkenet. Zack og Rachel sidder ved køkkenbordet, som de faktisk har, selvom der næsten ikke er plads. De ser begge på en computer, hvor der kommer stemmer fra. Jeg kan bare ikke høre, hvad de siger.

"Hvorfor skal Rachel også snakke med dem?" spørger jeg stille og kigger på Nate. Han kigger derover, før han kigger tilbage på mig.

"De skal høre, hvordan det går med Zack i skolen, og de stoler ikke rigtig på ham," forklarer han lavt. Jeg holder mit grin inde og smiler.

In Your Eyes |✔️Where stories live. Discover now