In Your Eyes |✔️

°10. Julefesten og uventet idé°

Jeg kigger mig tænkende op og ned i spejlet. Mikey venter på mig nede udenfor i hans bil, men jeg vil være helt sikker. Jeg har en mørkegrøn nederdel på, der går mig til knæene, hvor der går seler over mine skuldre, og så har jeg en rød top på. Det er da rimelig julet. Jeg nikker langsomt for mig selv, før jeg hurtigt tager mine ting og løber ud fra mit værelse og lunter ned af trapperne. Mikey har også tænkt sig at tage Zack med i bilen, så jeg skal jo ikke tage en evighed.

Jeg kommer ned af trapperne og ser hoveddøren, så jeg går hurtigt derhen imod, men så stopper jeg brat op ved stuen. Mine øjne vokser sig større. Will sidder i sofaen og drikker øl, imens han stirrer ud i intet. Det er blevet meget værre. Jeg har virkelig lyst til at gøre noget ved det, men jeg aner ikke, hvordan jeg skal gøre det.

"Jeg tager til julefesten," siger jeg og rømmer mig. Han kigger langsomt over på mig. Hans øjne er fuldstændigt smadret, og hans ansigt ligner en trist snemand, der er ved at smelte. Han sidder også kun i noget beskidt joggingtøj. Jeg har ikke set så meget til ham. Sikkert fordi han ikke har været hjemme særlig meget.

"Fest," mumler han og kigger langsomt væk fra mig igen, før han drikker videre af flasken. Jeg løfter øjenbrynene en smule. Han har aldrig været sådan der før. Heller ikke sidste gang. Han kunne altid snakke med mig.

Jeg tager en dyb indånding og skynder mig ud af hoveddøren. Det omhandler ikke mig, så det er ikke mit problem. Tag det nu roligt, Brooke. Vores forældre tør ikke gøre noget. De tror på, det vil løse sig ligesom sidste gang. Jeg er nu ikke sikker på, det er det samme.

"Skynd dig nu, Brooke," skynder Mikey på mig. Han sidder i hans bil. Jeg løber hurtigt derhen og sætter mig ind ved siden af ham. Han har røde bukser på og en grøn skjorte, og jeg kan bare se, han har brugt lang tid på hans hår.

"Det jo ikke fordi, vi skal nå et fly," mumler jeg og tager sele på, imens han begynder at køre. Han skæver forvirret til mig.

"Er der noget galt?" spørger han og koncentrerer sig om vejen. Jeg kigger hurtigt på ham, imens jeg finder min glade facade frem. Den er selvfølgelig ikke super god foran Mikey.

"Jeg har det fint. Will sad bare inde i stuen og så trist ud i ingenting," siger jeg. "Men det er ikke noget, du skal bekymre dig om," tilføjer jeg hurtigt, selvom det måske er noget, man burde bekymre sig om. Det skal Mikey bare ikke. Han siger ikke noget, men han skæver alligevel til mig nogle gange. Sådan går det hele turen. Han prøver at finde noget på mit ansigt, men jeg kigger bare ud af vinduet ved siden af mig.

Vi stopper foran lejligheden, hvor Zack står udenfor og kigger overrasket på bilen. Mikey vinker til ham, hvilket får ham til at sætte sig ind på bagsædet. Jeg kigger hen mod bygningen, fordi Mikey ikke begynder at køre.

"Hvordan har du fået lov til at få sådan en her bil?" spørger Zack med store øjne og tager sele på. Jeg bliver skuffet over, at Nathan ikke er der, af en eller anden grund. Vent, hvorfor bliver jeg skuffet? Det jo ikke fordi, jeg håbede på, han ville komme. Jeg synes måske bare, det kunne være godt for ham. Altså at være med til et arrangement. Ehmm, det er heller ikke min bekymring...

"Mine forældre ville råde bod på dengang, de gav Mason et større værelse end mig, hvor jeg flippede fuldstændig ud," siger Mikey og begynder at køre. Jeg sukker lavt og sætter mig tilbage i mit sæde.

"Hvem er Mason?" spørger Zack med et lille smil.

"Min storebror. Han er på college i USA lige nu, men han kommer hjem på juleferie," siger Mikey og holder blikket på vejen. Zack nikker langsomt og kigger rundt i bilen. Han har faktisk taget et sort jakkesæt på.

----

Vi stopper på parkeringspladsen foran skolen og stiger ud af bilen. Her holder en masse biler, og man kan høre musikken fra basketball hallen.