In Your Eyes |✔️

°14. Sær og udfordringen°

NATHAN'S POV.

Jeg sparker irriteret til en sten og går videre ned af fortovet. Min hue er sikkert blevet gennemblødt af mit våde hår. Jeg rykker lidt på min skoletaske og min sportstaske. Det er altså ikke det nemmeste at gå med to tasker. Vi har lige haft træning, og Brooke så på. Jeg troede, hun bare ville prøve at snakke med mig, men hun var der ikke engang for mig. Og nu snakker hun også med...Tyson. Jeg sparker frustreret til endnu en sten, før jeg knytter mine næver. Hvorfor går det mig overhovedet så meget på? Hun kan snakke med, hvem hun vil...bare ikke Tyson.

Han er den største player, jeg kender, fordi han er så god til hans skuespil. Hvorfor vil hun med til den fest? Så vidt jeg ved, så har hun ikke et super godt forhold til alkohol, og det bliver der nok af til den fest. Tyson bliver også endnu mere dum, når han er fuld. Brooke ved ikke, hvad hun går ind til. Tyson tænker ikke klart, når han er fuld, og jeg er bange for, hvad han kan gøre. Jeg prøver at ryste tanken af mig. Det er ikke mit problem.

Eller jeg kunne overtale hende til aldrig at snakke med ham. Ja! Nej... jeg glemmer, at jeg ikke snakker til hende. Jeg vil ikke lukke flere ind i mit liv. Derfor har jeg ingen venner. Jeg har allerede alt for mange i mit hjerte. Min mor, Charlie og Zack. Jeg er allerede skide bange for at miste dem. Ligesom jeg mistede min far. Og Charlie fortjener heller ikke at miste flere. Jeg mærkede bare, at Brooke var ved at masse sig med i den pulje, hvilket ikke var godt. Så nu tager jeg afstand fra hende. Jeg aner ikke, hvordan hun gjorde det.

Måske var det fordi, jeg begyndte at få sommerfugle i maven, hver gang jeg kiggede hende i øjnene. Det skete faktisk allerførst, da vi startede i skole, da vi var 6 år, men der prøvede jeg bare at ignorere det. Hendes øjne ser bare så magiske ud. De ligner lidt is. Altså det man skøjter på. Jeg kan ikke lade vær med at kigge på dem, og når jeg så gør, kan jeg ikke få mine øjne fra hende igen. Hun er så smuk. Vent, hvad? Det sagde du bare ikke, Nathan! Nej nej. Godt...

Jeg slår mig mentalt i hovedet og går ind i opgangen til lejligheden. Det er også ligegyldigt. Hvis jeg snakker med hende, så lukker hun sig selv ind, uden jeg kan gøre noget ved det...og det er ligesom det, jeg prøver på at undgå. Måske er hun også så god til at lukke sig ind, fordi hun åbnede op for mig, så jeg har fået medlidenhed over for hende. Først troede jeg bare, hun var en forkælet møgunge, der fik alt, hvad hun kiggede på, men jeg vidste ikke, hun havde været så meget igennem. Jeg føler mig egentlig bare som en kæmpe idiot. Og jeg gjorde endda mine tanker klare for hende. Hun så da ud til at komme sig over det hurtigt. Nej, jeg skal bare glemme hende, jeg skal ikke tænke på hende, og jeg skal ikke snakke med hende. Easy peasy.

Jeg går ind i lejligheden og lukker døren efter mig. Zack lovede at hente Charlie efter skole, så det håber jeg fandeme, han har gjort. Han kan aldrig huske noget. Som om det ryger ind af det ene øre og ud af det andet. Jeg tager hurtigt mit overtøj af og smider mine tasker, før jeg går ind i stuen. Zack og Charlie sidder ved sofabordet og kigger ned i nogle bøger, imens Charlie skriver noget med en blyant.

"Hvad laver I?" spørger jeg en smule lettet over, at han er hentet.

"Lektier," siger Charlie og koncentrerer sig godt om hans skrivning. Efter Zack sagde det med, at Charlie ikke havde lavet hans lektier, er vi begyndt at hjælpe ham med lektierne hver dag. Nogle gange er det ikke så lang tid. Mindst 5 minutter...2, hvis vi ikke fatter det. Zack kigger forvirret på det, Charlie skriver.

"Hvorfor forstår jeg ikke det her matematik?" spørger Zack.

"Beklager, Zack, man er nødt til at have en hjerne for sådan noget," siger jeg drillende og sætter mig i sofaen.

"Åh, ha ha, hvor er du sjov," siger Zack irriteret og giver mit knæ en lammer. Jeg smiler lidt for mig selv, men jeg prøver at få det væk.

"Zack sagde, at Brooke er virkelig god til det her. Er det rigtigt?" spørger Charlie og kigger på mig. Jeg bliver lidt overrasket. Zack nikker.