In Your Eyes |✔️

°15. Missionen og festen°

[Vi er tilbage ved Brooke btw]

Jeg kigger mig i spejlet, imens jeg ordner mit hår. Mikey og jeg kører sammen hen til festen, som jeg er ved at gøre mig klar til. Jeg fatter ikke, hvor heldigt det var, at jeg stødte på Nathan. Eller faldte ind i ham...same same.

Nå, men jeg tænker da, han kommer med til festen. Han sagde i hvert fald, han altid tager imod en udfordring, lige før han farvede mit hår hvidt med sne! Det var jo iskoldt! Jeg kan alligevel ikke lade vær med at smile over det. Han grinte så højt, at det også fik mig til at grine. Det var bare godt, jeg fik samlet mod til at starte samtalen, inden han gik. Jeg håber virkelig, det her vil gå den rigtige vej,...hvilket er, at vi faktisk kan snakke sammen. Vi har kun givet hinanden blikke fra afstand. Sådan nogle 'konkurrence blikke' eller noget. Der har dog også været smil imellem, hvilket seriøst varmer hele min krop op.

Jeg ryster på hovedet af min åbenlyse beundring af ham og gør mig færdig. Det kan godt være, Yas også vil være til festen med Dustin, men jeg er faktisk ikke sikker. Han har ændret hende meget. Jeg finder mine ting og skynder mig ud fra mit værelse, før jeg løber ned af trapperne.

"Hey, hvor skal du hen i den fart?" spørger Will hurtigt. Jeg stopper brat op. Han står i køkkenet og bager julekager. Så sent om aftenen? Jeg bider mig selv i tungen. Han ved ikke noget om festen.

"Ehmm, Mikey," siger jeg langsomt. Han skyder øjenbrynene i vejret og kigger ned af mig. Jeg har en meget kort nederdel og en stram top på. Det var det eneste, jeg kunne finde. Jeg ved ikke, hvad man tager på til sådan en fest.

"Hvad skal du hos Mikey?" spørger Will mistroisk. Jeg åbner munden, men jeg kan ikke finde på noget. Han sukker.
"Okay, mor og far er ikke hjemme, og jeg tror først, de kommer hjem sent om aftenen i morgen, men hvis du ikke er hjemme før midnat, så spiller jeg sur forælder," siger han og peger advarende på mig. Jeg smiler lidt lettet og nikker så.

"Selvfølgelig, jeg er hjemme før midnat," lover jeg. Han giver mig et smil og laver videre på julekagerne. Jeg kigger lidt på ham og så hoveddøren. Mikey kan vel godt vente lidt.

"Hvorfor laver du egentlig dem der så sent?" spørger jeg og kigger på Will. Han kigger hurtigt over på mig. Jeg løfter det ene øjenbryn.

"Jeg prøver bare at få mine tanker væk," siger han, imens han stadig laver det.

"Fra hvad?" spørger jeg. Han sukker og stopper. Jeg trækker øjenbrynene sammen. Han kigger på mig med en lille grimasse.

"Når man har været afhængig af alkohol, så er det svært at stoppe. Jeg tænker ikke på Kayla mere, men det betyder ikke, jeg heller ikke tænker på alkohol mere," fortæller han. Åh.

"Undskyld, det vidste jeg ikke," siger jeg lavt. Han ryster hurtigt på hovedet.

"Du skal ikke undskylde. Det er ikke din skyld. Jeg har bare tænkt mig at komme i godt julehumør, så jeg ikke begynder at drikke igen," siger han med et lille smil. Jeg nikker langsomt, imens han går videre med at lave det. I det mindste fortalte han mig det. Han har været ædru siden min plan, men jeg kan jo uheldigvis ikke læse hans tanker, så det kan vel nok godt være, han har tænkt på alkohol. Jeg skal selvfølgelig også være glad for, han ikke drikker, og det er jeg også meget.

"Nå okay, vi ses så," siger jeg med et lille smil.

"Ja, vi ses. Ha' det sjovt," siger han. "Men ikke for sjovt," tilføjer han hurtigt. Jeg ryster grinende på hovedet og skynder mig ud af hoveddøren med en jakke på. Mikey sidder og venter i hans bil, så jeg løber hurtigt hen og sætter mig ind ved siden af ham.

"Wow," siger han overrasket med store øjne og kigger ned af mig. Han har bare en sort sweater og sorte bukser på. Og en jakke selvfølgelig.

"Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle tage på," forsvarer jeg mig selv og tager sele på. Han ryster bare grinende på hovedet og begynder at køre.