Jeg går forvirret rundt i supermarkedet. Will og jeg er ude for at handle ind, og vi ledte efter mel. Jeg fandt det, så jeg tog en pose, men før jeg ved af det, så er Will forsvundet ud af den blå luft. Nu går jeg bare rundt og ligner en dum flodhest med en pose mel.
"Will!" råber jeg og kigger rundt. To gamle damer kigger underligt på mig, før de snakker med hinanden igen. Jeg ryster på hovedet og leder videre.
"William!" råber jeg lidt mere irriteret. Hvor i alverden kan en kæmpe mand gemme sig henne? Han er sådan 2 meter høj! Vi er selvfølgelig også i et kæmpe supermarked, men stadig.
"Her," hører jeg en sige hurtigt, så jeg stopper brat op og træder tilbage til gangen med hylderne, hvor der er slik. Will står og kigger på alt slikket.
"Det er altså virkelig usundt at få så meget slik," siger jeg med store øjne og går hen til ham.
"Ja, men også virkelig lækkert," mumler han og smider en pose slik ned i vognen med de andre ting.
"Du kunne da ikke bare skride fra mig," siger jeg irriteret og sætter posen med mel ned i vognen.
"Men du vidste jo godt, at jeg ville være her," siger han med et løftet øjenbryn. Nej. Jeg ryster skuffet på hovedet.
"Det er ikke godt for dig," siger jeg og slår ham på maven en enkelt gang. Okay, jeg tager det tilbage. Der er skam rigeligt med mavemuskler.
"Jeg er sikker på, at det faktum, jeg faktisk træner hver dag nok skal klare det," siger han stolt og går videre med vognen. Jeg kunne endda mærke dem igennem hans jakke. Han trænede nok ikke, da han hele tiden drak sig fuld, men det er han da vist kommet i gang med. Det vidste jeg ikke, men vi har faktisk et rum med træne udstyr derhjemme. Jeg går selvfølgelig aldrig derind. Duh.
"Det 'faktum' kan jo ikke stå op for dig," siger jeg og følger efter ham. Han ryster grinende på hovedet af mig og drejer rundt om et hjørne, så vi går på den store gang, jeg var på før.
"Hvad står der på listen?" spørger han. Kiara lavede en liste til os, før hun sendte os afsted. Hun havde travlt med noget andet, så vi var nødt til at gøre det her i stedet for. Der er også bare lige det, at når hun skal handle, så handler hun meget, fordi så behøver man ikke at handle ind igen lige foreløbig. Det skal vi så bøde for.
"I hvert fald ikke slik," siger jeg og tager listen op fra min lomme. Will himler med øjnene af mig og kigger fremad, hvor vi går, imens han skubber til vognen. Jeg læser listen igennem og kigger i vognen. Vi har allerede taget meget.
"Mælk," siger jeg med løftede øjenbryn. Will nikker og kigger ned i vognen, før han kigger rundt. Det her supermarked er kæmpe stort, men her er åbenbart ikke særlig mange mennesker i dag.
"Hvor meget mangler vi så?" spørger Will. Jeg kigger ned på listen igen.
"Tandpasta," siger jeg langsomt. Will nikker.
"Interessant," siger han med løftede øjenbryn. Det var vist sarkastisk ment.
"Det er da bedre end at få huller i tænderne af alt det slik," siger jeg hurtigt og kigger ned i vognen til alt det slik, han puttede derned.
"Hey! Slik er liv. Intet slik, intet liv," siger Will, som om det skulle være åbenlyst.
"Det giver jo absolut ingen mening," siger jeg med store øjne, men jeg kan ikke lade vær med at grine.
"Nej, men jeg prøvede på at virke overbevisende," siger han med en grimasse. Jeg griner bare endnu mere af det, hvilket også får ham til at grine. Han er ligesom et lille barn, der ikke tænker på andet end slik dag og nat.
YOU ARE READING
In Your Eyes |✔️
Teen Fiction!!LÆS INTROEN, DER ER OGSÅ ADVARSLER!! ---- Brooke Bennett er en 17'årig pige, der har styr på hendes liv, hvis du altså spørger andre. Hun får gode karakterer, hun er venlig, og hun er populær. Hvad kan der dog være galt i det? Det de andre ikke ve...