In Your Eyes |✔️

°9. Personlige ting og afhentning°

"Og så har vi fået disse søde elever til at hjælpe med i dag," fortæller Mr. Levesque og kigger smilende på Yas og mig. Vi står inde i basketball hallen, fordi i dag er d. 1. December, og vi skal pynte hallen op. Mr. Levesque har holdt en form for tale, og han har også snakket om, hvad temaet er. Yas og jegs opgave er at hjælpe, når nogen har brug for hjælp. Hun er ikke så begejstret for den opgave, men det er bedre end intet.

"Det var vist alt. Jeg er på mit kontor, hvis I får brug for mig. God arbejdslyst," siger Mr. Levesque og begynder at gå hen mod udgangen af hallen. Det er ikke alle lærere, der er her, og de har også tænkt sig at bytte, når nogen har en undervisning at undervise. De begynder at åbne alle poserne og dit og dat, imens jeg bare står stille sammen med Yas.

"Jeg vil sige, det her er bedre end normal skole, men det er altså også rimelig kedeligt," hvisker Yas til mig. Jeg laver en lille grimasse.

"Kan I ikke hjælpe mig, piger?" spørger Mrs. Ryder, en ældre kvinde med kort gråt hår og rynker over det hele. Hun står forvirret med nogle lyskæder, der har fundet vej ovenpå hendes hoved, imens hun ihærdigt prøver at få dem væk. Den snor sig bare mere rundt om hende. Jeg trækker hurtigt Yas med hen til Mrs. Ryder.

"Hvad skal vi hjælpe med?" spørger jeg entusiastisk og smiler stort. Hun kæmper meget med lyskæden, så jeg gætter på, vi skal hjælpe med den.

"Jeg har aldrig rigtig forstået sådan noget her, og der er mange flere, så kan I ikke hjælpe mig med at vikle dem ud af hinanden?" spørger hun. Ja, det er da tydeligt.

"Selvfølgelig kan vi det," siger jeg og nikker til Yas. Hun kigger irriteret på mig. Jeg løfter øjenbrynene og kigger advarende på hende. Hun sukker lavt, før hun begynder at hjælpe Mrs. Ryder ud af lyskæden. Jeg kigger i posen med lyskæderne og går i gang med at tage dem op. Det viser sig så, at det er en meget svære opgave, end jeg havde regnet med.

----

Jeg får et kæmpe chok af en ballon, der springer, fordi Yas ved et uheld lukker for meget helium i den.

"Jesus Christ," siger jeg forskrækket med min hånd på mit bryst, hvor mit hjerte gerne skulle være. Jeg var i gang med at binde en knude på en ballon, men jeg gav slip på den i mit chok, så den nu flyver rundt i luften og siger den der prutte lyd.

"Det her er ikke en legeplads!" siger en lærer højt.

"Det var ikke med vilje," forsvarer Yas hurtigt sig selv. Hun samler stumperne af ballonen op fra gulvet. Jeg samler også min ballon op, der er færdig med at flyve rundt og prutte. Vi har været her i virkelig lang tid nu, og jeg tror, folk er ved at få fri. Ballonerne, vi er i gang med, er grønne, hvide og røde. Vi har allerede hængt et par stykker op, fordi Yas og jeg har fået ballon opgaven for os selv.

"Er du nu også sikker på det?" spørger jeg og kigger mistroisk på hende. Vi går hen til skraldespanden.

"Jeg var bare i mine egne tanker," siger hun, som om det er ligegyldigt, før hun smider stumperne ud. Jeg smider også ballonen ud, der var blevet beskidt.

"Hvad for nogle tanker var det så?" spørger jeg og kigger på hende med løftede øjenbryn. Hun kigger lidt på mig med en ubehagelig mine, før hun kigger rundt. Vi står rimelig langt væk fra de andre. Hvorfor skulle de også ville stå ved en stinkende skraldespand?

"Hvis jeg fortæller det, vil du så stoppe din lange proces med at stille mig spørgsmål?" spørger hun og kigger på mig. Jeg nikker hurtigt. "Og jeg vil heller ikke snakke om det bagefter," tilføjer hun hurtigt og peger på mig. Jeg nikker igen, og jeg kan ikke engang skjule, hvor spændt jeg er. Hun vil fortælle mig noget personligt! Okay, jeg skal ikke være for hype. Det kan faktisk godt være alvorligt.