In Your Eyes |✔️

°22. Ros og advokater°

Jeg står på gangen i hallen og venter på Nate. De andre er gået ud i deres bil for at varme den op og får varmen. Jeg vidste faktisk ikke, de havde en bil, men de bruger den heller ikke særlig tit. Rachel vil gerne spare på brændstof, fordi det koster en del penge. Det er også forståeligt nok.

Jeg krammer mig selv og tripper på fødderne. Det er så koldt. Jeg bliver næsten helt lettet over at se Nate, der kommer gående på gangen. Han ser lidt forvirret ud over kun at se mig. Der er heller ikke andre, fordi de fleste er taget hjem. Han tog faktisk rimelig lang tid om at klæde om.

"De andre er i bilen, og jeg tager med jer hjem," siger jeg, imens han stiller sig foran mig. Han løfter det ene øjenbryn af mig. Hans hår er nu rent vådt, fordi han har taget et bad, men han ser stadig godt ud. Det gør han altid, så det er jo ikke nyheder.

"Hvorfor skal du med?" spørger han. Ikke på en ond måde. Heldigvis.

"Jeg havde bare lyst," siger jeg bare. Jeg ved ikke, om han skal vide det der med hans "vrede". Eller sådan noget.

"Du havde bare lyst," siger han med løftede øjenbryn. Jeg nikker smilende. Han smiler lidt.
"Fair nok," mumler han og begynder at gå videre. Jeg følger hurtigt efter ham.

"Hvorfor lyner du ikke din jakke?" spørger jeg forvirret og kigger ned af ham. Han har en sort hoodie på under hans åbne jakke.

"Det er spild af tid," forsvarer han hurtigt sig selv.

"At beskytte sig selv mod en forkølelse?" spørger jeg med et løftet øjenbryn. Han skæver til mig, imens vi stadig går.

"Jeg skal alligevel bare ind i en bil og sidde, og så er vi hjemme," siger han og trækker på skuldrene. Jeg kigger bare dumt på ham. Han sukker og lyner hans jakke op. Jeg ryster grinende på hovedet.

"Er du tilfreds, Deres majestæt?" spørger han og kigger på mig. Han kan ikke lade vær med at smile lidt.

"Ja, det var meget flot klaret, min undersåt," smiler jeg og roder hans hår. Han skubber grinende min hånd væk. Wow, hans hår er vildt blødt, selvom det også er lidt vådt, men det føltes virkelig godt. Jeg har næsten helt lyst til at røre det igen. Nej, tag dig sammen, Brooke. Det er bare hår. Virkelig blødt hår.

"Hvis jeg er din undersåt, må jeg så godt få en lønforhøjelse?" spørger Nate og kigger på mig med et drillende smil. Jeg lader som om, jeg tænker over det i lidt tid.

"Næ," sukker jeg så bare enkelt. Han griner og tager sig til maven. Jeg smiler stort af hans grin. Han ser så sød ud, når han griner. Jeg kan endelig se glæde i hans øjne. Ik' at jeg ikke har set det før, men det er sjældent, og jeg bliver bare så glad, når det endelig er der. Jeg ved ikke engang, hvorfor jeg bliver glad. Følelsen dukker bare op, når jeg ser ham smile.

"Du er en dårlig dronning," griner han. Hey!

"Pas nu på hvad du siger," siger jeg advarende og peger på ham. "Jeg kunne henrette dig," siger jeg, imens et grin slipper ud af mine læber, hvilket bare får ham til at grine endnu mere og ryste på hovedet.

"Det kan vi da ikke have," siger han, efter han har fået styr på hans grin. Jeg ryster på hovedet med et lille smil.

"Dronningen viser no mercy," siger jeg med store øjne. Han kigger bare smilende på mig.

"Det må De undskylde, Deres majestæt," siger han og bukker, før han går videre sammen med mig. Jeg griner lidt af det. Den her samtale er blevet meget mærkelig, men jeg kan godt lide det. Så længe det er med ham. Vent, hvad?

"Nej se, der er de andre," siger jeg og peger på bilen, hvor jeg kan se Rachel ved rattet, for at skifte emne af mine tanker. Vi er kommet udenfor nu i snevejret.