In Your Eyes |✔️

°25. Turen og caféen°

"Så du tror altså, at sneen er detektiver?" spørger jeg med rynket næse og kigger op på Nate. Vi går på et fortov, imens vores sko laver fodspor i sneen. Han har åbenbart den her underlige teori om, at sne opfandt detektivarbejde, fordi den laver spor efter sig. Jeg vidste virkelig ikke, han kunne være så dum.

"Nej, det er ikke selve detektiverne, men den hjælper med sporene," siger han med store øjne. "Se, alle detaljerne fra vores sko er derpå," siger han og peger på sporene bag os vi efterlader.

"Så du tror altså, en tyv bare kiggede bag sig og sagde: "Åh shit, jeg er sgu busted. Pokker tage dig, sne!"?" spørger jeg underholdt. Han kigger træt på mig. Det får mig bare til at grine så meget, at jeg bliver nødt til at tage mig til maven.

"Vil du virkelig knuse mine teorier? Hvordan skal jeg så blive den næste Einstein, hvis jeg har en, der altid dømmer mig?" spørger han. Han kan ikke lade vær med at smile, så det er vist også for sjovt.

"Okay, hvem har den største chance for at blive den næste Einstein? Dig, kaptajn på ishockey holdet, eller mig, pige der får A i alle fag?" spørger jeg med måske lidt for meget selvtillid. Jeg siger jo bare sandheden her. Han ryster grinende på hovedet.

"Måske skal det være dit nye kælenavn. "Pige der får A i alle fag"," siger han og kigger ud i luften, som om han forestiller sig det. Jeg slår ham grinende på skulderen, hvilket får ham til at grine igen.

"Det må du ikke kalde mig," siger jeg og peger advarende på ham. Han tager hans hænder op over hovedet i forsvar med et smil.

"Så må Brooke holde i noget længere tid," siger han. Jeg ryster grinende på hovedet. Brooke er det eneste, jeg bliver kaldt, og jeg behøver heller ikke noget andet. Fordi én bestemt person kaldte mig noget andet, men det gider jeg ikke tænke på nu!

"Lad os gå herind," udbryder jeg og trækker Nate med ind i en butik. En varm brise flyver ind på min hud, hvilket jeg puster lettet ud af. Heldigvis er det ikke iskoldt herinde. Nate kigger lidt rundt og griner så.

"En legetøjsbutik?" spørger han og kigger underholdt ned på mig. Jeg rynker forvirret på næsen og kigger rundt. Sandt nok. Her er en masse reoler med forskelligt legetøj til små børn. Vi befinder os i en legetøjsbutik.

"Ja, vi er jo alle bare småbørn i hjertet," prøver jeg at redde den. Nate ryster grinende på hovedet.

"Det var ikke sådan her, jeg forventede, vores tur ville blive, men okay," siger han og går længere ind i butikken. Jeg smiler lidt og følger efter ham. Vent, hvordan forventede han, vores tur ville blive?

"Uh, prøv den," siger han og rækker en Darth vader maske til mig. Jeg trækker øjenbrynene sammen.

"Hvorfor?" spørger jeg med et lille grin.

"Okay, så tager jeg den da bare på," siger han og tager masken på.

"Nej, du ser dummere ud end normalt," griner jeg. Han gisper. Det lyder mærkeligt, siden han har masken på, så hans stemme bliver anderledes.

"Lad vær med at døm masken. Den gør mig da kun mere lækker," siger han og sætter hans hænder på hans hofter. Jeg ryster grinende på hovedet. "Jeg ser da kønnere ud end dig," siger han drillende. Jeg gisper med store øjne og slår ham på skulderen med et grin.

"Aberøv," siger jeg, men jeg kan alligevel ikke stoppe med at smile. Han griner af min kommentar og tager masken af, så jeg kan se hans nuttede grinende ansigt.

"Fint, så ser vi lige kønne ud," griner han og sætter masken på plads. Jeg smiler. Mest fordi han også smiler så meget.

"Nøj, se lige den der," siger han med store øjne og går videre. Jeg går med ham. Vi stopper foran en kæmpe bamse, der sidder på gulvet. Den går mig næsten helt til hovedet. Wow, den er høj. Det er en slags stor grå plys elefant, tror jeg.