In Your Eyes |✔️

°2. Testen og lejligheden°

Jeg lunter ned af trapperne med min taske på ryggen. I dag er dagen med den vigtige test, og jeg vil virkelig gerne gøre det godt. Jeg kommer ned af trapperne. Vi bor i et virkelig stort hus. Altså sådan virkelig stort. Begge mine forældre ejer hver deres firma. Jeg kommer ud i køkkenet, hvor de begge sidder ved det lange spisebord. De sidder bare og skriver koncentreret på hver deres computer. Nå ja, fun fact. De er ikke mine 'rigtige' forældre. Jeg er adopteret. Det er bare nemmere at referere til dem, som mine forældre, som om de er mine biologiske forældre. Så kan jeg få lov til at glemme mine virkelige biologiske forældre for en kort stund. Jeg laver en grimasse af tanken om dem og ryster hurtigt på hovedet. Dem her har dog ikke fået titelrollerne: mor og far.

"Godmorgen," siger jeg og får min daglige facade op med et kæmpe smil.

"Godmorgen, har du sovet godt?" spørger Kiara og holder blikket på hendes computer. Hendes blonde hår er sat op i en hestehale som altid, og jeg kan lige skimte hendes mørkeblå øjne. Bradley har sat hans sorte hår med, hvad end han bruger, og han har blå øjne, der faktisk ligner mine lidt. Det er det eneste, man kan sammenligne mig med, så det bare kan se lidt ud som om, jeg er biologisk med i familien. Det er blå øjne, der næsten ligner is en smule. William på den anden side er deres biologiske søn, og han har arvet hans fars sorte hår og hans mors mørkeblå øjne.

"Fantastisk, jeg er meget spændt på testen i dag," siger jeg. Noget af det var en løgn. Jeg sov ikke godt. Jeg havde mareridt igen. Det er ikke så tit, jeg får dem, og ingen ved, jeg har dem, men de er altid de samme. Jeg har virkelig ikke lyst til at tænke på det, men fordi jeg havde mareridtet, så kommer det hele bare tilbage til mig som en vild storm. Mareridtet er et grimt minde, og jeg vil egentlig bare gerne glemme det, men det bliver ved med at hjemsøge mig. Men det med testen er da rigtigt nok.

"Godt, jeg krydser fingre for dig," mumler Kiara stadig med hovedet i hendes computer. Jeg nikker og går hen og tager en dyb tallerken, så jeg kan hælde noget morgenmad op. Kiara kan faktisk godt lide at lave mad, men hun får det ikke gjort så tit, fordi hun har så travlt. Jeg skovler min mad ind og sætter tingene i opvaskemaskinen.

"Kommer du direkte hjem efter skole, Brooke?" spørger Kiara. Jeg vender mig hurtigt om. Hun har fået hendes blik over på mig nu. Jeg tænker lidt.

"Det tror jeg da. Hvorfor?" spørger jeg.

"William har lovet, at han snart vil komme hjem her inden for de næste dage, men Bradley og jeg kommer ikke hjem før i morgen tidlig, så du skal ikke blive overrasket, hvis han kommer," forklarer hun. Jeg nikker langsomt. Will kommer måske snart hjem. Jeg er tit alene hjemme, så jeg glæder mig da til at se ham.

"Okay," siger jeg bare, fordi hun er gået i gang med at skrive igen. Jeg sukker for mig selv og går hen mod hoveddøren. Det overrasker mig egentlig lidt, at de begge sidder der. Jeg ryster på hovedet og går udenfor. Som sagt, så bor vi i et stort hus, og vi har en kæmpe garage med en masse biler. Jeg har fået mit kørekort, men jeg kører næsten altid med Mikey. Han bor lige ved siden af mig. Jeg bor for enden af vejen, og han er på min højre side.

"Godmorgen!" Når man snakker om solen. Mikey sidder i hans bil med hovedet ud af vinduet. Det er en rød sportsvogn, og den er ret så fed. Jeg går igennem den kæmpe forhave og kommer ud til vejen.

"Er du så helt klar nu?" spørger jeg og sætter mig ind. Jeg tager hurtigt sele på.

"Til hvad? Jeg kommer i hvert fald ikke ud i dag," siger han hurtigt og begynder at køre. Nej, det havde jeg heller ikke regnet med, men det var faktisk ikke engang det, jeg mente.

"Det er vel også dit eget valg, men jeg ville spørge, om du er klar på testen i dag," siger jeg. Han griner.

"Nå okay. Jeg er aldrig klar på nogle tester, og det ved du godt," siger han med et smil og holder blikket på vejen. Jeg nikker med en grimasse.