°24. Forhør og gravstenen°

9 0 0
                                    

Jeg går langsomt og lidt forvirret ned af trapperne. Der kommer snak fra køkkenet. Jeg tror, Kiara og Bradley stadig er på arbejde, så det kan kun være Will. Hvem snakker han så med? Jeg prøver at tænke mig om og stopper nede for enden af trapperne. Nå ja, han var sammen med Melissa i går. Det kan være, hun blev natten over. Jeg går ud i køkkenet, og jeg havde ret. Will og Melissa står begge ved komfuret og griner. De har joggingtøj på, men Melissa har vist lånt af Will's, fordi det er alt for stort til hende. Will står og rører rundt i en pande, imens Melissa bare står ved siden af ham og får ham til at grine ved at fortælle jokes.

"Så står I småbørn bare rigtig og hygger, hva'?" spørger jeg med et smil.

"Gud, Brooke," gisper Will og kigger på mig med store øjne. Melissa ser også overrasket på mig. "Du burde gå rundt med sådan en klokke rundt om halsen, så man kan høre, når du bare lige pludselig dukker op," siger Will og sukker, før han går videre med maden på panden. Jeg griner lidt.

"Hvordan skal jeg så snige mig ind på dig?" spørger jeg og sætter mig på en barstol ved køkkenøen. Han ryster grinende på hovedet og holder øje med panden. Ud fra hvad jeg kan se, så ligner det æg og bacon derpå.

"Har du så overnattet her, Melissa?" spørger jeg og lægger mit hoved i mine hænder, så mine albuer hviler på bordet. Melissa kigger på mig med løftede øjenbryn og åbner munden, som om hun vil sige noget, men ingen ord kommer ud.

"Nu skal du vel ikke til at lave et forhør på hende, vel?" spørger Will og skæver advarende til mig. Jeg har jo ikke alt udstyret til det. Okay, jeg mangler kun en meget irriterende lampe, som jeg kan bruge til at lyse hende op i fjæset.

"Nej da, jeg vil bare gerne høre, hvordan jeres lille date gik," siger jeg med et kæmpe smil. Løgn. Jeg vil bare gerne vide, om Melissa har tænkt sig at rive Will's hjerte ud af brystet på ham, før hun smider det ned i jorden og tramper det langt ned i helvedet med et ondskabsfuldt grin. Okay...måske ikke så drabeligt, men min pointe er klar.

"Den gik fint, slut," siger Will hurtigt og lægger noget fra panden over på tallerkener med en paletkniv.

"Hvad med dig, Melissa, har du også en mening om denne date?" spørger jeg og kigger på Melissa med løftede øjenbryn. Hun har fået store øjne og kigger forvirret imellem Will og mig.

"Bare rolig, hun kan ikke gøre særlig stor skade," mumler Will lavt til hende, for at jeg ikke skulle høre det, men det gjorde jeg så hey!

"Den gik fint," siger Melissa og giver mig et venligt smil. Det ligner ikke, det er falskt, og hun virker rent teknisk set ikke som en, der vil såre Will. Jeg er bare virkelig paranoid.

"Som i fint, I er kærester nu, eller hvad?" spørger jeg forvirret. Will har sat tre tallerkener med mad på køkkenøen foran mig, men han fryser helt til is af mine ord. Melissa bliver også ret så chokeret og kigger langsomt på Will. Ups, det har de nok ikke snakket om. Flot, Brooke.

"Det ved jeg ikke. Er vi?" spørger Melissa langsomt med blikket på Will. Han bider sig i underlæben og stirrer ned i bordet. Måske skulle jeg ikke have spurgt om det? Jeg tager langsomt en af tallerkenerne hen til mig og begynder at spise noget af maden.

"Er vi?" gentager Will og kigger på Melissa. De giver hinanden hemmelige blikke. Jeg kigger på dem med løftede øjenbryn, imens jeg bare æder min mad. Det er lidt ligesom, når man æder popcorn i en biograf, hvor filmen er kommet til det mest dramatiske.

"Så er vi vel," mumler Will med et smil. Hvad? Fulgte jeg ikke med? Melissa smiler også, og så begynder de bare at kysse. Wow, det fattede jeg så slet ikke. Jeg ryster på hovedet med et suk, før jeg finder min telefon frem.

In Your Eyes |✔️Where stories live. Discover now