In Your Eyes |✔️

°30. Domhus og Star wars°

'Hvorhen?' er så domhus-retssal-ting-sted á la et eller andet, og jeg overtalte dem til at tage mig med, imens Will, Melissa og Leah blev for at bygge videre på Olaf. Nu fortryder jeg egentlig lidt, at jeg tog med, fordi Rachel syntes ikke, jeg skulle med dem ind i retssalen, hvor de holder et eller andet møde lige nu, fordi 'min far'...nej, glem det, vi kalder ham Irwin. Nå, hun syntes ikke, jeg skulle med derind, fordi han ligesom er deres advokat, så han vil også være der. Jeg prøvede på at forsikre hende om, at jeg ikke havde noget imod det, men hun gik ikke med til det. Så nu sidder jeg på en stol, hvem ved hvor, i domhuset og spiller på min telefon. Hvis jeg ikke havde min telefon, ville jeg ærlig talt nok dø af kedsomhed. Lektier er sjovere end det her. Okay, jeg elsker lektier, men jeg prøver at lave en pointe her! Jeg har det dødssygt.

"Undskyld, men ved du, hvor Smith-sagen holder møde lige nu?" hører jeg en kvinde med blazer spørge en mand med fint jakkesæt. Smith-sagen? Det må være om Charlie. Manden fortæller noget til kvinden, og så takker hun, før hun sætter i løb hen til en dør, som jeg sidder tæt på. Hun har kort sort hår og grå øjne. Jeg prøver at se ind af døren, imens hun åbner den, men jeg når det ikke rigtigt, før hun lukker den igen. Øv. Jeg sukker og går tilbage til at spille på min telefon, men så mærker jeg noget presse mod min blære. Wow, selvfølgelig skal jeg tisse nu. Jeg rejser mig op og lægger min telefon ned i lommen. Hvor er toilettet?

"Undskyld," siger jeg hurtigt for at stoppe en mand med sort jakkesæt, der kommer gående forbi mig. Han kigger spørgende på mig. "Ved du, hvor toilettet er?" spørger jeg med en grimasse. Okay, jeg hader at spørge folk om det. Han ser ud til at tænke lidt.

"Nu har jeg ikke været her i særlig lang tid, men jeg tror, det ligger nede af den gang," siger han tænkende og peger ned af en gang.

"Tak," smiler jeg. Han smiler venligt tilbage og går videre. Wow, hvad sker der for, at mennesker lige pludselig er så venlige? Nå. Jeg går ned ad gangen og finder en dør, hvor der står toilet, som jeg går ind af. Her stinker i det mindste ikke ligesom på toiletterne i skolen.

Jeg bliver færdig med alt det, man nu gør på toilettet. 1 eller 2, vasker hænder...jeg ryster på hovedet af mig selv og går tilbage til min stol, som jeg smider mig i, før jeg finder min telefon frem igen. Folk går forbi mig. Nogen skændtes faktisk, og andre smiler over deres sejr, eller whatever... jeg ved ikke alt muligt om jura, eller hvad man nu skal vide. Åh gud, der røg Harvard drømmen.

Efter lidt tid med at høre på nogen klienter skælde deres advokater ud, og mig, der prøver på at ignorere dem ved at spille Angry birds, ligesom Nate gjorde til festen, åbner den hellige dør endelig. Folk strømmer snakkende ud derfra og forbi mig, der sidder meget behageligt i den her stol. En ældre mand og kvinde går forbi mig med høj ryg og tilfredse smil. De har begge brunt hår, men jeg kan ikke se deres øjenfarve for alle deres rynker. Okay btw, jeg disser dem, fordi jeg tror på, det der er Charlie's bedsteforældre. De eneste mennesker, som jeg faktisk kender, kommer endelig ud fra lokalet. Nate kigger efter de ældre mennesker med et dræberblik.

"Bedsteforældrene?" spørger jeg. Zack nikker med en grimasse. Jeg havde ret.

"Jeg vidste godt, de kunne være onde, men jeg vidste ikke, de ville være så onde," brummer Rachel irriteret og lægger armene over kors. Det er første gang, jeg har set hende være så sur.

"Hvad skete der?" spørger jeg og rejser mig op. Jeg putter min telefon tilbage i min lomme.

"De bruger alt, hvad de har imod os, og jeg vil vædde med, de også har bestukket nogen," mumler Rachel lavt, imens hun kigger irriteret ud i luften. Wow, jeg hader dem allerede.

"Jeg vil altså ikke bo hos dem. De sagde alt det der med, at de vil danne mig på en ordentlig måde, og jeg ved, det betyder ekstra mange lektier, og det gider jeg altså ikke," siger Charlie hurtigt med store øjne. Jeg holder mit grin inde. Han er en klog dreng.