Insanely Insane

Kapitel 14 - "Frisk på et spil?"

En forbandet irriterende melodi var skyld i, at jeg vågnede og tvang mine øjne åbne. Jeg troede først, at det var min alarm, der spillede den irriterende melodi, men så gik det op for mig, at det var min fridag og jeg derfor ikke havde sat nogen alarm.

Melodien så ud til at blive mere og mere irriterende for hvert sekund den spillede. Jeg besluttede mig hurtigt for at tage kontrollen over min krop ved at vende mig rundt og lange ud efter min iPhone på glasbordet ved siden af sengen. Det var først, da jeg så et indgående opkald lyse hele skærmen op, at det gik op for mig, at det var min ringetone, der spillede den uudholdelige melodi.

Tro mig, når jeg sagde, at jeg ville have ignoreret opkaldet og lagt mig til at sove igen, hvis det havde været et hvilket som helst andet navn, der lyste op på skærmen. Et lille, ustyrligt smil spillede på mine læber, da jeg tog imod opkaldet.

"Jamen dog, Faith," udbrød jeg, før hun overhovedet nåede at præsentere sig. "Det var hurtigt, at du opgraderede mig til dit førsteprioritet."

Min stemme lød hæsere end forventet, men efter alle de timer, jeg havde brugt i studiet de sidste par dage, overraskede det mig ikke spor. En morgenrusten stemme var lidt af en selvfølge lige for tiden.

"Yeah, bliv nu ikke alt for spændt," svarede Faith i den anden ende. Jeg grinede en smule, imens jeg fik sat mig halvt op i sengen.

"Jeg er måske stadig prioriteret under dit arbejde?" spurgte jeg med et lille grin i stemmen, da en side af mig allerede kendte svaret.

"Hm, delvist," svarede hun. Jeg måtte være ærlig og sige, at det ikke lige var dét svar, jeg havde forventet at høre.

"Delvist?" gentog jeg spørgende, imens jeg rynkede mine bryn af forvirring over, hvordan hun kunne svare delvist til det spørgsmål.

"En fra mit arbejde ringede og tiggede om at tage min vagt i dag, så jeg valgte at gøre dagens gode gerning og lade ham få den, og derfor ringer jeg nu til dig for at høre, hvad du har af planer for i dag," forklarede hun ud i én lang køre.

Takket være min søvnige hjerne, der havde svært ved at følge med i hendes forklaring så tidligt om morgenen, tog det mig et par sekunder at forstå, hvor hun ville hen med sine ord. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at mistænke hende for at have forvredet historien en smule, for gav det ikke langt bedre mening, at det var hende, der havde tigget en fra sit arbejde om at tage hendes vagt, og ikke omvendt? I mit hoved var det ren logik, men eftersom jeg ingen beviser havde rystede jeg det hurtigt af mig.

"Til dit held er det tilfældigvis min fridag i dag," mumlede jeg, imens jeg trak mere og mere på smilebåndet i den ene side, hvilket udløste et skævt smil.

Jeg kunne tydeligt høre hende smile i den anden ende. Det ville være at lyve, hvis jeg sagde, at en varm følelse ikke strømmede igennem maven på mig ved tanken om, at det jeg havde sagt fik hende til at smile.

"Så hvornår kan jeg komme over?" spurgte hun efter et par sekunders stilhed.

"Det kommer helt an på, om du foretrækker at se mig med kun underbukser på eller med tøj på," svarede jeg kækt igen, imens det skæve smil stadig hvilede trygt i min mundvige.

"Med tøj på, tak," svarede hun hurtigt midt i et grin, der var så hypnotiserende og ægte, at det også fik mig til at grine.

Jeg lod mit blik flakke hen mod uret på væggen, og der gik det op for mig, at klokken kun var otte om morgenen. Det forklarede min søvnige hjerne.

"Giv mig en halv time," sagde jeg, da jeg havde gjort op med mig selv, hvor lang tid jeg skulle bruge på at gøre mig klar. "Jeg sender dig adressen på besked."