Kapitel 21 - "Du er den første pige, der takker nej til en gratis overnatning."

772 32 3
                                    

En skarp solstråle var grunden til, at jeg ikke kunne sove længere og derfor slog øjnene op. Det første, som jeg så for mine øjne, var et par lyse lokker. Jeg var udmærket godt klar over, hvem de tilhørte, men selv hvis jeg ikke havde været klar over det, så havde det nok ikke taget mig mere end et par sekunder at genkende Faiths søde, forførende duft.

Fra det ene øjeblik til det andet gik det op for mig, hvor tæt på mig hun egentlig lå. Jeg huskede tydeligt, hvordan der havde været mindst en halv meters afstand i mellem os, da vi havde lagt os til at sove igen efter Faith havde gennemrodet hele mit køleskab, men nu lå hun helt op af mig. Der var ikke så meget som en centimeter i mellem hendes mave og mine ribben, idet jeg lå på ryggen og hun på siden med sin ene hånd hvilende på min brystkasse.

Overraskede det nogen, hvis jeg indrømmede, at synet af hende fik et ustyrligt smil til at glide hen over mine læber? Hun var alt jeg tænkte på lige for tiden, så at vågne op og pludselig have hende liggende helt op af mig på den her måde, var ud over alle forventninger.

Jeg kunne ikke lade være med at studere hver eneste lille detalje af hendes ansigt. De fyldige læber gjorde det svært for mig ikke at røre, imens de få fregner omkring hendes næse og den lille, næsten helt udtydelige, skønhedsplet lige under hendes kindben fik mig til at smile, fordi jeg aldrig havde været så tæt på hendes ansigt til at kunne bemærke så små detaljer.

Hun så så fredfyldt ud, som hun lå her ved min side og drømte sig væk i de mest himmelske universer. Jeg var derfor ikke meget for at fjerne hendes hånd fra mit bryst og forsigtigt kravle ud af sengen, men til alt held var hun i en alt for dyb søvn til at vågne af mine bevægelser.

Lige så snart jeg havde låst mig inde på badeværelset, strippede jeg mit tøj af og steppede ind under bruseren. Jeg valgte bevidst at tage det kolde gys i håb om at skubbe tankerne om Faith lidt på afstand, men på kun få sekunder var vandet allerede blevet varmet op, så det havde ikke ligefrem den effekt, som jeg havde håbet på, at det ville have.

Efter et kort, men utrolig behageligt bad, sprang jeg i et par grå joggingbukser, som alligevel bare lå og flød på badeværelsesgulvet. Jeg tørrede mit hår med håndklædet, børstede tænder og låste derefter døren op.

Faith lå stadig og sov i den samme stilling som før, så jeg sørgede for at liste forbi sengen og hen til en af de hvide kommoder, hvor jeg trak den midterste skuffe ud for at finde en T-shirt. Jeg var så forsigtig og lydløs i mine bevægelser, at jeg tydeligt kunne høre sengen knirke, da Faith vendte sig. Ubevidst skævede jeg over til hende, og det var i det øjeblik, at jeg indså, at hun var vågnet, eftersom hendes øjne var halvt åbne.

"Det var på tide, at du vågnede op til den egentlige drøm," røg det kækt ud af mig. Et selvsikkert smil begyndte øjeblikkeligt at danse omkring mine læber.

"Hvor er det utroligt, at dit ego kan være så stort så tidligt om morgenen," mumlede hun ned i hovedpuden. Hendes øjne var stadig kun halvåbne, og jeg måtte gøre mig umage for at være sikker på, at jeg forstod hvert og et af hendes utydelige ord.

Jeg fandt en sort V-neck og lukkede skuffen i, men kunne ikke lade være med at grine hæst over hendes ord. I mellemtiden fik hun sat sig halvt op i sengen ved hjælp af sine albuer, inden hun gned sig i øjnene og låste sit blik fast til min blottede mave.

"Hey, selvtillid sælger," fastslog jeg til mit forsvar, idet jeg trak let på skuldrene.

"Men for meget af det drukner mennesket," tilføjede hun med hovedet en smule på skrå. Hun fik mit hjerte til at springe et slag over, men jeg skjulte det bag et grin.

"Så poetisk du dog er, Faith," mumlede jeg smågrinende.

Jeg trak blusen over hovedet, men mit blik forlod hende ikke så meget som et splitsekund, da hun satte sig op i sengen. Det vandrede ned af hendes krop, og ved synet af min hvide T-shirt, som selv med morgenhår og udtværet makeuprester klædte hende lidt for godt, trak jeg svagt på smilebåndet.

Insanely InsaneOù les histoires vivent. Découvrez maintenant