Insanely Insane

Kapitel 19 - "Du var i gang med at fortælle mig, hvor meget du forguder mig."

Lidt for mange vafler og pandekager til morgenmad var skyld i, at den lille, sorte kjole ikke sad helt så godt på mig, som jeg huskede. Den sad alt for tæt og strammede ekstra meget omkring mine hofter, men med de shots, som pigerne og jeg allerede havde taget for at skyde aftenen i gang, så var det ikke noget, der gik mig på i ret lang tid.

"Faith! Kommer du eller hvad?"

Lyden af Liz' stemme, der lød igennem hele lejligheden, fik mig til at fjerne blikket fra mit spejlbillede. Jeg nikkede til mig selv i spejlet, inden jeg greb min iPhone fra sengen og smed den ned i min sorte taske, som jeg svang over skulderen på vej ud af døren.

Daisy, Lucie og Liz var allerede i fuld gang med at tage sko på, da jeg kom ud i gangen. Jeg var derfor hurtig til at finde et par hvide sneakers frem, stikke fødderne i dem og binde en stram sløjfe med de hvide snører.

Liz faldt næsten på vej ud af døren, og det fik et kæk kommentar til at presse sig på. Jeg valgte at holde den for mig selv, men da Daisy slog en ustyrlig latter op, kunne jeg heller ikke selv lade være med at grine. Til trods for Daisys og min tidligere bemærkning om, at det ville blive en lang aften i byen med de tårnhøje stilletter på, havde hun alligevel valgt at tage dem på. Hun ville i den grad fortryde det, for det gjorde hun altid – og hvem endte så med at skulle høre på hendes brok? Ja, det gjorde vi selvfølgelig.

"Måske du alligevel skulle have taget sneakers på ligesom os andre," lød det kækt fra Daisy, hvilket Liz blot rullede med øjnene over.

Lucie sørgede for at låse døren ind til vores lejlighed, inden vi fulgte efter pigerne ned af trappen. De var begyndt at synge Last Friday Night igennem hele opgangen, og jeg kunne godt fortælle dig, at det var et rent held, at de andre beboere ikke rev døren op og bad dem holde kæft. Hverken Lucie eller jeg kunne lade være med at grine over deres utrolig falske toner.

Og hvad angik vores venskab, så var alt godt i mellem os igen. En af de dage, hvor jeg var kommet sent hjem fra arbejde, havde hun undskyldt for at have overreageret med hensyn til Justin, og hun havde samtidig indrømmet, at hun nok bare havde været lidt jaloux over, at jeg havde valgt Justin frem for hende og vores taco-aften. Som prikken over i'et havde hun endda lavet tacos til aftensmad den dag, så vi stadig fik holdt vores traditionelle taco-aften. Hvis det ikke gjorde hende til verdens bedste veninde, så ved jeg snart ikke, hvad gjorde.

Jeg havde lokket Andrew til at køre os. Det havde krævet en del overtalelse, men med de rigtige kneb havde det alligevel lykkedes mig at komme under huden på ham, så pigerne og jeg slap for at skulle splejse en taxa. Jeg var sikker på, at vi nok skulle få brugt den besparelse på himmelfarvede drinks i aften.

"De damer," smilede Andrew stort, da vi satte os ind i bilen. "I ser umådelig godt ud her til aften."

Der var noget absurd over hans tone og det smil, der bredte sig fra hans ene øre til det andet. Jeg rynkede af ren automatik begge bryn, hvorefter jeg satte mig ind på forsædet.

"Var det ironisk ment?" spurgte jeg, idet jeg lukkede døren og klikkede selen i.

"Til dig var det," svarede han hurtigt i samme sekund, som han vendte hovedet mod mig for at sende mig et overdrevet flabet smil. Mindst lige så hurtigt lagde jeg armene over kors og gengældte hans smil med et ironisk et af slagsen.

Jeg havde lyst til at svare ham igen, men jeg havde ikke lige noget godt comeback liggende på tungen, så derfor endte jeg bare med at skrue op for musikken. Han kørte ud fra parkeringspladsen, og da Lucie bad om, at der blev skruet yderligere op for musikken, var han den første af os til at række ud efter kontrolpanelet og skrue helt op.

Det ville være noget af en underdrivelse at sige, at vi havde en fest på vej ind til midtbyen, for med nedrullede vinduer, høj bas og alt for mange falske sangtoner, var det så meget mere end det. Humøret var højt, og det blev blot endnu højere, da den første drink – efterfulgt af en mere og endnu en efter den – blev hældt indenbords på The Purple Oyster Bar.