Kapitel 24 - "Jeg mener det altså, når jeg siger, at det her ikke er din skyld."

942 29 3
                                    

"Jeg kan simpelthen ikke fatte, at du bare stivnede," udbrød Lucie. Hendes mørkebrune bambiøjne var fyldt med så meget forvirring, at det halve kunne være nok. "Jeg mener, kunne du slet ikke fornemme, at han lagde op til at kysse dig?"

"Nej. Eller... jo, men jeg blev bare så forbavset, fordi da det skete tænkte jeg ikke på andet end alt det, som det ville forandre i vores venskab," forklarede jeg, men med svagt rynkede bryn, eftersom jeg dårligt nok kunne forstå mig selv.

Jeg havde lige fortalt Lucie alt om mit hotelophold med Justin – og med alt, så mente jeg virkelig alt. Hun havde fået så mange detaljer, at vi begge havde formået at hælde to kopper kaffe ned på den tid, som det tog mig at fortælle om vores date, kysset, paparazzierne og hvad der ellers var sket inden for det sidste døgns tid.

Lyden af Lucies grin trak mig tilbage til virkeligheden. Jeg sendte hende et spørgende blik, da jeg ikke forstod, hvad hun pludselig grinede af, når hun for intet mindre end to sekunder siden havde set fuldstændig forvirret ud. Hun rystede grinet af sine læber med en let hovedrysten.

"Det er bare så surrealistisk, at min bedste veninde har kysset med Justin fucking Bieber. Helt seriøst, hvor vildt er det ikke lige?" lød det begejstret fra hende, idet hun lod sit blik møde mit og sendte mig et stort smil.

"Ud fra det smil dér, så gætter jeg på meget vildt," svarede jeg, efterfulgt af et lille, ustyrligt grin. Hun vendte øjne over min sarkasme.

"Jeg mener det, Faith," sagde hun og satte sin kop med kaffe fra sig, så hun kunne slå benene op i sofaen og sidde med front mod mig. "Har du slet ikke overvejet, hvad alt det her betyder? Det betyder, at du meget snart vil blive inviteret med til glamourøse awardshows og præmiere, og som din bedste veninde igennem tykt og tyndt, så har jeg altså krav på at komme med."

Hendes ord fik mig til at grine, og jeg kunne ikke lade være med at rulle med øjnene over hendes ekstreme fantasi, der endnu en gang var løbet af sted med hende. Nogle gange fangede jeg mig selv i at fundere over, om det mon var muligt, at der kunne være gemt en lille syvårig pige inden i hende.

"Glamourøse awardshows? Ah, der må jeg springe fra," svarede jeg grinende, inden jeg stillede min kaffekop fra mig.

"Men du kan ikke springe fra," lød det hurtigt fra Lucie, så grinet på mine læber forsvandt og mit blik fór tilbage på hende. "Efter daten og det hotelophold med Justin bliver det nødt til at udvikle sig til et forhold."

Lige så snart det var gået op for mig, hvad hun havde sagt, røg mit højre øjenbryn halvt op i panden. Jeg havde egentlig forventet, at hun ville slå en højlydt latter op, daske mig på skulderen og sige, at det bare var for sjov, men det gjorde hun ikke. Hendes eneste reaktion var en efterligning af mit hævede øjenbryn.

"Okay, wow, kan vi lige tage en dyb indånding og prøve at leve i nuet for et øjeblik?" spurgte jeg med en skarp tone, som jeg havde svært ved at få kontrollen over, idet jeg fortsatte. "Jeg er slet ikke klar til at springe ind i et forhold med Justin lige nu."

"Fuck om du er klar, Faith! Det her er ikke en chance, som du nogensinde får skyggen at se af igen, hvis du springer fra," svarede hun med armene svingende ud til alle sider, imens hendes mørkebrune øjne var fyldt med vildskab – noget, som jeg sjældent oplevede.

"Derfor betyder det ikke, at jeg skal tage den," svarede jeg igen med sammenrynkede bryn og en delvist fornærmet tone.

Hvordan kunne Lucie sidde og sige, at jeg bare skulle kaste mig ud i det? Forstod hun slet ikke, at hele verden meget snart sad og så på alt, hvad jeg foretog mig?

Det var vanvittigt at tænke på, men allerede få timer efter, at Justin og jeg var blevet stormet med paparazzier på vej ud fra hotellet i går, var der dukket adskillige nyhedsudsendelser op og flere billeder var blevet smidt ud på internettet. Twitter var blevet eksploderet med hashtags og billeder, og der var ikke så meget som én eneste sjæl, der troede på, at jeg bare var hans nye assistent. De var klogere end det.

Insanely InsaneOù les histoires vivent. Découvrez maintenant