Insanely Insane

Kapitel 16 - "Du er godt klar over, at du er tvunget til at se mig igen, ikke?"

Efter telefonsamtalen med Scooter traskede jeg fra den lille stue og ind i den store, hvor Faith var fuldt optaget af at fylde popcorn i hovedet. De få sekunders pause, som hun brugte på at få tygget af munden inden den næste håndfuld røg ind, brugte hun på at nærstudere en eller to popcorn helt tæt på, som var de noget af det mest fascinerende og mirakuløse i den her verden. Jeg kunne ikke lade være med at grine af hende, hvilket gjorde, at hun hurtigt drejede hovedet og fik øje på mig.

"Har du nogensinde tænkt på, hvordan popcorn bliver til? Jeg mener, hvordan går de fra at være en stenhård kerne til at blive sprøde snacks sendt fra himlen?" spurgte hun mig med blikket skinnende af nysgerrighed.

Hendes ord fik mig til at ryste grinende på hovedet, imens jeg bevægede mig over til sofaen, hvor jeg tog plads ved siden af hende. Hendes blik forblev nysgerrigt og spørgende.

"Jeg ved ikke lige, hvordan de bliver sprøde snacks sendt fra himlen, men jeg ved, hvordan de popper," sagde jeg med et lille, skævt smil voksende i den ene side af min mundvige.

"Kom med det," udbrød hun ivrigt, inden hun trak benene op under sig og drejede en kvart omgang for at sidde med front mod mig. Et spændt smil prydede hende læber og fik mig endnu en gang til at grine.

"Okay, det her kommer til at lyde vildt nørdet, men det er ren videnskab," lagde jeg ud, imens jeg så hver eneste gnist i de smaragdgrønne øjne brede sig mere og mere for hvert ord, der forlod mine læber. "Der findes en lille mængde væske inden i kornene, og når de bliver udsat for varme udvider væsken sig og presser på skallen, som så får kornene til at poppe. Grunden til, at nogen af dem forbliver kerner, er fordi de har fået en meget lille ridse eller revne i skallen, som har fået væsken til at løbe ud, så der ikke har kunnet opstå det indre tryk, som der skal til for at få dem til at poppe."

"Wow," måbede hun med store øjne, inden hun vippede hovedet let på skrå og rynkede sine bryn svagt. "Så mange kloge ord og ikke så meget som én eneste definition på dem. Imponerende."

Jeg vendte øjne over hendes ord, men kunne ikke holde smilet væk fra mine læber, da hun slog en latter op. Den var sød, delvist anderledes og ikke mindst ægte.

"Nej, men helt seriøst; jeg vidste ikke, at Justin Bieber var sådan en nørd," fortsatte hun grinende, hvilket nu også fik mig til at grine.

Pludselig gik det op for mig, hvor nederen jeg havde fået mig selv til at fremstå overfor hende. Blodet begyndte at rasle under min hud, og jeg følte hele mit ansigt varme op, så i et forsøg på at skjule det lod jeg mit grin fade ud og kiggede ned på mine hænder, som jeg foldede omkring min iPhone.

"Hvordan ved du overhovedet sådan noget?" spurgte hun undrende.

Da jeg modvilligt hævede mit blik for at lade det møde hendes opdagede jeg, hvordan hendes pande var rynket af forundring og hendes mundvige svagt kurvet af nysgerrighed. Jeg fugtede mine læber og trak på skuldrene.

"Man lærer mange underlige facts, når man lever flere måneder i en tourbus," svarede jeg med et lille smil, som hun hurtigt gengældte.

"Det kan du godt bilde mig ind."

Jeg lænede mig frem i sofaen for at lægge min mobil på glasbordet. Det var i det øjeblik, at det slog mig, at jeg havde noget vigtigere end popcorn og deres oprindelse at diskutere med Faith.

Stilheden hvilede imellem os, og den blev først brudt, da jeg rømmede mig. Noget sagde mig, at hun godt kunne regne ud, at jeg havde noget at sige, for ud af øjenkrogen bemærkede jeg, hvordan hun sendte mig et spørgende blik.

"Faith, jeg kommer nok til at bede dig om en lille tjeneste," sagde jeg lige ud. Jeg drejede mit hoved og låste mit blik fast på de grønne øjne, hvis forvirring var forsvundet til fordel for forbavselse.