Beth Valentine er en typisk nørd med briller på 17 år. Hun er god til alle fagene, men så har hun en talent for at synge som kun hendes bedste ven Anna ved noget om. Hun bor sammen med sin mor, storebror og sin hund Bella.
Shawn mendes, er en en ke...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
I dag kom ham Shawn fyren, og jeg glædet mig ikke. Alle pigerne vil selvfølgelig prøve at få hans opmærksomhed, hvor jeg helst ville undgå hans.
Jeg sad inde i matematik lokalet, sammen med alle mine matematik nørder venner.
B: "Så hvis vi siger 348677482*684204+5649 så bliver det jo 238.566.527.899.977" M: "Hvad nu hvis vi siger minus 899.977?" B: "Så bliver de tal jo bare fjernet fra stykket, så det bliver 238.566.528.000.000" M: "Nemlig. Du er så klog" K: "Matt pas på. Du savler helt" G: "Man kan ikke gøre for, hvem man bliver forelsket i. Det er videnskabeligt bevist. Vores hjerte er en kæmpe muskel og muskler har også føleser, så vores hjerne sender signaler til hjertet, som siger at Matt er forelsket i Beth" S: "Jeg troede vi snakkede om Matematik og ikke om kroppen" K: "Eller om skrig" B: "Skrig? Det må være ham Shawn fyren" G: "Nu ringer klokken. Ses vi her efter pausen?" B: "Jeg skal pjække fra Gymnastik men efter det så helt klart. Vi ses" M: "Vi ses"
Vi gik ud af lokalet, hvor jeg gik ned af gangen. Jeg kiggede op fra jorden, hvor jeg så en mega flot fyr, som kiggede på mig. Han havde lysebrune øjne, brunt hår, flot smil og en fed still.
"Hende der skal du ikke være sammen med. Det er Beth Valentine, hun er skolens største nørd. Så Shawn, hvis du snakker med hende, så bliver du hurtig droppede af pigerne" "Er det ikke lidt ligemeget? Det kan være hun har en skøn personlighed, jeg mener hun har nogle flotte store øjne" "Tænk du sagde det"
Hørte jeg dem sige. Jeg begyndte at smile, at hans kommentar til mine øjne. Så det måtte være Shawn Mendes. Den anden fyr, var Cameron. Den mest populære fyr på hele skolen, fordi han kender Shawn og er hans bedste ven, siden for evigt sådan set. Jeg kom hen til mit skab, hvor jeg lagde mine bøger ind i skabet. Jeg lukkede mit skab, hvor Anna kom.
"Hey" "Hey" "Musiklokalet?" "Ja. Men den her gang, vil jeg gerne være alene" "Okay. Vi ses efter" "Vi ses"
Jeg gik ind i musiklokalet, hvor jeg lukkede døren. Jeg fandt en sang tekst frem, hvor jeg begyndte at synge.
I'd rather tell you about how I'm feeling boy And how I'm doing things my way If I got my piano, then I know I'd be okay, baby
So hold up and Take it through the night And you should follow through To make it alright Now grab each others' hands, get 'em up I wanna see you rock to the piano, the piano
Klokken ringede, hvor jeg hurtigt tog min taske og gik ud af musiklokalet. Jeg gik ind i matematik lokalet igen, hvor alle de andre sad.
M: "Hej igen Beth" B: "Hej. Jeg kom bare for at sige, at jeg smutter og er sammen med Anna" K: "Selvfølgelig. Det helt i orden Beth, hun er jo din bedste ven" B: "Tak vi ses i morgen" G: "Vi ses"
Jeg gik ud af matematik lokalet, hvor jeg fandt Anna ved hendes skab.
"Hej Anna" "Hey Beth. Jeg var her ude da du var inde og synge" "Det tænkte jeg nok" "Men jeg var ikke alene. En fyr hørte det også" "En fyr?" "Ja. Jeg så kun ryggen, men det så ud som om at han var imponeret af det" "Åh nej, nu vil han sikkert fortælle alle hans venner om det, også vil de sikkert prøve at finde mig og tæske mig" "Helt ærligt Beth. De vil ikke tæsk dig, for at have en fantastisk stemme. Og jeg tror ikke at de vil prøve at finde dig. Det er bare en sange stemme, og alle har en. Der er nogen på skolen der er bedre til at synge end dig" "Du har ret. Måske skal jeg ikke bekymre mig" "Måske skal du bekymre dig om din bror. Han kigger på dig. Og nu kommer han her over"
L: "Hey Beth og Beths ven" B: "Anna. Hun hedder Anna" A: "Hey" L: "Beth er du okay? Du ligner en der er bekymret" A: "En fyr har lige hørt hende synge her ude på gangen" L: "Haha Beth kan ikke engang synge. Sidst jeg hørte hende synge var hun 12 år. Det var til en sangkonkurrence og Beth lød som tusind af døde katte, eller også lød hendes stemme så slemt, at hun dræbte tusind katte" A: "Det kan være hendes stemme er forandret" L: "Måske, men det tror jeg ikke. Jeg har ondt af den fyr der hørte hendes stemme. Beth mor har skrevet til mig. Hun kommer hjem i aften" B: "Okay" L: "Nå jeg må videre. Vi ses der hjemme" B: "Ses"
"Helt ærligt. Din bror er vild lækker, men han er en idiot" "Han er kun en idiot overfor fyre når de flirter med mig, men hvornår er det nogensinde sket" "Op med humøret. Skal vi lave lektier hjemme hos dig, efter skole i morgen?" "Det kan vi godt. Nu må vi hellere gå til time"
