Kapitel 94

218 4 0
                                    

Jeg vågnede stille og roligt op

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Jeg vågnede stille og roligt op. Jeg slukkede min alarm, også satte jeg mig op. Jeg kiggede rundt, også tog jeg min mobil ud af opladeren. Jeg rejste mig op, gik hen til mit skab og så fandt jeg noget tøj frem. Jeg tog mit nattøj af, og så tog jeg en lang grå T-shirt på. Jeg tog nogle sorte sko på, også mine øreringe. Bagefter ordnede jeg mit hår og min makeup. 

Jeg smilede tilfreds

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Jeg smilede tilfreds. Jeg tog min mobil, gik nedenunder også ind i køkkenet. Dina og en anden fyr. 

D: "Beth det her er din bror Leon" B: "Hey" L: "Hey. Jeg har allerede gjort en skål creol klar til dig. Du mangler bare at put mælk i den, også spise det med din skee" B: "Tak" D: "Jeg smutter på arbejde. Beth hvis der er noget, så bare ring" 

Også gik hun. Jeg puttede mælk i skål, også tog jeg min ske og begyndte at spise. Imens jeg spiste, snakkede mig og Leon sammen.

"Så du kan slet ikke huske noget som helst?" "Nej desværre. Men jeg kan godt huske at du er bror, bare ikke dit navn. Men det har jeg fået af vide af Dina" "Vores mors navn" "Ja. Det følelse mærkeligt at kalde hende for mor, når jeg ikke rigtig kan huske hvem hun er. Men jeg ved at hun er min mor" "Du kan bare ikke huske minderne" "Nemlig. Så hvad plejer jeg at lave efter morgenmad?" "Arbejde. Du er en kendt person, og de har meget travlt nogen gange, især dig fordi du er stadig lidt ny. Men du har travlt fordi du har udgivet dit album, og du skal snart på tour" "Tour" "Ja" "Shawn har fortalt om det. Den starter snart" "Ja. Men måske ikke, fordi du ikke kan huske noget" "Måske kommer det frem stille og roligt" "Måske" "Jeg må hellere komme af sted" "Hvor skal du hen?" "Shawn vil køre mig hen til stedet, hvor den første koncert bliver holdt" "Fedt. Hyg dig" "Tak"

Jeg blev færdig med af spise, hvor jeg lagde min skål i vaskemaskinen. Jeg gik ud af hoved døren, også kunne jeg se Shawn's bil komme kørende. Den stoppede, også smilede jeg. Jeg gik hen til bilen, åbnede døren også gik jeg ind i bilen. Shawn begyndte at køre, også snakkede vi.

"Hey" "Hey. Tak fordi du vil køre mig der hen" "Det var så lidt. Det vil jeg altid gør" "Så hvordan startede din karriere?" "Det hele startede med en app" "En app?" "Ja vine. Du laver 6 sekunders videoer, også poster du det" "Sejt. Så hvordan gik det for dig?" "Jeg lavede en video hvor jeg havde bar overkrop, også sang jeg Justin Bieber, imens jeg spillede guitar. Næste dag så havde jeg 10.000 mennesker der fulgte mig på mine sociale medier" "På 1 nat?" "Jep" "Wow. Det er imponerende" "Ja. Et par uger efter, så fik jeg et opkald for en, der hedder Bart om MAGCON" "Magcon?" "Meet And Greet Convention" "Nå okay. Så hvordan foregår magcon?" "Vi står på en scenen. Nogle siger jokes, synger, danser eller laver små videoer live på scenen med fans. Det er vildt sjovt. Og fansene kunne godt lide det. Efter Magcon, så fik jeg en pladekontakt, og det er gået godt indtil videre" "Ja det kan jeg se. En pige havde en sort T-shirt på med dit ansigt på det" "Haha ja det vildt" "Hvordan lyder min stemme, når jeg synger?" "Det er uforklarligt. Din stemme lyder bare Fantastisk" "Hvordan blev jeg berømt på?"  "Du postede en video der var helt mørkt, af dig der synger. Folk ville finde ud af hvem det var, så lige pludselig så fandt folk ud af at det var dig, også fandt Scooter Braun dig. Og nu, er han din manager" "Sejt" "Ja"

Vi grinede. Bilen stoppede efter et stykke tid. Vi gik ud af bilen, også ind af en bygnings hoved dør. Jeg fulgte efter Shawn. Imens jeg gjorde det, så kiggede jeg rundt. Vi kom pludselig ind til et stor rum. Der var sidde pladser, stå pladser også en kæmpe scene. Mig og Shawn gik hen til scenen, hvor en mand stod og snakkede med 2 tvillinger. Vi kom op på scenen, også stoppede vi med at gå.

"Scooter"

Manden ventede sig om, kiggede på Shawn, på mig, også på Shawn.

"Shawn. Hvad laver Beth her? Har hun fået sin hukommelse tilbage igen?" "Nej, men hun vil gerne i gang igen" "Det vil være dårligt for hende" "Ja men hun vil gerne lade som om at intet er sket, og det tror jeg også er bedst for hende"

Han sukkede, også kiggede manden på mig.

Sc: "Hej. Jeg er Scooter Braun din manager" B: "Hej" Sc: "Beth vil du gerne i gang igen, efter din skade?" B: "Ja"Sc: "Er du sikker?" B: "Ja" Sc: "Okay. Shawn har du tid til at være her i et stykke tid?" S: "Ja. Jeg skal ikke noget der er vigtigt" Sc: "Godt. Hvis nu Beth bliver forvirret, så er det en god ide at du er her" S: "Okay" Sc: "Beth hvad siger du til, at lære nogen danse trin?" B: "Okay. Det lyder sjovt" 

Scooter nikkede, også gik jeg med ham. Vi gik hen til et par fyre, og 2 piger. En af tvillingerne begyndte at sige noget, også viste han hvordan danse trinene var. Efter et stykke tid, så prøvede jeg. Jeg fandt ud af at dem med det helt sorte tøj, var mine danser. 

Efter 3 timer med øvelse på danse trinene, så valgte vi at holde en pause. Jeg smilede, hvor snakkede lidt med danserne. Vi snakkede om hvem de var, hvordan de begyndte at danse, også hvordan mit forhold var med dem. De fortalte at mit forhold med dem var godt. Vi alle kunne lide hinanden, og vi alle havde det som om at vi var en stor familie. 

Efter jeg havde snakket med dem i et stykke tid, så gik jeg ned fra scenen, også hen til Shawn. Han sad på en af stolene til publikum. Jeg kom hen til ham, hvor jeg satte mig ned ved siden af ham. Han så trist ud.

"Er du okay?"

Han kiggede op på mig.

"Ja jeg har det fint" "Er du sikker, for du ligner en der er trist" "Bare rolig, jeg kommer over det" "Kommer over hvad? Fortæl hvad der gør dig trist" "Dig. Du gør mig trist" "Mig? Hvorfor gør jeg dig trist?" "Fordi jeg er din kæreste, og det at du ikke kan huske mig gør mig trist. Du kan ikke huske vores samtaler, vores positive og negative minder sammen, du kan ikke huske alt det vi har oplevet" "Undskyld, men jeg kan bare ikke huske alle de ting. Også selv om jeg prøver, så kommer der intet frem. Jeg vil gerne kunne huske dig, men jeg kan ikke. Og det virker som om at vi virkelig havde noget fantastisk sammen, men min hukommelse kan ikke huske dig, så vi må tag det stille og roligt" "Eller også kan jeg bare overhovedet ikke være i din hukommelse længere" "Hvad skal det betyde?" "Jeg kan ikke lade som om at vi kun er bekendte" "Men det er du nødt til" "Men det kan jeg ikke" "Det er meningen at du skal være der for mig, i mine svære tider" "Men det kan jeg ikke, for jeg har ting jeg skal videre med" "Så gå videre med dem" "Fint"

Shawn rejste sig hurtigt op, også gik han. Jeg sukkede, også kom Scooter ned til mig.

"Er alt okay?" "Han har det bare svært med at jeg ikke kan huske mig. Kan jeg komme hjem?" "Ja det kan du. Skal jeg køre dig hjem?" "Det må du gerne"

Mig og Scooter rejste sig os op, og gik ud af stedet. Vi gik ud af hoved døren, også hen imod en sølv farvet bil. Scooter låste bilen op, også gik jeg ind i den. Han kom ind i bilen, vi lukkede dørene også begyndte vi at køre. Imens vi kørte, så kiggede jeg rundt. 

Bilen stoppede efter et stykke. Jeg sagde tak for kør turen, også gik jeg ud af bilen. Jeg kom ind af hoved døren, også gik jeg ovenpå og ind på mit værelse. Jeg lagde mig ned på min seng, hvor jeg kunne mærke at jeg var træt, så jeg valgte at tag en lur. 

Secret GeekWhere stories live. Discover now