Music brings love - Marcus & Martinus

3

"Er du klar til din første koncert på din turne?" Spørger min far mig med et kæmpe smil. Jeg giver ham et stort smil tilbage, og tager en tår af min vandflaske. Koncerten starter om to timer, og jeg kan bare høre folk skrige ude bagved den kæmpe sal jeg skal have en koncert i. Jeg skal drikke to liter vand inden jeg skal på scenen, det er meget vigtigt. Det siger min maneger Frank ihvertfald. Frank havde først mulighed for at komme til London nu, så han kom ikke igår da vi kom. Jeg går over til drengene der sidder med deres mobiler, jeg sætter mig ved Martinus og tager min mobil frem. Jeg logger ind på min offentlige Snapchat og presser den runde cirkel ned.

"Hvad så allesammen" Siger jeg og Martinus kigger op fra hans mobil og ind i kameraet, han laver et sjovt ansigt.

"Min koncert starter om to timer, og jeg kan ikke vente!" Siger jeg glad og Martinus vrikker med øjenbrynene.

"Jaer jeg skal jo opvarme, det er derfor hun ikke kan vente" Siger Martinus stolt og jeg skubber til hans skulder, videoen stopper. Jeg trykker igen på den runde knap og vender kameraet mod Marcus.

"Marcusse" Råber jeg og han farer op, han giver mig dræberblikket og begynder at løbe efter mig. Jeg skriger af grin og vi løber rundt som nogle idioter, de drenge er ret skønne. Videoen stopper, og jeg stopper forpustet op.

"Nok motion for idag" Griner jeg, og Marcus griner med.

"Det kan du vidst ikke helt sige, du skal jo optræde på en scene snart" Griner han, og jeg sukker dramatisk. Jeg har faktisk en god kondition, jeg løber normalt hverdag. Men jeg tager et par undtagelser på min turne, fordi jeg simpelthen ikke har tid.

-

Tiden går hurtigt og inden jeg ved af det, har Marcus og Martinus gjordt sig klar til at komme ud på scenen. De skal synge First Kiss -min yndlingssang de har lavet- og Like It Like It. Jeg elsker generelt bare deres musik, det er bare ærgerligt de ikke selv skriver det, fordi jeg godt kunne se dem som sangskrivere også. Jeg skriver ihvertfald selv mine egne sange.

"Held og lykke boys" Smiler jeg og krammer dem, de krammer mig tilbage.

"Ilm Agne" Smiler Martinus til mig, jeg kigger forvirret på ham med et grin.

"Nyt kælenavn?" Spørger jeg og løfter mit ene øjenbryn. Han skal lige til at svare da en vagt kommer hen, og siger de skal på. De gør sig klar på deres startspositioner og opvarmningen til min koncert begynder. Jeg kigger ud mod scenen hvor mine bedstevenner står og synger, jeg bliver helt varm om hjertet af deres stemmer. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre opvarming end dem, de er perfekte. Jeg har seriøst kun kendt dem i en dag, men de er seriøst allerede mine bedstevenner. Det er nok fordi jeg ikke har andre venner, at de betyder så meget for mig så hurtigt.

"You are my first kiss
Never knew it could feel like this
I think I'm in love
You are my first kiss
Never knew it could feel like this
I think I'm in love
You are my first, first, first kiss
Never knew it could feel, feel, feel like this" Nynner jeg stille med, den sang er seriøst goals. Jeg skal bare have den på min Spotify playliste ellers dør jeg nok lidt. Marcus og Martinus bliver helt færdige, og nu er det min tur til at gå ud på scenen. De kommer forpustede ud til mig, og Martinus blinker hurtigt til mig inden jeg bliver skubbet af nogle vagter ud på min startsposition. Det er nu, det er nu min første koncert på min turne starter. Jeg løber ud på scenen med energien i top.

"Hvad så London?!" Råber jeg ind i mikrofonen, alle i hele salen skriger. Jeg smiler stille og begynder på min første sang.

-

Jeg kommer forpustet ud fra scenen og det første der sker er at jeg bliver overfaldet i et gruppekram af Marcus og Martinus. Jeg griner og krammer dem så hårdt at vi falder ned på gulvet, vi griner allesammen og rejser os langsomt op.

"Du var fantastisk!" Hviner Marcus med en pigestemme, jeg griner og smiler til ham.

"Jaer du var helt perfekt" Siger Martinus stille med hans altid skæve smil plantet på læberne, jeg mærker rødmen stige i mine kinder. Marcus kigger med store øjne skiftevis fra mig til Martinus, og begynder at bakke i slowmotion.

"Hvad sker der her?!" Hviner han begejstret som en lille pige og klapper i hænderne. Jeg sukker opgivende og griner lidt, han er for langt ude.

"Ingenting" Svarer mig og Martinus på sammentid, hvilket bare for os til at grine. Marcus vrikker med øjenbrynene og går over til de andre der er backstage. Jeg kigger over på Martinus og ser at han står og kigger betaget på mig, smilende.

"Jeg smutter.. eh over til min far" Siger jeg hurtigt og går over til min far, jeg ville ikke til at gøre det akavet mellem mig og Martinus. For igen vi har kun kendt hinanden i en dag, vi kan ikke have noget sammen. Desuden, vi er kendte begge to. Jeg tror mine fans ville være glade for at jeg får en kæreste, men Martinus' tror jeg ville flippe ud. Hvad er det jeg tænker på? Mig og Martinus får aldrig noget sammen.

"Du var så god!" Smiler min far og trækker mig ind i et bjørnekram, jeg smiler i krammet og krammer ham hårdt tilbage.

"Tusind tak far" Smiler jeg.

"Hva.. skal vi ikke også se at komme hjem af. Dig og drengene trænger vidst til et bad" Griner han og lader som om at her stinker vildt meget, jeg griner og nikker til ham. Det har været den bedste koncert ever, der var så mange af mine fans her og det betyder alt for mig. Vi ordner det sidste og går hjem af, alle dem der var til min koncert er forlængst gået, så vi behøves ingen sikkerhedsvagter med os ud. Da vi er på vej hen mod bilen mærker jeg noget tage min hånd, jeg kigger op på Martinus der smiler stille ned til mig. Han fletter vores fingre sammen og klemmer min hånd, jeg kan ikke lade vær med at smile. Nogle underlige gnister går igennem min mave, er jeg syg? Jeg trækker mig hurtigt og løber op til min far, jeg kan ikke være syg på min turne!?

1123 ord.
Jaer, lorte afsnit. Jeg ved det, jeg ved det.
Vote og kommenter for mere, eller jeg bliver bare glad hvis i gør det. Idk, jeg har brug for motivation til at lave historer, ellers går jeg kold.
Kys <3