Music brings love - Marcus & Martinus

21

"En dag til jul!" Hviner jeg i røret til Marcus. Marcus udslipper et grin, og rasler med noget i baggrunden.

"Jaaa, hvad har du købt til mig?" Spørger han med et kækt grin og stopper med at larme, jeg smiler stille for mig selv. Marcus er virkelig den nysgerrigste dreng på hele jordkloden.

"Det for du at se" Svarer jeg hemmelighedsfuldt tilbage. Siden Marcus er fan af Manchester United, så har jeg anskaffet ham et træningssæt med alle deres autografer. Han har bare med at blive glad for den, for jeg har godt nok brugt meget tid og penge på den.

"Urgh du er irriterende, hvad med Martinus?" Spørger han mig, jeg rejser mig fra min seng og går ud på badeværelset.

"That's the problem. Han ville ikke have noget!" Sukker jeg opgivende og kigger på mig selv i spejlet.

"I know. Han har aldrig nogensinde ville have fødselsdagsgaver eller julegaver af os, vi har endt med at opgive det, for han giver sig ikke!" Siger Marcus med et falskt snøft. Jeg skal faktisk idag ud og finde en gave til Martinus, jeg ved han ikke ville. Men jeg er mig, så han får noget. Om han vil det eller ej!

"Jeg må smutte Marcus, Martinus' gave kommer ikke frem af sig selv" Siger jeg med et lille grin, jeg kan høre Marcus sukke i den anden ende af røret. Eller lige ved siden af mig, vi er jo trodsalt naboer.

"Agnes.. jeg ved du ville give ham en gave, men tro mig. Han kommer ikke til at tage imod den!" Siger han seriøst. Jeg lægger det sidste lag mascara og rejser mig op.

"Han får en! Jeg ville vise ham hvor meget jeg holder af ham. Har du nogle ideer?" Spørger jeg ham, og begynder så småt at traske nedenunder. Jeg har ringet til min bodyguard: Frederik, som kommer kørende klokken 12.00. I det mindste er alle i skole ligenu, for de får åbenbart først ferie idag. Men det er sidste udkald til at shoppe, for ellers bliver jeg stoppet op af fans hvert andet sekund.

"Agnes, hvis der er noget jeg ved Martinus ville have - så er det dig. Køb et frækt nissekostume til dig, så bliver han sgu glad!" Griner Marcus højlydt, sikkert over hans 'geniale plan'. Angående planer, Martinus har stadig den der overraskelse til mig fra vores date. Der er gået en uge nu, og jeg har ikke set noget til ham.

"Hvad laver Martinus ligenu?" Spørger jeg nysgerrigt. Jeg ville vide om jeg har gjordt noget, for imorgen skal jeg over og aflevere mine julegaver til drengene. Jeg kender ikke deres familie så godt endnu, jeg har hørt at de har en lillesøster der hedder Emma. Og hende ville jeg så gerne møde! Min chance er imorgen.

"Han ehm.. jeg ved det ikke. Han har været meget fraværende den sidste uge, jeg tror han planlægger en gave til dig?" Siger Marcus undrende, jeg griner mentalt. Martinus kan da ikke bruge en fucking uge på at planlægge noget til mig, det er jo sindssygt!

"Det tror jeg sgu ikke lige men tak!" Griner jeg og tager min varme vinterjakke på. Marcus griner også lidt men stopper hurtigt igen.

"Agnes jeg mener når jeg siger det her. Martinus elsker dig, han elsker dig ubeskriveligt højt. Han har sagt til mig at han ville gøre alverdens ting for dig, selv dø for dig. Så selvfølgelig ville han bruge en uge på at planlægge en overraskelse til dig!" Siger Marcus ud i en lang talestrøm, jeg smiler for mig selv. Goddamit de drenge er dejlige, jeg forstår godt at så mange teenagepiger ville være deres kærester.

"By the way, nu hvor vi snakker om Martinus?" Siger Marcus spørgende, jeg trækker min vinrøde hue ned over ørerne og tager Marcus op til mit øre igen.

"Jaer?" Svarer jeg ham spørgende og nysgerrigt.

"Hvorfor er i ikke kærester endnu? Tro mig, jeg har undret mig over det i alt for lang tid!" Siger Marcus med den mest spændte og nysgerrigste stemme, jeg griner lidt og tænker. Hvorfor er mig og Martinus egentligt ikke kærester endnu? I mean hvis det står til mig, så er det drengen der skal spørge først. Wow jeg lyder cliche, men det virkelig sådan jeg føler det skal være. Jeg kan jo ikke bare gå hen til Martinus og spørge ham om kærester, hvor underligt ville det lige være?

"Spørg Martinus" Sukker jeg i røret, og hører Frederik dytte ude foran huset. Jeg tager mine støvler på og åbner døren.

"Jeg skal gå nu Marcus - hej hej" Siger jeg hurtigt og smækker døren i.

"Oki, see ya" Svarer han og lægger på, jeg lægger min mobil i min lomme og sætter mig ind i bilen til Frederik. Martinus gave søgning, here we come.

-

"Urgh, jeg ved ikke hvad jeg skal give ham!" Sukker jeg opgivende og sætter mig ned på jorden. Frederik og jeg har været i ti butikker nu, og guess what. Vi har ikke fundet noget som helst til Martinus. Jeg aner ikke hvad han ville have, og det er underligt. For jeg har kendt ham i et halvt år nu, og vi er tæt på at blive kærester - tror jeg -

"Se derovre, er det ikke noget for Martinus?" Spørger Frederik og peger ind i en butik. Der er et fifa 18 spil derinde, og jeg har hørt Marcus og Martinus snakke så meget om det. Problemet er bare at det er vold dyrt i år, 4000 kr.- Spørg mig ikke hvorfor det er så dyrt, men det kan også være ligemeget. For jeg ved Martinus elsker fifa, så jeg køber det til ham! Jeg rejser mig op og lunter derover, der er kun et tilbage så jeg skynder mig at tage det og gå op til kassen.

"Det bliver 4000.- kr." Siger ham drengen der står bagved disken, han ligner en 16 årig. Og ærligt han ser heller ikke værst ud. Okay jeg må slet ikke tænke sådan nogle tanker!

"Hav en god dag - frække" Siger han med et skævt smil, jeg kigger fraværende på ham og skynder mig at tage posen. Godt Frederik venter på mig udenfor, for han havde slået drengen ihjel.

"Lad os komme hjem!" Siger jeg hurtigt og går mod udgangen. Jeg glæder mig til at se Martinus igen imorgen - forhåbenligt. For vi skal jo aflevere gaver til hinanden!

1060 ord.
Jeg er syg, kondoler lige. Bare gør det ved at vote, kommentere og følg mig. Lol jeg er ivrig, but that's how it is. See ya babes.