Music brings love - Marcus & Martinus

20

Jeg trykker på post, og kort tid efter strømmer der med likes og kommentarer ind. Jeg skynder mig at svare på nogen af dem, men det går så hurtigt. Min mobil begynder at lagge fuldstændigt så jeg skynder mig at lukke Instagram ned. Jeg smider mig i min seng - min egen seng - vi er hjemme i Oslo igen, og ærligt det er dejligt. Min mobil begynder at ringe og jeg kigger opgivende hen på den, men da jeg ser Martinus' navn stå der, skynder jeg mig hen og tage den.

"Hey" Siger jeg og mærker smilet poppe frem på mine læber, hvad gør den dreng lige ved mig?

"Date imorgen, oppe på vores tage" Siger han ligeud, og jeg griner lidt mentalt. Gud Martinus er bestemmende, men jeg elsker det.

"Okay, glæder mig" Svarer jeg ham glad, og jeg kan mærke at han smiler i den anden ende. Martinus og Marcus er kommet hjem fra LA, det gjorde de dagen før jeg kom hjem.

"Ses babe" Mumler han og jeg mærker et stik af teenage følelser, der bobler i min mave af glæde. Jeg smiler og lægger på, jeg ligger min mobil på mit sengebord igen og smider mig i sengen. Hvad har Martinus nu planlagt? Jeg lukker træt mine øjne, og søvnen overtager mig.

-

Min gule off shoulder kjole blæser blidt i vinden, da jeg kravler op på mit tag. Da jeg kommer derop ser jeg Martinus sidde der, med hans sædvanlige tøj og en picnickurv. Jeg smiler og går stille mod ham, han har dækket romantisk op på et tæppe til os. Jeg ville seriøst gengælde ham for alt det han gør mod mig, jeg planlægger noget stort til ham.

"Hey Agne- wow" Siger han og sluger mig med hans blik, jeg rødmer stille og sætter mig overfor ham. Han tager min hånd og borer hans øjne ind i mine.

"Du er smuk" Siger han og mener det oprigtigt, jeg smiler til ham og trækker ham ind i et kys. Hans dejlige, varme og bløde læber hviler på mine. Jeg elsker det, og jeg kunne godt vænne mig til det.

"Jeg elsker dig Martinus" Siger jeg smilende da vi har trukket os fra hinanden.

"Jeg elsker også dig" Siger han med et skævt smil og trykker hans læber på mine igen, jeg smiler stort og han finder en smutvej og tager blidt hans tunge ind i min mund. Vores tunger leger med hinanden, og jeg tager mine hænder op i hans mørkeblonde hår og roder rundt i det. Det er det blødeste hår jeg nogensinde har rørt!

"Kan du skøjte?" Spørger han mig med et glimt i øjet, jeg kigger forvirret på ham. Men nikker så selvsikkert - jeg har aldrig stået på skøjter før. Men hvad Martinus ikke ved, har han ikke ondt af.

"Hvorfor spørger du?" Spørger jeg med et grin, og han smiler lusket til mig.

"Fordi -" Siger han og holder en pause.

"- Det er jo vinter, og søen er frosset. Hvad siger du til at vi tager ned og skøjter?" Spørger han mig med hans drengede blink i øjet, jeg tøver kort. Jeg kan jo ikke skøjte, og hvad hvis søen knækker?

"Jeg har ikke nogle skøjter" Prøver jeg. Martinus smiler og fletter hans dejlige fingre ind i mine, mit hjerte banker hårdere af hans berøring.

"Jeg har nogle! Du bruger størrelse 38 ikke? Det bruger min mor også" Siger han med et smil, og jeg smiler tilbage. Det kan vel ikke skade at prøve? Jeg er hundrede procent et naturtalent til det, håber jeg.

"Okay så" Overgiver jeg mig, og han jubler. Jeg griner stille og smiler for mig selv, han er virkelig dejlig. Jeg har altid søgt på tumblr billeder af kærestepar, og sukket over jeg ikke havde nogen. Men nu, nu har jeg Martinus. Eller noget. Men han er dejlig, og goals. Han er alt i alt bare perfekt! Måske lidt for perfekt til mig? Eller nej, alt for perfekt til mig.

"Kom så prinsesse!" Siger han og kravler ned af stigen, jeg skynder mig hurtigt efter, men kommer i tanke om at jeg har en løs kjole på. Akavet. Martinus står nede på jorden og venter på mig, jeg går langsomt ned af stigen og da jeg kommer ned bliver jeg hurtigt presset op af muren.

* Kan forekomme stødende for nogen, læses på eget ansvar *

"Stop med det der" Siger Martinus med en hæs stemme og jeg kigger ham i øjnene, de er blevet mere dystre og mørke.

"Stop med hvad?" Spørger jeg uskyldigt, og han sukker.

"Du må ikke være så sexet" Siger han seriøst, og jeg mærker rødmen ankomme i mine kinder.

"Du gør mig liderlig" Hvisker han i mit øre, kuldegysningerne bliver sendt op og ned af min krop som et lyn. Jeg bider mig i læben, og stryger min hånd over hans kind.

"Jeg kunne her - og ligenu!" Siger han ukontrolleret, og tager blidt fat i min hånd og sætter den foran hans jeans på hans skridt. Han kommer med et lille støn, og jeg griner lidt.

"Martinus vi kan ikke her!" Mumler jeg, og han får et kæmpe smil på læberne. Jeg kigger forvirret på ham.

"Så du ville gerne?" Spørger han mig med store øjne, og jeg nikker stille. Jeg får et throwback fra LA med ham drengen, han var min første gang. Men det skal Martinus ikke vide - aldrig nogensinde.

"Jeg må gå" Siger han med et smil og jeg kigger forvirret på ham, hvorfor går han nu?

"Hvad?" Spørger jeg forvirret. Han planter kort og hurtigt hans læber på mine, og vender sig om for at gå.

"Martinu-" Råber jeg og han vender sig om med blikket mod mig, han bider sig i læben og borer hans blik intenst ind i mit.

"Jeg skal planlægge noget!" Råber han tilbage og efterlader mig forvirret stående tilbage. Jeg sukker og går ind i mit hus igen, jeg tør ikke tænke på Martinus' plan. Og endnu mere hvad der lige skete, jeg skulle have skøjtet! Vi skulle have skøjtet. Men det er også ligemeget, så slipper jeg for at ligne en idiot på to ben foran ham. Jeg åbner døren og smutter ind, skal jeg glæde mig til Martinus' planlæggelse?

1023 ord.
Hvaså venner i'm back. Sorry jeg ikke har opdateret et stykke tid, eller i seks dage. Men jeg har ikke overskuet at skrive, men nu er jeg tilbage med et nyt kapitel som jeg håber i kan lide?
Smid et vote og en kommentar hvis i kan lide det, plus. I skal også lige følge min profil, for jeg kommer maybe snart ud med endnu en historie i kan læse sååå. See ya.