Music brings love - Marcus & Martinus

5

Alt forsvinder om os, det eneste jeg lægger mærke til er Martinus' læber der hviler på mine. Jeg kommer ud af min trance da Martinus trækker sig fra mig.

"Det må du undskylde" Hvisker han og rejser sig op, jeg kigger forvirret efter ham da han begynder at gå væk. Han kan da ikke bare kysse mig og gå? Hvordan kan han ikke vide at det måske betyder noget for mig? Jeg kigger ned i mit skød og sukker dybt, den her turne er heldigvis snart ovre. Misforstå mig ikke, jeg er glad for hver og en koncert. Og koncerterne betyder alt for mig, men nu er jeg træt af alt det her drama mellem mig og Martinus. Jeg kender ham jo nærmest ikke engang, men det er jo vel også lidt min skyld. Jeg har ignoreret ham i to måneder, og jeg ved godt det ikke er okay. Men jeg havde håbet lidt at mine følelser for ham ville forsvinde, men det vil de bare ikke.

"Agnes?" Siger far bekymret og kommer hen til mig, jeg har ikke lagt mærke til at jeg har tårer i øjnene.

"Bare rolig det er glædestårer" Siger jeg og smiler falskt til ham, han nikker smilende til mig og trækker mig ind i et varmt kram.

"Jeg er så stolt af dig" Hvisker han og klemmer mig ind til ham, jeg trækker mig smilende væk fra ham. Han er så støttende i hele min karriere, og jeg har sagt det før. Men jeg havde ikke kunnet klare det her uden ham.

"Skal vi til at komme hjem fra det her interview?" Spørger han mig, og jeg nikker træt. Den har stået på interviews hele dagen idag, og imorgen har jeg min sidste koncert. Det bliver helt underligt at komme tilbage til Oslo igen. Og ja, jeg bor i storbyen Oslo. Vi går hen mod Kjell Erik, Marcus.. og Martinus. Jeg kigger akavet hen på Marcus der bare sender mig et opmuntrerne smil, der ikke virker. Vi sætter os ud i taxaen, jeg sidder ved siden af Marcus og Martinus, så jeg sidder i midten af dem. Det er vildt akavet at sidde ved siden af dem, men jeg er jo den mest spinkle af os alle, så det giver åbenbart mest mening at jeg sidder i midten. Selvom jeg meget hellere ville have Marcus til at sidde der. Jeg tager min mobil frem og går ind på beskeder.

Hvad lavede Martinus? Hvad sker der?

Skriver jeg til Marcus og sender den, jeg hører et pling fra hans telefon og han tjekker den. Han kigger hurtigt over på mig, og begynder at svare mig.

Jeg kan ikke fortælle det, men snak med ham!

Jeg sukker mentalt, det har vi jo allerede prøvet? Nu er det bare endnu mere akavet end før.

Marcus det hjælper ikke! Fortæl mig nu det bare? Hvorfor kyssede han mig, og stak af efter?

Han har jo forhelvede følelser for dig! Kan du ikke se det?

Jeg gisper forfærdet og alles blikke lander hurtigt på mig, jeg smiler akavet og skriver til Marcus igen.

Nej! Hold nu op Marcus, det passer ikke. Hvordan skal han kunne lide mig, når jeg ignorerede ham i to fucking måneder!?

Han mobil siger pling igen, fordi at han slukkede den. Martinus kigger irriteret på os.

"Hvorfor fuck sidder i og skriver med hinanden? Flirter i eller hvad?" Hvæser han og sender Marcus et langt dræberblik, jeg bider mig i læben og kigger ned i mit skød.

"Nej" Svarer jeg hurtigt, og Martinus blik lander over på mig. Det er både irriteret og såret, hvad sker der med ham?

"Hvorfor skriver i så sammen, når i fucking sidder lige ved siden af hinanden?!" Siger han vredt og knytter næverne, de bliver helt hvide.

"Er du jaloux?" Svarer jeg ham hårdt tilbage, og hans blik forvandler sig hurtigt til et 'nu stopper du fandme' blik.

"Nej! Gu' fandme er jeg ej!" Hvæser han hårdt af mig, og trængen til at stikke ham en flad er stor. Hvorfor har jeg en trang til at stikke ham jeg er forelsket i en flad?

"Hey! Nu stopper i!" Siger Kjell Erik hårdt og kigger om bag til os, jeg kigger igen ned i mit skød og folder hænderne sammen. Stemningen bliver hurtigt akavet, og jeg håber at vi snart er hjemme!

"Hvornår er vi hjemme far?" Spørger jeg stille far og bryder den akavede stemning, far smiler varmt til mig.

"Om et minut, er du træt?" Spørger han.

"Meget" Mumler jeg, selvom det er løgn. Det eneste jeg ville vide er hvorfor Martinus kyssede mig? Hvorfor må jeg ikke få svar på det? Det irriterer mig grænseløst, for det kys betød alt for mig. Det var for det første mit første kys, og jeg kan forhelvede lide Martinus! Skal jeg bare indrømme det over for ham eller hvad? Ej jeg tror jeg bliver nødt til at fortælle det til Marcus først. Bilen stopper ved vores hotel, og far betaler manden. Martinus er hurtigt ude af døren og smækker den hårdt i efter sig, taxachafføren mumler surt og Kjell Erik undskylder. Vi andre stiger ud af bilen og jeg går side om side med Marcus bag vores fædre.

"Marcus, hvem siger det kys ikke betød noget for mig?" Hvisker jeg og kigger ind i hans brune øjne, Martinus' ansigt dukker frem i min nethinde og jeg ryster på hovedet for at få ham væk.

"Betød det noget for dig?" Svarer han og stopper brat op, jeg stopper også op og nikker forvirret til ham. Marcus' ansigt forvandler sig til et kæmpe smil, og han hopper rundt og hviner. Jeg griner lidt af hans mærkelighed, men stopper hurtigt.

"Please ikke sig det til ham" Siger jeg hurtigt, men får bare et blink tilbage. Marcus løber op forbi vores fædre, og jeg får lyst til at banke mit hovede ind i en lygtepæl. Jeg troede Marcus var min bedsteven, han svigter mig ihvertfald hvis han siger det til Martinus. Jeg sukker og går med sløve, langsomme skridt efter de andre.

1063 ord. <3
Jaer nyt. Jeg følte ligesom at jeg blev nødt til at skrive et afsnit idag, nu hvor jeg opdaterer hverdag! Eller indtil videre, for jeg kan overhovedet ikke love at det holder. Måske hver anden dag, kommer jeg til at opdatere? Når men jeg håber at i kan lide min fanfik, glem ikke at efterlade et vote og en kommentar. I må btw meget gerne følge mig for updates på flere historer, for jeg er igang med en masse!
Kys kys.