Music brings love - Marcus & Martinus

7

Der er gået en måned, en hel måned siden jeg tog afsked med min bedsteven og Martinus. Skal jeg være ærlig har jeg ingen kontakt med dem mere, og det er bare tilbage til det helt normale. Privatundervisning af min lærer Maria, som er min eneste veninde. Undtagens Loren, Loren og jeg er har snakket vildt meget sammen over Skype. Og jeg ville faktisk gå hen og kalde hende min bedsteveninde, det er bare vildt trist at hun bor i USA. For jeg ser hende aldrig..

"Hvad tænker du på?" Spørger Maria mig blidt, og jeg kigger op fra mine noter over på hende.

"Bare det hele, det er helt underligt at være hjemme igen. Uden nogen venner" Sukker jeg og gemmer mit hovede i mine hænder, jeg er så ensom. Det eneste jeg kan lave er at Skype med Loren, skrive sange og være i studiet. Det er der jeg føler mig hjemme, jeg elsker især at spille på klaver. Jeg har gjordt det ligesiden at jeg var fem år, og jeg har sunget ligesiden jeg var tre år.

"Ved du hvad? Jeg synes du skal tage til en fest!" Siger Maria og klapper hende computer sammen, jeg kigger måbende på hende. No way! Det skal jeg ihvertfald ikke.

"Og nu da klokken er 12, synes jeg at vi holder pause og går ud og shopper til din fest iaften!" Smiler hun og jeg ryster sukkende på hovedet, det er vel et forsøg værd? Jeg håber bare ikke jeg skal have bodyguards med like, hvem ville have bodyguards med til en fest?

"Fint" Sukker jeg og hun hviner glad og klapper i hænderne.

-

"Den her kjole eller den her?" Spørger Maria og holder en sort basic stram kjole frem og en mørkerød stram kjole frem med åben ryg, de går begge mit på lårene til mig.

"Den røde" Svarer jeg hende bestemt og hun nikker. Hvis jeg absolut skal til fest, ville jeg også se ordentlig ud. Jeg skal jo kunne skaffe nogen venner, håber jeg. Før boede jeg faktisk i Bergen, men vi flyttede til Oslo fordi at det var nemmere for min karriere. Derfor har jeg ikke nået at få venner for det er kun cirka et halvt år siden vi flyttede hertil, plus jeg går ikke i skole så jeg får ingen venner. Vi går op og betaler, og går ud mod Maria's bil. Det er heldigt at alle har skole ligenu, ellers skulle jeg have bodyguards med mig. Skal jeg være ærlig, savner jeg min fritid. Men det er ligemeget for jeg ville meget hellere udleve min drøm som sangerinde.

"Du bliver så smuuuk!" Hviner Maria glad, og jeg sukker mentalt. Jeg ville meget hellere have en date med Netflix i min seng, end og tage til en alkoholfest. Jeg har drukket alkohol mange gange, og jeg elsker især øl. Men igen, is lyder mere fristende.

-

"Færdig!" Siger Maria smilende og jeg kigger på mig selv ind i spejlet. Wow er det virkelig mig? Hun har lagt min makeup perfekt, og jeg ligner slet ikke mig! Jeg er faktisk.. smuk?

"Men nu skal du afsted!" Skynder hun på mig og vi går sammen nedenunder, jeg har taget mine røde stiletter på og min sorte læderjakke rundt om mine skuldre. Jeg krammer Maria farvel og jeg smutter ud i bilen til vores chauffør.

"Hej" Smiler jeg til ham og sætter mig ind på førersædet, han smiler tilbage og vi kører mod festen. Det her ender helt sikkert galt.. Da vi ankommer træder jeg ud af bilen og går langsomt hen mod det larmende hus. Man kan høre musikken buldre helt herude fra og stanken af alkohol fylder mine næsebor. Jeg rynker næsen og træder indenfor, der er svedige dansende teenagere overalt. Jeg bevæger mig over mod baren.

"Hvad skal du så have smukke?" Spørger bartenderen som nok er en dreng på 16 år, skyder jeg. Jeg griner stille over hans flirten.

"En øl" Svarer jeg ham højt, der skal virkelig meget til for at vi høre hinanden. Han blinker og forsvinder om bagved for at hente en øl til mig, jeg tager imod den og betaler ham. Jeg blinker til ham inden jeg går over mod en sofa. Jeg sætter mig i sofaen med min øl og kigger ud over forsamlingen af svedende, dansende teenagere. Jeg ser en dreng med mørkeblondt hår, jeg nærstuderer ham lidt. Han minder mig om en, nej vent. Det kan vel ikke være Martinus? Jeg laver store øjne, det er fandme ham! Hvad laver han i Oslo?! Hvad sker der?!

"Hey" Siger en stemme og jeg får øjenkontakt med en dreng med mørkebrunt hår og grønne øjne, han er faktisk ret køn. Men slet ikke lige så køn som Martinus..

"Hej" Smiler jeg tilbage, han sætter sig vedsiden af mig i sofaen.

"Når, hvad laver sådan en smuk pige som dig alene her?" Spørger han mig med et kækt blink i øjet, jeg griner og mærker alkoholen tage fat indeni mig. Han læner sig frem mod mig og kysser mig hårdt og vådt, jeg skær en grimasse men kysser alligevel med i håb om at Martinus ser os.

"Hva.. ville du med ud på toilettet?" Spørger han mig lusket og jeg gør store øjne. En fremmed dreng skal ikke tage min mødom! Jeg ryster hårdt på hovedet og han sender mig et dræberblik, han tager fat i min arm og trækker mig ud mod toilettet. Jeg går i panik, skriger og slår ham, men ingenting sker. Tårerne strømmer ned af mine kinder, skal jeg nu blive voldtaget? Der går ikke langtid før jeg bliver flået væk fra ham drengen, jeg kigger op på min redningsmand og ser Martinus. Han blik er fuld af vrede og kun rettet mod drengen, han giver slip på mig og går truende hen mod ham. Festen er stoppet og alle står nu og kigger nysgerrigt på os, efter drama.

"Du rør hende ikke!" Hvæser Martinus hårdt og drengen griner tørt, tårerne strømmer ned af kinderne på mig ligenu.

"Og hvad ville du så gøre ved det? I mean se hende! Hun er fucking lækker!" Siger drengen og kigger sultent over på mig, jeg træder skræmt et skridt tilbage. Martinus blik møder hurtigt mit, men inden jeg ved af det har han givet drengen en knytnæve i ansigtet. Jeg tager gispende mine hænder op til min mund. Martinus går hurtigt hen til mig og trækker mig med ud af huset, væk fra festen.

"Det der kunne have endt galt" Griner han tørt og jeg nikker grædende, jeg er stadig ikke kommet over at jeg var ved at blive voldtaget.

"Hey" Siger Martinus og tager fat i min hånd, så jeg bliver trukket mod ham, ansigt mod ansigt. En af mine hårlokker er faldet ind foran mit ansigt og han stryger den stille om bag mit øre.

"Det er okay, jeg er her" Siger han betrykkende og kigger mig dybt ind i øjnene, lyset fra lygtepælen har gjordt hans øjne gyldne brune. Han trækker mig tæt ind til ham i et beskyttende kram, og jeg græder stille i hans skulder.

"Tak" Hvisker jeg.

1232 orddd ;)
UHA DRAMA!! UH YEA UH YEA UH YEA!! Magter ikke at rette det men jeg bliver pige nødt til det, urgh. Btw jeg skal til Skagen imorgen, hehe. Men jaer 7 votes og 10 kommentarer og jeg skriver et til afsnit imorgeeeen! Hihi.
Kys og kram. Mig.