Music brings love - Marcus & Martinus

6

"Tusind tak Norge!" Råber jeg ind i mikrofonen, jeg vinker til alle mine fans og går ud backstage. Far og Frank kommer smilende hen til mig og omfavner mig i et kram, jeg griner og krammer med.

"Det går så godt for din karriere! Jeg er så stolt af dig Agnes" Siger Frank stolt og smiler til mig, jeg smiler glad tilbage.

"Tusind tak Frank, jeg havde ikke kunnet klare det her uden dig" Svarer jeg med en lykkelig stemme. Jeg er lykkelig, jeg er så lykkelig ligenu. En vellykket turne er overstået, og jeg gider ikke tænke på Marcus og Martinus mere. Jeg skal alligevel aldrig se dem, for de bor helt oppe i Nordnorge og jeg bor i Oslo. Jeg håber virkelig ikke Marcus har sagt min hemmelighed til Martinus, så er vores venskab ihvertfald ødelagt. Jeg går stille hen mod sofaen herude backstage med en flaske vand i hånden, man bliver meget tørstig efter sådan en koncert. Jeg tager min mobil frem og går ind og tjekker Instagram.

"Hey Agnes, fed koncert" Er der en der siger, jeg kigger op for at finde ud af hvem stemmen tilhører. Marcus, selvfølgelig. Jeg vender bare øjne og ruller videre ned af min feed, jeg gider ikke rigtigt at snakke med Marcus ligenu. Hvis han har sagt det til Martinus, så ville jeg ihverfald aldrig snakke til ham igen.

"Hvad er der galt?" Spørger ham forvirret, jeg kigger bare irriteret op på ham og ruller igen videre ned af min feed. Jeg finder en af de fanprofiler af mig som jeg følger, og liker edit videoen af mig. Jeg følger noget med tusind fanprofiler, for det er vigtigt for mig at følge dem. Især når jeg er deres idol, så må de blive glade for at jeg følger og liker deres ting. Marcus tager min mobil ud af hånden på mig, og jeg sender ham dræberblikket.

"Har du sagt det?" Hvæser jeg af ham, han kigger overrasket på mig.

"Nej! Det kunne jeg aldrig finde på. Du er min bedsteveninde, og selvom han er min tvilling ville jeg aldrig sige det til ham!" Svarer han, og jeg mærker presset fjerne fra mine skuldre. Jeg sender ham et undskyldende blik og han nikker, som at det er godkendt.

-

Det er nu vi skal sige farvel til Marcus, Martinus og Kjell Erik. De skal hjem til Trofors, og vi er jo allerede i Oslo så vi skal jo egentligt også bare hjem til vores hus. Det har været den fedeste turne, og tanken om at jeg ikke skal se drengene igen gør mig alligevel ked af det. Marcus har været en støttende bedsteven igennem hele turnéen, og Martinus? Jeg ved det ikke, jeg har stadig følelser for ham. Men de må vel bare forsvinde igen, eller det skal de!

"Det har været den fedeste turne! Tusind tak fordi at drengene måtte komme med som opvarming" Smiler Kjell Erik til mig, Frank og far som stadig er her. Alle mine dansere er forlængst taget hjem igen, for de bor lidt rundt i landet. Jeg smiler til Kjell Erik, og vi begynder så småt at sige farvel til hinanden. Jeg når Marcus og krammer ham tæt ind til mig, jeg kan mærke at tårerne begynder at komme frem i øjenkrogen. Tanken om at jeg aldrig skal se min bedsteven får mig til at græde, han har virkelig gjordt min turne til det bedste.

"Vi ses, held og lykke i fremtiden" Smiler jeg til ham og tørrer mine øjne, jeg kan se han også har fået lidt tårer i øjnene. Jeg går stille hen til Martinus, det er alligevel mit sidste farvel så jeg skal gøre det ordenligt.

"Martinus.." Begynder jeg, men bliver afbrudt af ham.

"Undskyld" Hvisker han og løber væk fra mig, jeg kigger efter ham med tårerne strømmende ned af kinderne. Marcus kigger undskyldende på mig, og løber efter Martinus. Jeg løber bare med mine to kæmpe kufferter hen mod udgangen, jeg skal bare væk herfra og det skal være nu! Jeg finder vores bil og læner mig op af den, tårerne pibler ned af kinderne på mig. Først afviser jeg ham, og så afviser han mig. Jeg ville så gerne have fundet ud af det med ham, men det må jeg bare glemme for han hader mig. Det var så dumt af mig at udvikle følelser for ham, men de skal forsvinde!

"Agnes!" Far kommer gående med raske skridt mod mig, Frank er sikkert gået over i sin egen bil for at køre hjem. Han låser bilen op og jeg sætter mig hurtigt ind i den, jeg tager mine høretelefoner ind i ørerne og starter en trist playliste på.

"Hey!" Siger far og tager mine høretelefoner ud af ørerne på mig.

"Er du okay? Hvad skete der?" Spørger han bekymret, og jeg bryder sammen. Jeg bryder sammen foran min far, af noget så tåbeligt som en forelskelse. Han trækker mig ind til ham i tæt kram, og ager mit hår ligeså stille. Jeg snøfter stille da jeg trækker mig fra ham.

"Lad os se at komme hjem nu, du må være træt efter den turne" Siger far med smil og jeg nikker, jeg ville gerne hjem til mor og min lillesøster Thea nu. Han starter bilen og vi kører hjem af mod vores kæmpe hus.

-

"Hej!" Råber jeg da jeg åbner døren til mit hjem, mor og Thea kommer løbende ud til mig og omfavner mig.

"Ihhh! Gik det godt?" Spørger mor mig glad, og jeg nikker smilende.

"Hun er træt, lad hende gå op og hvile sig" Siger far smilende da han træder ind af døren, mor og Thea er hurtigt hende og omfavne ham. Jeg smiler lykkeligt over den familie jeg har, og bærer mine kufferter langsomt op af trappen. Jeg smider mig i min seng og trækker dynen op om mig, jeg har nu alligevel savnet at ligge i min egen seng. Men jeg ville hellere ligge i Martinus' arme, det kommer jeg til at savne meget mere. Men jeg må komme videre, jeg må komme over ham. Vi havde ikke engang noget, det var et enkelt kys som ikke betød noget for ham.. jeg lukker træt mine øjenlåg og falder ligeså stille i søvn.

1035 ord. ;);)
Jaer jaer, så er turnéen vidst ovre hva? Hmm gad vide hvad der sker nu? Det ved ingen, kun mig. MUHAHAHAHAH. Lol jeg er underlig. Hvorfor skriver jeg overhovedet så meget efter et afsnit? Hmm måske er det fordi at jeg keder mig? Ahah. Ej someone SKRIV MED MIG! JEG VILLE HAVE VENNER! Fuck jeg lød desperat der aha. Ej hvis i har læst alt det her elsker jeg jer, aha. STEM OG KOMMENTER. JA MAN! DO IT! OG FØLG MIG!!!
Kys kys.