Music brings love - Marcus & Martinus

10

Jeg er blevet udskrevet fra hospitalet nu, og iaften får vi gæster af vores nye naboer - Marcus og Martinus. Jeg glæder mig ret meget, specielt til at se Marcus igen, selvom vi ikke har haft nogen form for kontakt. Martinus har forvirret mig lidt, altså vi har begge indrømmet at vi har følelser for hinanden, men hvad nu? Jeg tør ihvertfald ikke gøre noget, jeg er bange for at det ville ødelægge det hele og at jeg så mister ham.

"Agnes, gæsterne kommer om en time, du skal gøre dig klar!" Råber mor op til mig. Jeg svarer hende ikke, for hun ved jeg har hørt det. Jeg går stille over mod mit tøjskab, jeg har stadig skræmmer og blåmærker mange steder, men jeg er heldig for jeg slap uden nogen brækkede ting. Jeg finder en sort a-formet denimnederdel, nu da det lige er blevet sommer. Jeg vælger også en stram sort t-shirt der går ned i en dyb v-hals. Jeg gider ikke rigtigt gøre så meget ud af det, det er jo bare drengene? Jeg tager det på og går over til mit makeup bord, jeg har nemlig ikke taget makeup på endnu. Jeg gør mig helt færdig og smider mig over i sengen med min mobil igen.

-

"Gæsterne er her nu Agnes!" Råber far op til mig denne her gang, jeg smider min mobil på sengen og går nedenunder. Jeg ser ham jeg ikke har set i flere måneder, med et kæmpe smil på læben!

"Marcuuus!" Hviner jeg og løber hen mod ham, han løber også hen mod mig og vi mødes i et goals kram. Jeg smiler da jeg trækker mig, og kigger glad op på ham. Han tager hans hænder på mine kinder og presser dem sammen, så jeg ligner en fisk.

"Agne-bagne-magne, aldrig gør sådan noget mod mig igen!" Hviner han og presser mig hårdt ind i hans favn igen, jeg trækker mig smilende efter nok flere minutter.

"Promise!" Smiler jeg og kigger over på Martinus, han sender mig et skævt smil og kører hånden igennem hans hår. Gud hvor er han lækker, ej okay calm down Agnes.

"Hey" Siger han og blinker kort til mig, jeg smiler akavet til ham og går ud i spisestuen. Jeg kan mærke de sender hinanden nogen blikke og følger så efter mig. Vi sidder egentligt bare og spiser grillmad sammen og hygger, eller de voksne gør. Os børn sidder bare og stikker til maden, og svarer på spørgsmål når vi får nogen.

"Tak for mad" Mumler jeg, jeg tager mine ting ud til opvaskemaskinen. Jeg gider ikke vente på de andre, så jeg løber bare hurtigt ovenpå inden jeg får kommentarer fra min mor. Jeg smider mig i sengen og tænker, tænker på alt. Jeg har været så tæt på at dø, det er helt sindssygt. Jeg har været overalt i pressen og nyhederne siden ulykken, og jeg ved ikke hvordan jeg har det med det. Jeg har ikke været aktiv på nogen socialemedier endnu, fordi jeg ikke rigtigt føler mig klar til det endnu. Jeg har heller ikke arbejdet eller haft skoletimer, men Maria har godt nok været på besøg grædende efter jeg var kommet hjem fra hospitalet. Hun føler nok lidt det er hendes skyld, hvilket det overhovedet ikke er! De er kun min skyld, og sådan lidt Martinus'.. Men nu er jeg klar igen, eller.. jeg bliver nødt til at blive klar nu. Min karriere bliver større og større, og jeg får mere succes end nogensinde efter min turne.

"Er du okay?" Spørger en og lægger en hånd på min skulder, jeg vender hovedet op fra sengen og møder de chokolade brune øjne. Jeg har ikke lagt mærke til at jeg græder, jeg græder faktisk heletiden ligenu. Selvom mit liv lyder godt, så er det ikke sådan jeg føler indeni. Jeg føler mig presset, ensom og forvirret.

"Hvad er vi?" Spørger jeg ham stille og ignorer hans spørgsmål, jeg har tænkt på det længe og vil gerne have svar. Han kigger tænksomt på mig, og jeg synker nervøst en klump. Hvad nu hvis han siger at vi bare er venner?

"Hvad ville du gerne være?" Spørger han akavet og klør sig i nakken. Jeg kigger ned i sengen og bider mig hårdt i læben, hvad ville jeg gerne være? Jeg føler mig ikke klar til at få en kæreste, og vi kan jo på en måde heller ikke være kærester? Så skal vi holde det hemmeligt for medierne og pressen, for alle drengenes fans ville da gå helt amok. Og jeg ville gerne have en kæreste, hvor jeg kan gå rundt, holde i hånd og kysse med offentligt. Ikke bare holde det hemmeligt for hele verdenen, at vi er forelskede.

"Jeg.. ved det ikke" Svarer jeg nervøst over hans reaktion, han kigger akavet rundt på mit værelse.

"Hvad så turtelduer?!" Skriger Marcus og stormer ind på mit værelse, jeg hopper ti meter op i luften af chok. Ej det kan jeg jo ikke, så ville jeg ødelægge mit hus, lol. Han griner over min forskrækkelse og hopper op i sengen til os, han sætter sig ved siden af mig og lægger hans arm om mig.

"Der virker lidt akavet stemning herinde, hvad har i lavet?" Spørger han og vrikker med øjenbrynene, jeg skubber frastødende til hans skulder.

"Nåh, er i med på fifa?!" Hviner Marcus glad og jeg sukker, han er satme et underligt menneske, nej ting. Heldigt for ham at jeg faktisk har fifa, men jeg har aldrig spillet det. Min far købte det bare så vi kunne spille det sammen, men har vi gjordt det? Nope.

"Jeg er på!" Svarer Martinus og jeg sukker, jeg er verdens dårligste taber. Og nu hvor jeg fatter hat af fifa, ved jeg at jeg taber. Pislortemøgkogrisjegvilgernehaveenhundehvalpligenu!

"Fint!" Griner jeg og finder spillet frem, drengene sætter det på fordi.. jeg igen ikke aner hvordan man gør sådan noget. Det starter ud med mig mod Marcus, hehe. Og jeg ved jeg vinder, fordi jeg er hundrede procent bedre end ham.. ironi kan forekomme.

"Held og lykke bro!" Siger Marcus og vi laver vores syge håndtegn, og så trykker han start. Han har bolden og jeg aner ikke hvad jeg laver, jeg ved ikke hvilken knap der gør at jeg løber, oh shit.

"Ha! Jeg scorede! Oh yea babe!" Råber Marcus og jeg vrisser surt, jeg ville vinde! Jeg får på en eller anden mærkelig måde bolden til at starte med og begynder at lave et eller andet, jeg trykker på en eller anden knap så jeg skyder bolden ud på tilskuerne, rip dem. Martinus griner omme bag fra, og lægger hans hænder ovenpå mine. Jeg rødmer stille, men får så et smørret smil på mine læber. Martinus spiller for mig, hehe. Nu kan jeg jo vinde over Marcus! Muhahaha.

1133 ord, lol.
JEG HAR LIGE FUNDET UD AF AT MIN HISTORIE HAR FÅET 1K VIEWS!?!? TAK FORHELVEDE, MANGE MANGE TUSIND GANGE TAK! Derfor har jeg lige brugt meget af min sidste feriedag i Skagen på at skrive det her kapitel til jer. Jeg elsker jer! Og ville gerne lære jer allesammen at kende personligt! Ihhhh. Tak igen. <333