Music brings love - Marcus & Martinus

25

Nytårsaften, det er idag. Og jeg er virkelig spændt og glad, vi skal jo holde nytår med familien Gunnarsen? Og endnu bedre, i overmorgen bliver min nye sang udgivet. Jeg er virkelig spændt på folks reaktioner, for den handler om mig og Martinus.

"Vi skal være ovre ved dem om to timer!" Råber min mor travlt nedenunder, jeg griner stille og ruller videre igennem min Instagram feed. To timer, jeg har massere af tid. Jeg går ind under alt det jeg er blevet tagget i på, og liker billeder og videoer. For mig er det meget vigtigt at holde mig opdateret med mine fans, for de betyder alt for mig. Jeg ser billedet af mig og Martinus hvor vi kyssede på vores første date, det var den bedste og værste dag i mit liv. Jeg liker det hurtigt og slukker min mobil, jeg må også se at få gjordt mig klar.

"Jeg har købt en kjole til dig" Siger en stemme, jeg kigger over mod døråbningen og ser min mor. Selvfølgelig har hun købt en kjole til mig, hun går virkelig op i hår og mode. Jeg nikker med sammenbidte tænder, jeg ved at jeg skal have kjolen på. Om jeg kan lide den eller ej. Men det er min mor, hun er stædig.

"Okay" Mumler jeg og nikker til hende. Hun træder ind med en rød stram kjole. Den går mig ikke længere end til lidt over midt på låret, og den har nogle flæser hist og pist. Den er faktisk virkelig flot, men jeg synes det er lidt for lidt.

"Mor det der kan jeg ikke tage på" Griner jeg og kaster mig i sengen, hvad ville hele Gunnarsen familien lige tænke om mig?

"Åh jo du kan, og du skal!" Siger hun med en løftet pegefinger, hun kaster kjolen i hovedet på mig og går.

"Og glat dit hår, det ville se flot ud til den" Siger hun og lukker døren i, jeg sukker og bevæger mig langsomt ud på badeværelset.

-

"Heeej!" Smiler Gerd Anne da hun åbner døren, hendes blik falder på mig og hun gisper.

"Gud du ser smuk ud Agnes!" Hviner hun og trækker mig ind i et kram som den første, jeg kigger smilende på hende da vi trækker os. Jeg håber bare Martinus synes det samme..

"Agneees" Hviner en lille pigestemme, jeg smiler og træder indenfor. Emma løber hen i min favn og krammer mig hårdt, det er sødt. Jeg krammer smilende hende tilbage og høre en falsk hosten overfra trapperne.

"Hey Emma, du skal ikke stjæle Agnes" Siger Martinus med et drillende blik, jeg kigger over på ham og han blinker til mig.

"Hun er min!" Siger Emma og klemmer mig hårdere ind til hende, jeg griner og smiler stort. Emma er det sødeste.

"Årh Emma det skulle du ikke have sagt" Siger Martinus med et glimt i øjet, Emma hviner og løber væk. Martinus løber langsomt efter hende, jeg griner og går hen til Thea. Hun står akavet og ved ikke rigtigt hvor hun skal gøre af sig selv, men det er klart. Hun har ikke mødt Marcus og Martinus' familie endnu.

"Ville du ikke lege med Emma?" Spørger jeg og tager hendes lille spinkle hånd, hun kigger op på mig og klemmer den.

"Okay" Mumler hun, og jeg griner. Vi går ind i stuen hvor Marcus, Martinus og Emma sidder. De andre er sikkert gået ud i køkkenet.

"Emma?" Siger jeg spørgende og hendes lille hovede flytter sig fra tv'et over mod os.

"Ville du gerne lege med Thea?" Spørger jeg med et lille smil, hun nikker og fór op af sofaen.

"Kom! Du skal se mine dukker!" Hviner Emma og trækker Thea med ovenpå, Thea sender mig et lille smil og går med Emma ovenpå.

"Hvad laver i ma boys?" Spørger jeg og sætter mig over til Martinus, han lægger armen om mig og trækker mig ind til ham.

"Ikke så meget, venter på dig" Mukker Marcus koldt, jeg vender mig om mod ham. Hvem har lige pisset på hans popcorn?

"Kan jeg lige snakke med dig Agnes?" Spørger Martinus med et smil og jeg nikker, vi går ovenpå til hans værelse. Med det samme bliver jeg skubbet op af væggen.

"Ved du hvor smuk du ser ud i det tøj?" Spørger han hæst og giver mig langsomt elevator blikket, jeg rødmer og kigger på ham. Han har virkelig gjordt meget ud af sig selv, han har ikke hans sædvanlige læderjakke på. Han har et jakkesæt på, som by the way sidder utroligt godt på ham.

"Jaer jeg er bare perfekt" Siger jeg falskt og kysser hans næse blidt, han grynter næsen.

"Det er du faktisk" Siger han seriøst og tager fat i mine hænder.

"Du er fantastisk smuk, Agnes" Siger han og kysser mine læber blidt, jeg smiler stort. Og han finder hurtigt smutvejen frem til at bevæge hans tunge ind.

-

"To minutter til nytår!" Råber Emma glad og løber rundt, vi er kommet udenfor nu og har allesammen fået sikkerhedsbriller på. Marcus har været sur hele aftenen, så jeg har tænkt mig at spørge ham hvad der er galt senere.

"Følg lige med" Siger Martinus og lægger hans arm på mit læn, jeg vender mig forvirret om men nikker så. Hvad ville han nu? Han sætter hans hånd i min, og fletter langsomt vores fingre ind i hinanden og går væk fra alle de andre.

"Jeg har noget fyrværkeri her" Siger han og sætter en raket ned, den ser anderledes ud end de andre. Meget anderledes. Han gør den klar og tænder lighteren.

"Ti sekunder!" Kan jeg høre nogen råbe ovre fra den anden side af, jeg smiler stille og kigger op mod himlen. Nu begynder det hele, det smukke fyrværkeri ville være vist på himlen og dække de klare stjerner.

"Nu!" Skriger Emma og jeg høre massere af skud ramme op mod luften, jeg kigger op og høre Martinus' raket også komme op. Jeg kigger mod den, og ser noget chokerende. Jeg gisper og trækker mine hænder op til munden.

"Nej nej nej Martinus!" Hviner jeg og mærker tårerne trille ned af mine kinder.

1020 ord.
Uha uha hvad sker der nu?
Vote, skriv en kommentar og følg mig for at finde ud af det ;)