Music brings love - Marcus & Martinus

23

Er han lige cute, eller er han lige cute?!^^

"Jeg sagde du ikke skulle give mig nogen gaver" Sukker Martinus og sætter sig på min sengekant, jeg sætter mig på min skrivebordsstol og kigger på ham.

"Men jeg ved du kan lide den" Svarer jeg og blinker med øjet, Martinus griner og smider sig på ryggen.

"Kom her" Siger han kommanderende og klapper på sengen, jeg griner stille og smider mig ovenpå ham. Han laver en lyd der lyder som en hval, og folder hans arme omkring mig.

"Jeg elsker dig Agnes, okay?" Siger han mere som et spørgsmål, jeg vender mig smilende rundt, så vi ligger og kigger hinanden i øjnene.

"Martinus, jeg elsker også dig" Smiler jeg til ham og giver ham et blidt kys, han smiler i kysset og tager hans hånd på min kind, han stryger den blidt og trækker sig. En brun hårlok falder ned foran mine øjne, han fjerner den stille fra mit ansigt om bag mit øre.

"Dit ansigt er cute" Siger han og studerer mit ansigt nøje, jeg kigger på ham med et grin og vender mig om.

"Angående din overraskelse? Hvornå-" Spørger jeg men bliver afbrudt.

"- det er en overraskelse" Siger han lusket og griner, jeg sukker opgivende. Jeg vender mig om igen og dasker hårdt til hans skulder, han griner og sætter hans læber på min kind.

"Agnes husk nu at vi får gæster idag!" Råber mor nede fra køkkenet af, jeg farer op af sengen. Hele min familie kommer idag til julemiddag. Jeg kigger over på Martinus, der har rejst sig op.

"Du er nødt til at tage hjem Tinus" Siger jeg og går over mod ham, han skyder underlæben ud. Jeg griner og trækker ham ind i et kram, hans kram er de bedste. Man føler sig så tryg og tilpas i dem.

"Jeg ved det.. vi ses til nytår!" Smiler han lusket og jeg kigger underligt på ham, først der?

"Hvorfor først der?" Spørger jeg forvirret og kigger ind i hans øjne, de skinner fra lyset.

"Vi har nogle koncerter, interviews og sådan" Siger han med et smil, jeg nikker og trækker ham ind i et blidt kys. Han lader hans hænder hvile på mit læn, og jeg lader mine arme ligge rundt om hans nakke. Jeg nuser stille hans nakkehår og trækker mig, hans kys er de dejligste. Hver evig eneste gang han kysser mig, er det fyldt med følelser.

"Vi ses smukke" Siger han og går ud af min dør, jeg følger ham sukkende med mine øjne.

"Vi ses" Siger jeg trist og lader ham gå ud af døren. Det ser vidst ud til at jeg først ser ham igen om en uges tid, men i det mindste skal vi holde nytår sammen. Min far indså at det han gjorde var latterligt, hvilket jeg er vildt glad for. For det ville sige at jeg kan være sammen med Martinus, Martinus Gunnarsen.

-

"Agneee!" Råber min fætter - Tobias - og løber hen mod mig, han løfter mig op og svinger mig rundt i luften. Jeg griner og krammer ham tæt, jeg har ikke set ham i månedsvis. Men det er også fordi at de bor helt oppe i Nordnorge, ligesom Marcus og Martinus gjorde.

"Fuck jeg har savnet dig Tobi!" Siger jeg da vi går op af mine trapper, han nikker sig enig og går ind på mit værelse.

"Wow, dit værelse har ændret sig" Mumler han og kigger rundt, jeg griner stille. Det er snart et halvt år siden jeg fik lavet mit værelse om.

"Hvad skal vi lave?" Spørger jeg og smider mig i sengen, han hopper også i den og sætter sig i skrædderstilling.

"Jeg har hørt du har fyr på?" Spørger han og blinker med øjet, jeg rødmer.

"Aww du rødmer!" Driller han. Jeg tager en pude frem og slår hans grimme ansigt ned med den.

"Vi er ikke kærester" Smiler jeg trist og kigger ned i mit skød, Tobias griner stille.

"Endnu" Siger han med et smil, jeg smiler også. Døren går brasende op, og min lillesøster kommer ind.

"Mor siger vi skal spise nu!" Siger hun og går ud igen, jeg griner stille og rejser mig op.

"Lækker julemad, here we come!" Siger Tobias og slikker sig om munden, jeg skubber grinende til hans skulder og går ud af døren.

-

"Skøjtehallen har åbent?" Siger jeg spørgende, Tobi lyser med det samme op.

"Gud ja! Lad os tage ud og skøjte" Siger han begejstret og rejser sig op fra min seng. Vi har lige spist mad - verdens lækreste mad - og nu keder vi os. Eller ikke mere, vi skal jo ud og skøjte nu! Vi løber om kap nedenunder, og selvfølgelig vinder han..

"Mor vi tager ud til skøjtehallen!" Råber jeg og smækker med hoveddøren. Jeg trækker min hue godt ned om ørene, og kigger over på Tobi. Vi kan sagtens tage ud og skøjte nu, for klokken er 22.07 så hvem skøjter overhovedet ligenu? Okay sikkert et par stykker, men jeg overlever.

"Må jeg spørge om noget?" Siger Tobi og sparker til noget sne, vi er et godt stykke på vej ligenu. Der er sikkert kun fem minutter tilbage, og så er vi der.

"Ja selvfølgelig?" Siger jeg og kigger forvirret på ham.

"Hvem er den heldige fyr?" Spørger han og blinker med øjet, jeg fniser lidt og kigger drømmende ud på gaden.

"Martinus" Svarer jeg ham, han kigger overrasket på mig.

"Martinus hvem?" Spørger han, som om han kender en der hedder Martinus.

"Gunnarsen" Svarer jeg og kigger ud i den kolde december aften, han hviner og kigger på mig.

"Eyyy Marcus & Martinus, de er søde!" Siger han med et smil, jeg kigger grinende på ham. Men kigger derefter forvirret på ham 'søde?'

"Ehm.. jeg er til drenge" Forklarer han og nu er det mig der hviner, jeg overfalder ham i et tæt kram og smiler stort. Jeg er så glad for at han har fortalt mig det.

"Oh my god! Jeg er så stolt af dig!" Hviner jeg og overfalder ham igen, han griner stille.

-

"Er det der ikke din kæreste?" Spørger Tobias og peger ud i den lille menneskemængde. Mine øjne følger efter hans finger og møder Martinus, med en pige. De holder i hånden og skøjter rundt, jeg kan se hun er en blondine. Vent, er det ikke hende der på Martinus' Instagram? Jeg mærker tårerne trænge frem i mine øjne, hvordan kunne han? Igen? Han fucker alt op, heletiden!

"Er du okay?" Spørger Tobias blidt og ligger hans hånd på min skulder, jeg vender mig med våde øjne mod ham.

"Jeg skal nok sige noget til ham!" Mukker Tobias og skøjter hen mod ham, jeg følger stille efter.

"Hey dude! Hvad tror du at du har gang i?" Spørger Tobias rasende og prikker på Martinus' skulder. Han vender sig om og kigger forvirret på ham, hans blik ryger langsomt hen mod mig og han størkner. Jeg skal bare væk herfra, og det kan ikke gå for langsomt!

1154 ord.
Hey, sorry for jeg ikke har opdateret i 6 dage. Mit humør har været nede, virkelig nede. Men.. jeg håber i kan lide det. Husk at vote og kommentere for mere.. <3
Jeg elsker jer.