Music brings love - Marcus & Martinus

12

Jeg smiler nervøst til mig selv i spejlet, det er nu. Eller om ti minutter at jeg skal på min første date, med Martinus Gunnarsen. Jeg er virkelig spændt, men jeg er bange for at daten går galt. Eller endnu værre, mine forældre opdager at jeg er taget på en date. Jeg har taget min midnatsblå kjole på, fordi at den fremhæver mine blå øjne virkelig godt. Jeg studerer hurtigt mig selv i spejlet en sidste gang efter fejl, inden jeg går nedenunder. Mine forældre er heldigvis ikke hjemme, jeg tror det var et møde omkring mit næste fotoshoot. Jeg skal aldrig selv med til sådan nogle møder, og jeg ved faktisk ikke hvorfor. Min mor siger altid til mig at det er godt jeg for hvilet ud med den her store karriere, så de tager altid selv til møderne. Jeg kigger ned i min mobil, klokken er et minut i, så han kommer heromkring nu. Dørklokken ringer og jeg hopper forskrækket op fra sofaen, shit jeg fik et chok. Jeg slukker min mobil og putter den ned i min læderjakkes ene lomme. Det er nu, min drømmefyr er kommet. Jeg går med tunge skridt ud til døren og åbner den stille. Bagved den står en mørkeblondt dreng med et kæmpe smil klistret på læberne.

"Hey smukke" Siger han og jeg kigger rødmende op på ham. Jeg vender mig nok aldrig til at han kalder mig smukke, jeg får altid myrekryb af hans ord.

"Hey" Smiler jeg stille og studerer ham lidt. Han har en stram hvid t-shirt på som fremhæver hans mavemuskler virkelig meget, jeg er ret sikker på at han har sixpack. Udenover har han hans sorte læderjakke på, og et par sorte ripped jeans.

"Du ser godt ud" Siger han smilende og jeg falder ud af min trance, jeg kigger smilende op på ham. Han læner sig frem mod mig, og jeg gør det samme. Vores læber mødes i et magisk kys fyldt med følelser, og jeg smiler stille i kysset. Han trækker sig og rækker hans hånd frem mod mig, jeg tager glædeligt imod den og vi går ud af døren.

"Sååå, hvad skal vi?!" Spørger jeg spændt og kigger op på ham, Martinus er faktisk et hoved højere end mig, han er virkelig høj! Han ryster grinede på hovedet af mig.

"Det får du at se babe" Svare han og blinker til mig, kuldegysningerne triller ned af ryggen på mig. Babe; han kaldte mig lige babe. Vi fortsætter ud af min indkørsel med fingrene flettet ind i hinanden. Da vi kommer ud til vejen slipper han min hånd og går hen til en knallert, har han en knallert?

"Pis!" Hvæser han og kigger opgivende hen på mig, jeg går akavet hen til ham.

"Hvad er der?" Spørger jeg forvirret og han sender mig et blidt smil, i det mindste har jeg ikke gjordt noget galt.

"Jeg har glemt en ekstra hjelm, så du får min. Det er vigtigst at du er beskyttet" Siger han seriøst til mig og kigger kærligt på mig, det er sødt af ham men jeg kan ikke lade ham køre uden!

"Kan du ikke bare hente en hjelm i dit hus?" Spørger jeg og nikker hen mod Gunnarsen hjemmet, han ryster på hovedet.

"Så bliver vi bare opdaget" Siger han og trækker på skuldrene, selvfølgelig. Han er jo ligeglad med at hans familie ved at vi skal på en date, men som sagt; ingen skal vide det! Jeg bider mig nervøst i læben og tager tøvende imod hans hjelm, han sætter sig op på knallerten og klapper på sædet bag ham. Jeg sætter mig forsigtigt derop og svinger armene om hans mave, han har helt klart en sixpack. Han gasser op og så drøner vi afsted, midt i Oslo. Følelsen er fantastisk, at se alt suse hurtigt forbi omkring en er en faktisk følelse.

"Jeg elsker det!" Råber jeg til ham, jeg kan mærke at han smiler tilfreds til ham selv. Vi kører videre, og spændingen i min krop stiger og stiger. Gad vide hvad han har fundet på?

-

"Hvornår må jeg tage det her af?" Sukker jeg. Martinus har givet mig bind for øjnene, og jeg har haft det på i hvad? Fem minutter. Men det føles som flere timer, nok fordi jeg ikke kan se noget.

"Vi er der.." Begynder Martinus, og jeg mærker spændingen stige i min krop.

"Nu!" Afslutter han og river bindet væk fra mine øjne. Jeg kigger chokerende ud på tæppet fyldt med lækker mad og champagne, han har valgt at vi skal tage på picnic oppe på et bjerg tæt ved stranden. Der er den smukkeste solnedgang ligenu. Jeg vender mig glad mod ham.

"Det her er fantastisk!" Siger jeg og trækker ham ind i et kram, ham lægger hans arme hårdt omkring mig og krammer tilbage.

"Skal vi sætte os?" Spørger Martinus smilende og rækker hans hånd frem mod mig, jeg nikker glad og tager imod hånden. Jeg føler virkelig at vi passer godt sammen, ligesom om at vi er yin og yang, men det er vel bare mig. Vi sætter os ned og jeg kigger ud mod udsigten, det her sted er perfekt for os! Især når vi ikke kan være inde i midtbyen, der ville vi nok blive opdaget og så kommer alle paparazzierne for at få sladder om os, så de kan tjene penge..

"Du er fantastisk" Siger jeg stille og kigger direkte ind i hans brune øjne, jeg kan se glæden i dem. De lyser helt op på en speciel måde, som jeg elsker.

"Du behøvede seriøst ikke at gøre alt det her for mig" Siger jeg stille og kigger ned i jorden. Det er vildt sødt alt det han gør for mig, men hvordan skal jeg nogensinde kunne gengælde det?

"Jo jeg gør. Jeg ville gøre alt for at se et smil på dine smukke læber" Siger Martinus og smiler skævt til mig, jeg mærker rødmen stige i mine kinder igen. Hvorfor skal han altid være så sød imod mig? Jeg forstår godt at der er så mange teenagepiger der er forelskede i ham, for enhver pige fortjener sådan en fantastisk fyr som ham.

-

"Vi ses smukke" Siger Martinus smilende og kysser mig på munden, kysset varer nok i to minutter før jeg trækker mig med alle mine sommerfugle svævende rundt i min mave.

"Vi ses" Svarer jeg smilende og vender mig om, jeg begynder at gå hen mod døren. Da jeg når døren vender jeg mig om og ser en stadig smilende Martinus stå der, jeg vinker glad til ham og går ind af døren. Verdens. Bedste. Første. Date!

"Agnes?!" Brøler min far og jeg hopper ti meter op i luften af chok. Shit, shit, shit.

1104 ord.
Undskyld jeg ikke har opdateret i et par dage, jeg har bare ikke rigtigt haft nogle ideer til daten sååå. Men hallo, jeg har fået 2k reads?! Wow, virkelig tak. Det går vold hurtigt, og jeg håber at der ville komme mange flere læsere til at læse min bog. Husk jeg elsker jer allesammen, og hvis i er triste eller har et problem med noget. Så seriøst skriv til mig, jeg ville virkelig hjælpe jer til enhver tid!