Music brings love - Marcus & Martinus

1.6

Jeg er forladt, jeg ligger her helt alene, uden i stand til at gøre noget. Jeg hulker bare, hulker som en sindsyg.

Lige pludselig vibrere min iPhone bare, jeg tager med en rystende hånd fat i den og trækker den op.

"He-hej" Skælver jeg og presser min iPhone mod mit øre.

"Hey, vi er hjemme nu. Må jeg komm-" Siger en stemme spørgende, Martinus.

"Hvad sker der?!" Udbryder han nervøst, jeg samler alle mine kræfter i mig.

"Gy-gyde.. vold-tæ-tægt" Hvisker jeg og lukker øjnene stille i.

"Hvorhenne?!" Når jeg ham hurtigt råbe, inden alt bliver sort.

-

* Martinus' synsvinkel *

Marcus og jeg spurter rundt i nærheden af Agnes' hus. Jeg kan ikke styre min vrede ligenu, min kæreste er blevet fucking voldtaget?! Jeg sværger når jeg finder det fucking svin der har gjordt det, skal han dø.

"Agnes!" Skriger jeg af alle mine lungers kraft. Jeg ser en væg der fører om til noget, jeg løber derhen og ser en gyde. Jeg spurter derom og ser min smukke engel ligge på jorden, helt stille.

"Agnes!" Skriger jeg med tårerne trillende ned af min kinder. Jeg løber hen og ryster i hende; ingen reaktion.

"Fuck, fuck, fuck!" Udbryder jeg. Jeg mærker efter hendes puls, jeg finder den og sukker lettet. Hun er bare besvimet. Jeg tager hende op i en brudestilling og tager min læderjakke af, jeg ligger den blødt om hende og løber. Jeg skal finde Marcus og vi skal hjem nu!

"Martinus!" Udbryder Marcus da han ser mig komme løbende med Agnes. Han kigger skræmt på hende, og jeg kan ane en tåre falde ned af hans kind.

"Er hu-hu?" Stammer ham skræmt. Jeg strammer grebet om hende og spænder i min kæbe.

"Marcus, vi har ikke tid til det her! Hun skal hjem nu!" Udbryder jeg frustreret, han nikker snøftende og vi løber side om side hjem til Agnes.

-

"Hvad fuck er der sket!?" Råber Agnes' far, og jeg kører frustreret en hånd op i mit hår.

"Hun.. hun er blevet voldtaget.." Mumler jeg og synker en klump. Hendes far bliver sur, nej, han bliver rasende.

"Hvad fuck!? Af hvem!? Dig!?" Råber han højt, frustreret.

"Gud nej! Hvad fanden tror du om mig!?" Hvæser jeg irriteret. Jeg synes virkelig hendes far kan være irriterende, han skal ødelægge alt mellem hende og jeg. Marcus tripper akavet og nervøst ved siden af mig.

"Jeg ville ringe og sige til hende at jeg var kommet hjem, og hun tog den. Halvt bevidstløst. Jeg har ledt efter hende i en time, en fucking time!" Siger jeg rasende til ham. Han kan ikke smide skylden på mig, hun ville have været død hvis det ikke var for mig.

"Tusind tak fordi du fandt hende Martinus" Siger han taknemmeligt, jeg nikker og kysser blidt hendes pande inden jeg giver hende til ham.

"Marcus bare tag hjem, jeg bliver her indtil hun vågner" Siger jeg og klemmer om Marcus' skulder, han nikker langsomt og forsvinder ud af døren.

"Kom med, hendes mor og søster sover, og vi skal nok ikke vække dem" Siger han og går ind i stuen, jeg følger trippende efter ham. Jeg ville bare have at Agnes vågner..

-

* Agnes' synsvinkel *

Jeg lukker langsomt mine øjne op. Jeg kan mærke en varm krop mod min ryg, med armene beskyttende rundt om mig. Jeg mærker tårerne presse frem i mine øjne, da jeg tænker på hvad der er sket. Jeg blev voldtaget.

En snøft forlader mig, og kroppen bag mig rykker rundt på sig. Et øjeblik bliver jeg bange, hvad nu hvis det er ham der har voldtaget mig?!

"Agnes?.." Mumler en hæs stemme, jeg vender mig rystende, lettet rundt.

"Du er vågen" Udbryder han hurtigt og sætter hans varme læber hurtigt på mine, jeg mærker tårerne trille ned af mine kinder.

"Jeg sværger, når jeg finder det fucking svin er han død! Om det bliver over min fucking grav!" Siger han irriteret og glipper med hans øjne. Jeg tager min hånd hen på hans kæbe, og stryger den blidt. Han spænder hurtigt i kæben og kigger betragtende på mig.

"Rolig nu.." Siger jeg langsomt og kysser hans læber blidt. Han kører irriteret hans hånd igennem hans hår.

"Nej! Der er ingen der skal røre dig, ingen! Det er min opgave at beskytte dig, og det failer jeg allerede!" Klukker han irriteret, jeg stopper ham ved at sætte mine læber på hans igen.

"Shh.. du failer ingenting, det er din skyld at jeg er i live. Jeg elsker dig" Hvisker jeg og stryger hans kind, han smiler et lille skævt smil inden han trækker mig ind i et varmt kram.

"Jeg forlader dig aldrig igen" Hvisker han og stryger min ryg blidt, jeg krammer ham tæt ind til mig og smiler. Hvad skulle jeg seriøst gøre uden ham?

"Jeg dræber ham stadig" Klukker han langsomt og sætter hans læber på min pande.

"Ingen skal røre dig, ingen!" Siger han seriøst og stryger en hårtot om bag mit øre. Jeg smiler stille til ham.

-

Der er gået flere dage nu. Mine forældre lader mig ikke gå nogen steder, og Martinus er meget fraværende. Jeg er bange for at han tog det der med at dræbe min voldtægtsmand seriøst.

"Drik noget té" Siger min mor smilende til mig, og rækker mig en varm kop té. Jeg tager irriteret imod den. Jeg er træt af at blive behandlet så specielt, bare fordi der var en psykopat der voldtog mig. Jeg hader det fucking meget.

"Sig til hvis du har brug for noget" Siger hun varmt til mig og går ind på hendes kontor igen. Jeg tager sukkende min mobil frem for at ringe til Martinus. Han tager den efter fjerde bib.

"Hej?" Siger ham spørgende. Jeg sukker stille.

"Hey, jeg tænkte på om du ville komme over?" Spørger jeg langsomt og tager en slurk af min té.

"Der er intet jeg hellere ville Agnes! Men jeg har virkelig, virkelig travlt ligenu" Sukker han og lægger på, jeg sidder måbende tilbage. Hvad sker der?

1001 ord.
Pas på jer selv, og aldrig gå alene i mørket!
Xoxo