Kapitel 11

784 16 0
                                    

Det søndag og jeg skal spille om kamp om en time. Jeg er allerede på stadionet sammen med mit hold. Vi snakker taktik. Det er vold kedeligt men det er også nødvendigt hvis vi vil vinde mod FCK. Nøj hvor er det sygt. Om mindre end en time kan vi få en anden plads i første dimension. Hvor er det endelig vildt at tænke på. Jeg er trist over at Stefan ikke kan være her. Oh BTW drengenes nye sang. Den er så fucking konge. Elsker allerede. Når men vi skal lige lave noget styrketræning så vi kan fælde nogle FC spillere. Det kommer til at have så mange skader. Men jeg kommer desværre ikke til at give dem tæv. For jeg skal stå på mål. Men derfor skal jeg stadig værre stærk. Især i armene. For jeg ved de skyder hårdt. Men vi skyder mindst dobbelt så hårdt som dem. Så det kan jeg godt klare. Så længe jeg ikke bliver skadet. For vi har ikke en anden målmand. Så vi er ret på skideren hvad det angår. Når men nok om det. Holdet skal hører bedre end din ex. Nu. Med det samme. "Hey piger jeg sætter lige musik på" siger jeg. Jeg står altid for musikken når vi træner. Jeg er den på holdet med bedst musiksmag. Så of course skal jeg vælge musik. Så bedre end din ex skal på. Stefan stykke i sangen er fucking konge. Omg elsker hans stemme. Han giver mig den sygeste følelse når han synger.

Vi skal spille om 1 min. Jeg er fucking nervøs. Jeg står på målet og taget boldene som mit hold skyder. Jeg tager næsten dem allesammen. Men der er nogle der går ind. Øv. Men så undervurdere de mig bare. Så det er lidt godt.

Okay vi har spillet i 30 min. Vi mangler 15 min så er der halvleg. Der er ikke gået nogle mål ind på mig. Og vi fører 2-0. Og ja vi er på hjemme bane. Så det er okay. Men der ville være bedre hvis det var udebane.

Halvleg. Der kom desværre et mål ind på mig. Det er vold nederen. Men vi fører stadig. Det står 3-1 så det er ikke så slemt. Der skal bare ikke nogle mål ind på mig nu. Vi slapper ikke rigtig af. Vi holder os igang. For ellers spiller vi ikke så godt som i første halvleg. Mit håndled gør ondt. Jeg har ikke sagt det endnu. Jeg fik taget en bold forkert og den røg så ind. Men jeg skal spille videre. "Hey Ida" siger Caroline "ja hvad er der" spørg jeg "er det ikke din kæreste og venner der sidder deroppe sammen med din familie" spørg hun og peger op på nord siden. "Jo det er det" siger jeg. Vi skal spille nu. Så mit håndled må holde ud lidt endnu. Kun 45 min til kampen er slut.

Vi har lige spillet færdigt. Vi vandt 7-1 over FCK. Fucking 7-1. Hvor vildt er det. Nu skal vi lige lave sejers råb. Det er vigtigt. Og mit håndled gør fucking ondt. Det er kun blevet værre, fordi. En af de der fucking FCK spillere skyder fucker hårdt og det smadrede min hånd af helvedes til. Av av. Når men i bad og så tror jeg en lækker bae står og venter på mig. Eller jeg håber det. Når men pigerne skal da have noget musik til at klæde om til. Så omklædningsrum her kommer jeg.

Nu har vi fået den der fucking anden plads. Hvor er det vigtigt. Men seri min hånd gør ondt. Men bae here i come. What jeg savner ham. Jeg går ud fra stadionet og der står mine drenge. Jeg løber over i armene på Stefan. Have miss My bae. Så nu er jeg i hans arme. Have miss. Han får lige et hurtigt kys og så skal de andre drenge krammes. Nu har jeg krammet dem allesammen. Så er det over til Stefan igen. "Jeg troede først i kom hjem imorgen" siger jeg "overraskelse" råber de. Vi griner lidt af det. Stefan tager min hånd. Av. Jeg trækker min hånd til mig. "Er der noget galt skat?" spørg Stefan "nej. Hvorfor" siger jeg "du trak din hånd til dig. Må jeg ikke lige se din hånd" siger han. Jeg giver ham min hånd. Jeg kan allerede se nu at mit håndled er hævet. Så Fuck mit liv. "Skat hvad har du lavet" spørg han "jeg tog en bold forkert og vi har ikke nogle anden målmand så jeg skulle stå. Og hende der blev ved med at skyder, skyder fucking hårdt. Så nu har jeg vold ondt i mit håndled" siger jeg "okay vi tager til lægen" siger Pelle. Jeg kikker på ham. "Okay hvis jeg skal" siger jeg.

Vi sider lige nu ved lægen. Jeg hader lægen. Det er så forfærdeligt at være her. Men det er min tur til at komme ind. Stefan går med. "Når hvad er det så vi skal kikke på" spørg lægen "mit håndled" svare jeg. Han kikke lidt på det "vi skal lige have rynken fotograferet det så jeg er helt sikker" siger lægen. Vi går og til rynken og så skal der ellers bare taget billeder.

Jeg er lige kommet hjem. Jeg har så forstuet mit håndled. Fuck hvor nederen. Nu kan jeg så ikke spille fodbold i et stykke tid. Skønt. Når jeg trænger til at komme i seng.

Ham der Stefan HjortМесто, где живут истории. Откройте их для себя