Ham der Stefan Hjort

Kapitel 20

Jeg vågner op i Stefans arme. Det er et stykke tid siden jeg sidst gjorde det. Det føles godt. Jeg vender mig stille om så jeg ikke vækker Stefan. Troede jeg. Da jeg vender mig om lægger han og smiler. "Godmorgen smukke" siger han. Jeg smiler og svare: "godmorgen Stefan." Han giver mig et kys på kinden. "Hvor længe har du været vågen?" spørg jeg "en halv time" svare han. "Jeg ville ikke vække dig" tilføjer han. Hvor er han bare sød. "Hey Ida vil du ikke med i studiet i dag? Vi skal nemlig have en masse ting på plads før vi skal spille vores sidste koncert i år" siger Stefan. Jeg tænker mig om og nikker. Vi rejser os og skifter tøj. Eller jeg skifter tøj. Stefan kunne jo gå rundt i bar mave hele året rundt. Hvis ikke vi boede i Danmark. Så han går bare ud og begynder at lave morgenmad. Jeg høre et svagt av. Jeg går ud i køkkenet. Stefan står ovre ved et skab. "Er der noget glat Stefan?" spørg jeg med en lidt for sukker sød stemme. Det var faktisk ret ulækkert. "Øh nej, jeg kom bare til at skære mig selv i fingeren" siger han og tager et plaster på. Årh pus. Fuck det tænker jeg da okay tit om ham. Pyt med det, det er jo kun mig der ved det. Han sender mig et smil. Flot smil Stefan. Jeg sender et tilbage. Han laver morgenmaden færdig og sætter det på bordet. Han trækker stolen ud for mig og sætter sig selv ned. "Tak" siger jeg. Han smiler bare igen. Gard damn hans smil er bare vold cute. Gider han godt at lade vær?

Vi skylder vores tallerkner, gestik og glas af og sætter det ned i opvaskeren. Stefan går ind og tager noget tøj på. Øv. Men sådan er livet bare nogle gange. Han kommer ud igen. "Skal vi gå smukke?" spørg han. Jeg smiler overdrevet meget. "Hvad er der?" spørg han "du kaldte mig smukke" siger jeg. Han kikker underligt på mig. "Må jeg ikke det?" Spørg han "jo det må du gerne" siger jeg igen måske lidt for sukkersødt. Han går ud og tager sko på. Jeg gør selvfølgelig det samme. "Oh to ting mere" siger Stefan, vender sig om og kysser mig. Vi trækker os "og lad lige vær med at sige ting på en sukkersød måde. Det er underligt" siger han. Jeg nikker. Vi går ud få døren, Stefan låser og vi går ned til hans bil.

Da vi kommer til studiet er der allerede larm. De andre drenge er her. Vi går op til det lokale de øver i og går ind. "Hva' så Champs" siger Stefan og giver drengene et bro-hug. De begynder og smile og være totalt hypet, som man jo kender dem bedst. De kikker på mig og deres ellers så store smil bliver til et forvirret blik. De står sådan i et stykke tid. Der vokser et smil på deres læber. De løber over og krammer mig. "Nå ja. Jeg har også Ida med" siger Stefan og griner. "Hey Ida det er lang tid siden" siger Jonas og Lau. Jeg nikker bare. Pelle går over til Stefan. Jeg kan se han hvisker et eller andet til Stefan. Stefan griner og ryster på hovedet. "Nej Ped" siger han. Hvad fanden snakkede de lige om? Pelle kikker over på mig. "Hun trænger sikkert til det" siger Pelle "for fanden Ped" siger Stefan og griner. Jonas, Lau og jeg kikker på hinanden og fatter bare ingenting. "Slap af i skal se jer selv i ansigtet. Fuck hvor sjovt" siger Pelle flad af grin. Han hiver lidt efter vejret. "Okay slap af ped. Så sjovt er det heller ikke" siger Stefan. Pelle stopper straks med at grine. "Jeg ville bare løfte humøret lidt" siger Pelle uskyldigt. Vi ryster på hovedet allesammen. Godt man kender dem. Hvis man lige tænker i to sekunder over hvor rat ens liv er blevet efter man har mødt dem. Så vil man sikkert indse at man bare ikke ved hvordan man kan leve uden dem igen.

Drengene er sådan ca. færdige med deres planlægning. De mangler bare lige en ting. "Ida du skal så meget med" siger Jonas tikkende. Jeg ryster på hovedet. "Men hvorfor ikke" spørg Lau. Jeg griner lidt af dem "jeg skal ikke være med til jeres sidste koncert i år. Jeg skal spille kamp. Den er meget vigtig" siger jeg. De sukker. "Hvornår skal du spille?" spørg Stefan "okay du fangede mig. Jeg skal ikke spille. Men jeg skal ikke med fordi i bare skal hygge med jeres fans. Det er jo trods alt sidste gang i år i ser dem plus det er en intim koncert. Mig kan i se næsten hele tiden" siger jeg. De kikker lidt på hinanden. "Hun har en pointe" siger Lau. "Okay du får lov til at blive hjemme, hvis du lover at være sammen med os efter koncerten" siger Jonas troende. Det mindede faktisk lidt om noget Pelle ville kunne sige. Men han har jo også forandret sig rigtig meget. Det har de allesammen. Men sådan er det jo når man får en kæreste, bliver ældre og lære nogle nye mennesker at kende.

Jeg er på vej hjem til Stefan igen. Han ville have at jeg sov hos ham. Bare en nat mere. Jeg lovede at sove hos ham en nat mere, men så skulle jeg også hjem. Stefan låser døren op og går ind. Jeg følger efter ham som om jeg var hans lille hund. Han løfter mig op og bærer mig ind på hans værelse. Det skal lige siges at vi er blevet enige om ikke at lave noget mad da ingen af os er sultne. Nå man han smider mig i sengen og lægger sig selv oven på mig. "Stefan jeg kan ikke få luft" siger jeg "jo du kan" siger Stefan og små griner lidt. Jeg griner også lidt. Han fjerne noget hår fra min pande og kysser mig på panden. "Jeg har savnet at ligge sammen med dig" siger han. Jeg nikker bare. Seri jeg kunne falde i søvn lige nu. "Jeg har bare savnet dig" siger jeg. Han kikker på mig med et slesk smil. "Jeg håber ikke det gør noget" hvisker han i mit øre og begynder at tage mit og hans eget tøj af. Ja det ender jo så med at vi begge lægger nøgne i hans seng. Jeg tror godt i kan gætte på hvad der sker.

-

Jeg har tænkt mig at oplade hver Mandag.