Ham der Stefan Hjort

Kapitel 2

Jeg vågner til lyden af fugle sang. Ej nej ikke med min familie. Så jeg vågner til lyden af min bror og mor som skændes. De skændes helt sikker om, om Oliver må tage med på Ros. Han bliver 18 i September, og min mor har sagt han først må komme på Ros når han er 18, så han plager sikkert. Når men det er fucking weekend. Hvilket betyder maks hygge, og ferie i næste uge, på grund af skole. Hader det! Men ferie betyder ingen lektier, længe oppe, private fester, sove sammen med veninderne og vennerne, og måske sove hos en sød fyr jeg har mødt til en fest. Man ved jo aldrig. Når men jeg må se at stå op, jeg skal jo ikke ligge her hele dagen og lave ikke og en skid. Så op, i bad, finde tøj, lægge make-up og et Outfit of the day billede op på Insta.

//

Weekend! Dejligt! Hvem vil ses?

@sofieskov: Du kommer bare søde!

@Stefan_Hjort: Jeg vil gerne ses, smukke.

//

Okay what the fuck. Hvem er Stefan Hjort? Navnet Stefan siger mig noget men er ikke helt sikker.

Sofie-OMG!! Stefan Hjort har skrevet til dig søde!

Som i kan se har Sofie skrevet til mig.

Mig-Hey søde. Forklar mig lige hvem det er.

Sofie-Det er ham der tog din hånd igår til koncerten.

Når så det er ham. Det er jo meget rat at vide.

Mig-Tak. Han er begyndt at følge mig på Insta.

Sofie-Forståeligt. Du lækker. Han er helt sikkert interesseret!

Mig-Tror jeg ikke. Når men vi ses.

Okay nej. Eller måske jo, for han er jo meget lækker. Men hvor gammel er han lige. Jeg tror Sofie har skrevet det til mig. Der! Fandt det. Han er 18. Okay ikke så slemt! Når men jeg skal ikke sidde på mit værelse hele dagen, det er ikke sundt. Så jeg går ned og finder noget morgenmad. Det bliver sikkert ikke noget stort. Wow! Der er stort morgenbord i dag. Hvad fanden mor. "Mor hvorfor er der morgenbord?" spørg jeg. Det plejer der nemlig kun at være når der er brunch, men det er der ikke i dag. Det giver ingen mening. "Jeg ville samle familien lidt, så fra nu af er der morgenbord hver lørdag morgen" siger hun "okay cool" svare jeg.

Mens vi sidder og spiser morgenmad, skriver en af mine venner til mig. OMG jeg har venner! Det er sådan jeg føler hver gang en skriver til mig. I kender vist godt følelsen. Eller er jeg bare lonly?

Andy-Hej Ida vil du ikke komme over i et studie. Har brug for dig og Sofies hjælp. Studiet ligger *Random adresse*. Please!

Mig-Hej Andy. Jeg vil gerne komme, hvis Sofie kommer.

Andy-Har skrevet til hende. Hun kommer.

Mig-Okay kommer om ikke så lang tid. Ses.

Ja, jeg skal lave ting i dag. Det bliver sikkert skide hyggeligt. "Mor jeg går snart. Sofie og jeg skal hjælpe Andy med et eller andet" siger jeg "okay, men så må du jo hellere gå. Jeg ved at når Andy beder om hjælp, må han virkelig have brug for hjælp" svare hun. Det har du jo helt ret i mor. "Ses" så afsted med mig, mod et eller andet Random studie. Gad vide hvad vi skal hjælpe ham med? Det bliver spændende at se!

Studtiet ligger et fucking skummelt sted. Men heldigvis går jeg sammen med Sofie her hen så det er ikke så slemt. "Jeg skriver lige til Andy vi er her" siger hun. Jeg nikker bare. Efter lidt tid kommer Andy ned og henter os. "Når Andy hvad skal du have hjælp med?" spørg Sofie. "Det er enlig ikke mig der skal have hjælp, men nogle jeg kender. Så kom lige med" svare han. Okay Andy. Siden hvornår er du begyndt ar være så hemmelighedsfuld?

Vi kommer ind i et rum, hvor der står 4 drenge og skændes. De ser bekendte ud. Jeg bliver revet ud af mine tanker. Tak Sofie, men du må gerne stoppe med at skrige nu. Seriøst tøs, stop! "Hvorfor skriger du?" hvisker jeg "fordi det er Page Four" siger hun. "Okay drenge, det her er Sofie, hun er fan af jer, men i kan stadig regne med hende. Og det her er Ida, hun er ikke fan, men meget god til forskellige ting" siger Andy. De vinker bare akavet. Det ville jeg også gøre hvis de lige havde set mig skændes med nogle, og jeg skulle bruge deres hjælp. "Men Andy, hvad skal vi hjælpe med?" spørg jeg "ja de drenge kan jo alt" siger Sofie. Okay overdriver hun ikke bare lidt. Måske bare en lille smule. "Nej ikke helt. Vi kan fx ikke være piger i en musik video" svare en eller anden. Jeg nikker bare. "Jeg kommer lige ind på et helt andet emne. Hvad hedder i?" spørg jeg. "Jeg hedder Jonas. Det er Stefan, Lauritz og Pelle" svare ham der Jonas og peger på de forskellige mennesker. "Okay tak" svare jeg. "Så drengene har brug for jeres hjælp til en musik video. Så hvis i gider, så skal du Ida være pigen som Stefan synger til og du Sofie skal være pigen Pelle synger til" siger Andy. "Jeg er så på" svare Sofie tripper lidt. "Jeg er også på" svare jeg. "Nice. Drenge spil lige sangen for dem" siger Andy. De går ind i deres lydboks ting, og spiller en sang. "Det er Udødelig" siger Sofie. Hun kunne vist fornemme lidt at jeg var lost, men ja sådan er jeg.

Drengene kommer ud igen. De er vildt hypper. Okay slap af! "Okay måske skulle i lige lære hinanden at kende, så set jer og snak lidt. Jeg skal hjælpe Emilie med noget" siger Andy. Vi nikker bare alle. Lige så snart Andy er ude af døren, skriger Sofie igen. "Sofie stop! Jeg holder det ikke ud!" siger jeg. "okay, okay" svare hun.

Vi sætter os og snakker lidt, ud ved lære hinanden at kende. Jeg sidder ved siden af ham der Stefan, eller hvad fanden han nu hed. Når men han hvisker mig i øret: "Så fik jeg dig at se igen" Okay lidt skræmmende. Jeg nikker bare og smiler akavet.

Holy shit klokken er mange! Jeg må se at hjemad, altså jeg kan jo ikke sidde her hele natten. Vel? Eller måske kan jeg godt. Men nej jeg må squ hjem. "Når jeg bliver nødt til at tage hjem, så ses vi jo bare på et tidspunkt" siger jeg og går. På vej ned af vejen høre jeg en underlig lyd. Jeg vender mig om. Der er ikke nogle. Underligt. Jeg vender mig om. Fuck! Chok! "Gav jeg dig et chok?" spørg Stefan. "Ja! Hvad er der?" spørg jeg "jeg skal også bare hjem, så jeg tænkte vi kunne følges" siger han og klør sig i nakken. Det faktisk ret sødt! "Det kan vi godt, hvis du skal tage toget mod Gladsaxe" siger jeg "det skal jeg" svare han. Vi begynder at gå mod stationen. Lige pludselig køre snakken bare der ud af. Hyggeligt!

Hjemme igen. Hvor rat! Ej det var nu ret hyggeligt at være sammen med de der drenge. Når men sengen kalder, men først skal jeg lige gøre alt det man gør før man går i seng. Gjort. Så godnat til mine snapstreaks. Også gjort. Så er det jo bare godnat.