Stefan og jeg har månedsdag i dag. Elsker den dreng alt for meget! Lige nu står jeg og klæder om til kamp. Om lidt skal vi på banen. Jeg glæder mig ret meget! Drengene er her, min familie er her, min familie er her, min bedste venner er he og vi skal spille en vigtig kamp. Ingen skader til mig tak. Der er gang i omklædningsrummet. Vi står og skråler med på julemusik. Ja vi er ved november det ved vi. Men drengenes nye sang skal jo op af hitlisten så self høre vi koldt udenfor. Det er seriøst en konge sang. Men det er alle deres sange! Der bliver banket på døren. Celine går over og åbner. "Piger i skal på banen" siger Michael. Vi slukker for musikken og går ud. Da vi står derude skal vi selvfølgelig varme op.
Vi har lige fået halvleg. Man vi spiller mod et svært hold! Men vi skal nok slå dem! Tror jeg, håber jeg! "Piger i klare der godt, men pas nu på. Mange af de opdækninger i laver kan give straffe" siger Michael. 2 halvleg bliver fløjtet igang. Det modsatte mod starter med bolden. 5. min inde i 2 halvleg giver Celine, OB som er holdet vi spiller mod, straffe skud. For helvede. Hun er jo funk ung voldelig! Modstanderen stiller sig op til straffe. Jeg står på mål. Hun tager er tilløb og skyder oppe i hjørnet. Jeg tager den men slår min hånd. Jeg skyder bolden afsted og Karoline får den. Hun løber op af banen på vej i en kontra men bliver taklet. Vi for straffe og de andre for en udvisning. Det skal lige siges at Celine også fik en udvisning. Anna går over til bolden og skal tage straffe. Hun brænder og bolden kommer ned til mig. Jeg tager bolden men den er meget hård så det gør lidt ondt i foden, oven i skal jeg da også lige vrikke om på den så den gør vold ondt. Altså hvad fanden skal der ske?
Kampen er lige blevet fløjtet af. 0:0 blev den. Det er jo bedre end vi taber. Vi siger tak for kampen og går ned i omklædningen. Vi siger ikke så meget. Vi pakke ender vores ting sammen og går hjem. Jeg bliver mødt af en Stefan med åbne arme. Jeg humber hen til ham. "Skat hvad er der galt?" spørg han "det hedder at være uheldig på mål og for stædig til at sige at jeg har ondt" siger jeg og krammer ham. "BTW så er jeres nye sang vold god" siger jeg "tak og nu tager vi til lægen" siger han og løfter mig op i brude stilling. Han bære mig over til bilen og køre mig til lægen. Vi kommer ind og siger til damen bag skrænten at jeg gerne vil til lægen. "Ja der er tid om lidt" siger hun. Vi sætter os og venter of cours. Jeg lægger mit hoved på Stefans skulder. "Tillykke med måneds dagen" hvisker han og kysser mig i håret. "Ida Dam" siger lægen. Vi rejser mig og jeg kommer ind med støtte fra Stefan. Vi sætter os og jeg forklare hvad der er sket. "Ja jeg vil gerne lige se din fod og din hånd". Jeg nikker og gør hvad han beder om. Min fod er blå det er nok ikke et godt tegn. "Ja jeg tror du har forstuvet både hånden og foden. Du må ikke gå på din fod så jeg henter nogle krykker til dig" siger han og går. OMG. Jeg hader mit liv lige nu. Altså ud over at Stefan er min kæreste så hader jeg alt ved mit liv lige nu!
Jeg sætter mig i min seng. "OMG jeg magter ikke noget lige nu!" siger jeg og smider mig i sengen. Hvorfor skal sådan noget også lige ske for mig? "Skat skal du ikke skrive til din træner at du er skadet og ikke kan spille?" spørg Stefan. Jeg ryster på hovedet. "Der er træning i morgen, så jeg kommer og kikker på, så jeg siger det til ham der" siger jeg og rejser mig fra sengen. Han nikker og går over til mig. Han vender mig om og kysser mig. "Jeg elsker dig" siger han og kysser mig på munden. "Jeg elsker også dig" siger jeg og krammer ham så godt jeg kan når jeg nu har forstuvet min hånd og står med en krykke. Fedt liv jeg får mig de næste 2-3 måneder. Jeg tror ikke jeg overlever. Seriøst mit liv går ud på at røre mig næsten hele tiden og nu skal jeg sidde stille. Fuck mit liv!
"Der er mad" råber min mor. Jeg lukker min computer sammen, lægger den i sengen og går ned i køkkenet sammen med Stefan. Vi sætter os over for hinanden og spiser. "Stefan jeg er vild med jeres nye sang" siger min mor mit i det hele. "Tak" siger han "det passer meget til tiden lige nu" siger min far "ja det burde i da vide i hører ikke andet" siger jeg og griner lidt. "Ja vi går da bare meget op i vores svigersøns karrierer" svare min mor igen. Okay slap af mor! "Okay, det er fare nok!" siger jeg og spiser videre. "Vi laver faktisk noget med Ultra som hedder Klassens jul" siger Stefan ud i det blå. "Ej det skal vi da se" siger min mor begejstret. Jeg ryster på hovedet og griner. "Nå men tak for mad" siger jeg og sætter min tallerken over i opvaskemaskinen. Stefan gør det samme og vi sætter os op på værelset. "Skat hvornår får du et job?" spørg Stefan. Jeg trækker på skuldrene. "Jeg skal snart være hjælpe træner på vores u.10 drenge hold" siger jeg. Han nikker og giver mig et kys i håret. "Du kan hjælpe os med noget" siger han. Jeg nikker. "Vi skal havde fundet på noget nyt merch og vores youtube kanal er gået lidt i stå så den skal vi også have gang i. Vil du ikke hjælpe os med det?" spørg han. Jeg nikker. "Kan vi ikke gå i seng. Jeg er mega træt!" siger jeg. Han nikker og vi trækker i nattøjet og lægger os i sengen. Vi lægger os i ske. "Godnat skat" siger vi i munden på hinanden, kysser og lægger os til at sove.
Tusinde tak for 3k og undskyld for ikke at have Uploadet i et stykke tid. Jeg vælger at Uploade en gang om ugen, for ikke at blive stresset når jeg har kamp søndag og træning mandag, tirsdag og onsdag.
YOU ARE READING
Ham der Stefan Hjort
FanfictionIda Dam er en helt almindelig 16-årig pige. Hun går i skole, går til fodbold og hænger ud med vennerne. En dag vil hendes bedste veninde Sofie havde hende med til Fredags rock i Tivoli. Page Four skal nemlig spille. Ida kender dem ikke men bliver al...