En uge siden 2018 startede. Det søndag og jeg skal spille kamp. Men det er først i eftermiddag, så først skal jeg have noget mad. Jeg går ned i køkkenet og spiser noget skyr og nogle bær. Pisse fråd. Jeg går op på mit værelse og så skal insta da lige opdateres.
//First week in 2018 almost done. I didn't enter the year so good, but that doesn't matter. I hope you guys did❤️
@Melinawinther: Girl I got you're back❤️
@stefan_hjort: I'm sorry sweet heart❤️
@kasperstensbirk: Looking good👌🏻❤️
//
Okay tak for at ødelægge det Stefan. Jeg hader ham virkelig på en måde, men samtidig elsker jeg ham stadig. Årh hvor er det besværligt. Og tak til Melina. Øhm, who the hell is Kasper? Det bliver jeg nødt til at finde ud af. Jeg tjekker hans Insta ud. Første billede er Stefan på, så jeg gætter. En af Stefans venner. Årh nu bliver jeg jo nødt til at kontakte Stefan for at finde ud af det.
-
Mig - Hej Stefan kender du en der hedder Kasperstensbirk på Insta?
Stefan - Ja det er en af mine venner. Hvorfor?
Mig - Han har bare kommenteret mit instabillede og ville gerne vide hvem han var.
Stefan - Hvordan kom du så frem til mig?
Mig - Kikkede på hans insta og der var et nytårsbillede hvor du var på.
Stefan - Okay...
Mig - ?
Stefan - Undskyld Ida. Jeg savner dig og fortryder virkelig at jeg gjorde det.
-
Gider han at stoppe med at være så forbandet sød! Jeg lægger min mobil væk og finder mit kamp tøj frem. Jeg tager det på. Alt min vrede kommer jeg til at bruge på banen.*Stefans synsvinkel*
"Drenge vil i med ud og se fodbold" de kikker allesammen på mig. "Ja hvorfor ikke. Vi laver jo ikke noget" siger Lau. De andre nikker sig enig. "Godt. Vi skal til Brøndby" siger jeg. De kikker mærkeligt op på mig. "Har du slået hovedet?" spørg Jonas. Jeg ryster på hovedet "Ida skal spille" siger jeg. "Arh. Nu gir det mening" siger Pelle. Jeg griner og vi går os klar til at kører. Vi kommer ind på stadion. Der er ret mange mennesker. Jeg ser Idas hold nede på banen. De er igang med at varme op. Jeg ser Ida der er i gang med at få et gult bånd på armen. Hun er blevet kaptajn for holdet. Det er jeg stolt af. "Hvad er det Ida har på armen?" spørg Lau om. "Hun har det gule anfører bånd på" svare jeg. Hold da kæft jeg savner hende nu. Men jeg skal give hende en chance for at få en kæreste der behandler hende godt.
*Idas synsvinkel*
"Ida se dine venner sidder oppe på nord siden" siger Sissel til mig. Jeg kikker derop. Hun har rat. Der sidder hele Page Four banden. Heldige mig. Nu kan jeg jo så få mere vrede ud af mig selv. Det gør mig sur bare at se på Stefan. Hvorfor valgte han også at være sammen med Kristine? Der bliver fløjtet og jeg bliver sendt op til dommeren. Der bliver valgt at de andre starter med bolden. Vi laver et hurtigt kampråb og stiller os ud på positionerne. Jeg er så klar til at give dem så mange smæk. Vi skal op på vores første plads igen. Det tror jeg faktisk er mit nytårs fortsæt. Ja det lyder som en god ide. Og måske at rydde lidt mere op på mit værelse og i mine ting. Kampen bliver fløjtet igang og der bliver spillet rundt. Vi for enlig rimelig hurtigt bolden, takket være Celine. Skønt at have hende på banen.
Halvlegen bliver fløjtet af og vi er igang igen. Vi kommer hurtigt op af banen og Sissel score til 2-0. Til os BTW. De andre starter igen og vi tager den fra den igen. Det begynder faktisk at blive synd for dem. Nicoline kommer op af banen og score. 3-0, fedt. Vi bliver ved med at tage bolden fra dem. Jeg tror vi får de to point vi gerne vil have.
Kampen bliver fløjtet af og vi har så vundet 5-0. Tror aldrig noglesinde vi har vundet så stort. Vi for lige sagt tak for kampen og så sejers råb. Vi går ud i omklædningen og går i bad og klæder om. Jeg bliver relativt hurtigt færdig, så jeg siger farvel og tager hjem. Jeg siger også lige hurtigt farvel til Michael. Jeg går ud fra stadionet og møder P4. "Hej Ida. Tillykke med sejren og godt spillet" sige Pelle "tak" siger jeg med et stort smil. Jeg giver dem allesammen et kram. "Hey vil du ikke være sammen med os i næste uge?" spørg Jonas. Han ved selvfølgelig ikke rigtig hvad der skete nytårsaften. Han var jo i Egypten med damen. "Det ville jeg rigtig gerne med jeg skal til Østrig med min mor, far og bror. Desværre" siger jeg "og det bruger du ikke som en undskyldning for ikke at skulle være sammen med Stefan?" spørg Jonas. Jeg kikker med et løftet øjenbryn. "Jeg ved godt hvad der er sket" tilføjer han. Jeg nikker. "Nej det gør jeg ikke. Jeg skal virkelig til Østrig" forsikre jeg ham om. Han kikker mistroisk på mig og nikker. "Når men vi ses drenge" siger jeg og går. Nu skal jeg fandme hjem, pakke og slappe af. Det bliver dejligt at komme væk fra Danmark i 10 dage. Så kan jeg også få en lille pause for at se Stefan hele tiden.
Endelig hjemme. Det var sku da også på tide! Min mobil begynder at vibrer. Jeg kikker på displayet. 'Stefan_hjort har tagget dig på et billede'. Åh nej. Jeg går ind og kikker på hvad det er.
-I do miss wake up like this💔
-
Han er da også bare så irriterende.
-
Kommentarer:
@kristinesloth: ❤️Stakkels dig
@pagefourfan3: Hvad er der sket?
-
Jeg sender en direkte til ham. Jeg vil ikke have at deres fans skal læse pres problemer.
-
Mig - Det er lidt ligesom dig selv der har sørget for det, idiot!
Stefan - Undskyld jeg fortryder hvad jeg gjorde sammen med hende. Det er jo dig jeg vil have❤️💔
Mig - Stefan du sagde det selv, jeg fortjener en der behandler mig ordenligt, og ikke en der fucking har sex med hans bedste veninde!😢😤😡
Stefan - Vi havde ikke sex.😳
Mig - Hvad lavede i så?🙄
Stefan - Vi kyssede bar lidt... meget😞
Mig - Det gør det ikke bedre Stefan!
Stefan - Hjælper det så hvis jeg siger at jeg stoppede det for at udvikle sig fordi jeg elsker dig?❤️
Mig - Nej!
-
Nfkdkskddks. Årh han er så irriterende. Jeg håber så meget jeg finder en sød ny fyr nede i Østrig der kan få min tanker langt væk fra Stefan.......
YOU ARE READING
Ham der Stefan Hjort
FanfictionIda Dam er en helt almindelig 16-årig pige. Hun går i skole, går til fodbold og hænger ud med vennerne. En dag vil hendes bedste veninde Sofie havde hende med til Fredags rock i Tivoli. Page Four skal nemlig spille. Ida kender dem ikke men bliver al...