Ham der Stefan Hjort

Kapitel 43 //slut//

Dagen derpå. Det er skyet udenfor og stemningen i studiet er trykket. Det kan jeg godt forstå. I dag skal drengene offentliggøre at de går fra hinanden. Ikke fordi de skændes (mere end de plager at gøre). Nej det er simpelthen bare fordi de vil lave noget andet. De gør det ved at skrive noget på facebook og Instagram. De gør det med en masse billeder af dem gennem tiden og en meget personlig tekst:

Efter fire fantastiske år med Page Four har vi besluttet at gå hver til sit.

Det har været fire år, som vi har nydt i fulde drag, og som har budt på oplevelser, vi knap turde drømme om, inden vi mødte hinanden. Vi har stået på både de største og mindste scener i landet, optrådt på landsdækkende tv og til konfirmationer, og vi har mødt fans fra to til 100 år. Vores drømme gik i opfyldelse, og ingen af disse oplevelser vil vi bytte for noget i verden.

I derude har været de bedste fans, man overhovedet kunne ønske sig! Nogen har været med fra start, andre er kommet til undervejs, men fælles for alle er det, at vi ikke kunne have gjort det uden jer. I har været en ligeså stor del af Page Four, som vi har, og det skylder vi jer et ydmygt tak for. Tak for alle de koncerter I er kommet til, de mange timer I har ventet i al slags vejr, og de mange kilometer I er rejst for at se os. Tak for de mange gaver, de gode kager, de søde og kreative fanbreve, de utallige kram og den store opbakning vi har fået på vores vej.

Vi spiller selvfølgelig stadig vores forårsturné i maj, og vi glæder os til at se jer alle sammen til en sidste fest!

Vi startede for fire år siden som gode venner, og vi skilles på samme måde. Vi ses derude <3

/ Pelle, Stefan, Jonas og Lauritz

Jeg fik tårer i øjne da jeg læste det. Jeg ved hvor meget drengene betyder for hinanden. Jeg ved hvor meget fansene betyder for dem. Jeg ved hvilken rejse de har været igennem. Og jeg ved hvor meget de har hjulpet fansene. 4 år sammen er meget og selvfølgelig har der været op og ned ture for dem, men samtidig er de bare de dejligste drenge og de bedste venner. De er selvfølgelig stadig venner. Jeg kan virkelig ikke forestille mig at der ikke er noget der hedder Page Four mere. Nu er de bare 4 drenge. En fra Køge. En fra Charlottenlund. En fra Roskilde. En fra Kirke Værløse. Jeg er overbevist om at Lau bliver ved med at lave musik. Jeg er overbevist om at Pelle bliver fotograf. Jeg er overbevist om at Stefan fortsætter som model og skuespiller. Og så ved jeg ikke hvad Jones vil lave. Måske læse til advokat. Måske bliver drengene samlet igen på et tidspunkt. "Når det var så den rejse sammen" siger Pelle og rejser sig fra sofaen. "Ja vi har sgu været meget igennem" siger Jonas og rejser sig. "Det har været dejligt at kunne opleve det sammen med her drenge" siger Lau. "Jeg kommer sgu til at savne vores tossede skænderier" siger Stefan. De står allesammen med tårer i øjne. De giver hinanden et kram. "Drenge jeg vil gerne lige havde et sidste kampråb inden alt slutter" siger Andy. De laver det og vi tager hjem.
-
13 maj
Drengene skal til at spille deres aller sidste koncert. Vi sidder omme bagved. "Der er virkelig mange mennesker" siger Andy da han kommer ind. "Det undre mig ikke. Det er jo drenges sidste koncert. For nu" siger jeg. De griner lidt. "Det er for sygt. For 4 år siden startede vi denne her fantastiske rejse. Nu slutter den. Jeg havde håbet på den ville være lidt længere" siger Stefan. "Ja, men nu skal du jo til at starte din egen rejse" siger Lau og blinker til mig.
-
Drengene løber ud på scenen. Jeg er virkelig stolt af dem. Lidt inde i koncerten begynder de bare at snakke. "Vi er så taknemlige for at i har ville følge os i de her fantastiske 4 år. Nogle fra begyndelsen og andre er kommet med ind i vores lille 'familie' under vejs" siger Lau. "Det her er slutningen på er fantastisk eventyr og starten på et andet. Stefan" siger Pelle. "Jeg aner simpelthen ikke hvad du snakker om" siger han og kigger væk. Jeg står ude i siden så jeg kan se hvad de laver. "Ja jeg synes lige vi skal havde Ida ind på scenen" siger Jonas. Andy henter mig og hjælper mig ind på scenen. "Når men jeg synes vi skal lykønske det her smukke par fordi de skal være forældre om et stykke tid" siger Pelle. Folk begynder at skrige og råbe tillykke. "Tak men jeg tror også lige vi skal videre" siger Stefan og jeg får en hjælpende hånd ud fra scenen.
-
Drengene kommer ud helt svedige. De er glade, men samtidig triste. De skal hurtigt lige skifte og så skal de ud og skrive autografer. Stefan vil gerne havde mig med ud og stå ved siden af ham. Eller bag ham. Der bliver snakket, taget billede, givet kram og gaver og ikke mindst skrevet autografer. Mange lykønsker Stefan og jeg med at vi skal være forældre. Det er meget nyt, men vi var ikke et sekund i tvivl om at det var hvad vi ville.
-
"Når drenge så er det vil farvel til Page Four" siger Andy. De nikker. "En fantastisk oplevelse jeg aldrig vil glemme" siger Pelle. De andre nikker sig enige. "Nu må i to lige skrive når Ida skal føde. Vi vil gerne være der" siger Jonas og griner. Jeg står og for tårer i øjne. "Årh skat. Du skal ikke græde" siger Stefan og kysser mig på kinden. Jeg griner og tørrer en tårer væk fra min kind. "Pelle vi vil gerne spørge dig om noget" siger jeg. Han nikker og ser spændt ud. "Vi tænkte på om du ikke ville være barnets gudfar" sige Stefan "på den måde er vi stadig i familie" tilføjer jeg. Han nikker og giver os et kram. "Det er synd at i ikke allesammen kan være gudfar" siger Stefan. Der bliver krammet og grædt. Vi siger farvel og kører hjem. Da vi kommer hjem er der stille. "Det var den rejse" siger Stefan og kysser mig. "Nu er det vores rejse der begynder" siger han og nusser mig på maven...

Det var det sidste kapitel. Jeg kan ikke rigtig finde på mere at skrive om i denne historie. Tak fordi i ville følge med.

Til noget lidt andet. Jeg overvejede at lave en historie kun om Stefan igen, men uden de andre drenge ind over. I må meget gerne skrive hvad i synes.