Ida Dam er en helt almindelig 16-årig pige. Hun går i skole, går til fodbold og hænger ud med vennerne. En dag vil hendes bedste veninde Sofie havde hende med til Fredags rock i Tivoli. Page Four skal nemlig spille. Ida kender dem ikke men bliver al...
Det er en måned siden jeg slog op med Stefan. Jeg er kommet på første holdet. Jeg har fået trænet en hel del. Jeg har næsten ikke lavet andet. Jeg kan ikke lave andet. Min blog og youtube er gået i stå. Jeg hader det og jeg har skrevet undskyld for ikke at opdatere. Men nu skal der fandme opdateres. Dagens blogindlæg handler om sport og træning.
Jeg skal snart til træning. Det er det eneste der for mig til ikke at tænke på Stefan. Ellers så tænker jeg 24/7 på ham. Jeg hader det lidt. Jeg vil have ham tilbage men jeg er skuffet over ham.
*Stefans synsvinkel*
En måned uden Ida. Det er fandme hårdt. Jeg tænker konstant på hende. Vi skal ikke spille mere. Først til efteråret. Jeg vil have Ida tilbage. Men jeg er bange for at konfrontere hende igen. Men jeg bliver snart nødt til det. Hun skal være min igen. Ellers så lever jeg ikke ordenligt. Men søndagen skal overleves. Pelle kommer ind. "Hjort vi skal se fodbold idag" siger han og tager fat i min arm. Så er det afsted. "Hvem skal vi se?" Spørg jeg "Brøndby mod FC København" svare han "FCK skal vinde" siger jeg.
*Idas synsvinkel*
Fuck det er sgu da rigtig. Det er søndag hvilket betyder jeg skal spille kamp. I Parken. Fordi det er mod FCK igen. Sidst var det mod anden holdet. Nu er det mod første holdet. Krydser fingre for at jeg ikke bliver skadet denne gang. Sidst var bare ulideligt. Ikke at kunne træne i ca. 2 fucking måneder. Hårdt.
Jeg er lige kommet hen til Parken. Jeg hader dette sted. FCK's hjemmebane. Ikke lige det sted man vil være vær dag. Men idag er jeg nødt til det. Vores anden målmand er på ferie. Heldige Melina. Men vi skal lige opvarme og så er det ud at spille. Som så er om 30 min. Fuck jeg glæder mig enlig. Bestem dig Ida. Hader du det eller glæder du dig? Jeg kikker lidt rundt. Jeg stopper da jeg for øje på Stefan og Pelle. Hvad laver de her?
*Stefans synsvinkel*
Vi holder et stykke væk fra Parken, men vi går bare resten af vejen. Vi kommer ind og finder enlig pænt hurtigt nogle pladser hvor vi sætter os. Jeg kikker ned på banen. Det er piger der spiller. Jeg kikker ned i enden. Ida står ved målet og kikker op på mig. "Pelle hvorfor er vi her?" spørg jeg "for at se Ida spille" siger han som om det var det mest open lyse svar ever. "Ja det kan godt være. Men hvorfor sagde du ikke noget til mig?" siger jeg "for så ville du ikke med. Sid nu bare ned og nyd kampen" siger han. Jeg nikker bare. Jeg har faktisk savnet Ida ret meget. Det er jo trods alt 1 måned siden jeg så hende. Og der var hun sur på mig.
*Idas synsvinkel*
Jeg føler et eller andet inden i mig. Noget jeg har prøvet at pakke væk i lang tid, men ikke kan nu hvor jeg ser Stefan igen. Jeg må blankt erkende. Jeg har savnet ham. Og vil have ham tilbage. Han er jo ikke sammen med nogle nu. Men jeg skal spille nu. Jeg skal tage mig sammen og fokusere på kampen. "Det var så lidt" kommer min træner hen og siger "tak Onkel" siger jeg. Vi smiler og så bliver kampen fløjtet i gang.
Bolden er næsten ikke nede ved mig. Det er jeg lidt glad for. Det beviser bare at vi kan finde ud af det. FCK har ikke en chance. Vi er lidt bedre end dem. Det er en af de første kampe i vores dimension som bliver spillet. Vi kan få en første plads, så længe FCK ikke score.
Halvleg. Vi har to mål. FCK har ingen. Det går godt. Så længe vi alle koncentrer os. Så vinder vi sgu nok. Det håber jeg. Vi skal lige lave lidt styrke og hører taktikken igen og så køre vi. Anden halvleg bliver fløjtet igang og vi starter godt ud med at tage bolden fra dem. Igen de har igen chance. De kan ikke følge med. Vi er for hurtige. Men så vender det sgu lige. Bolden bliver taget fra os og det kommer ned mod mig i en kontra. Men score sgu ikke. Jeg er meget hurtig til at spotte en oppe i den anden ende, skyder bolden der op og så score Josefine lige et til mål. 3-0. Ja tak.
Kampen er slut vi vandt. 3-0. Vi kan ikke rigtig forlage mere. En første plads efter vores første kamp. Det er okay. Vi laver hurtigt et sejers råb, siger tak for kampen og løber i bad. Jeg for hurtigt skiftet, siger farvel og løber ud fra stadion. På vej ud er der en der hiver fat i min arm. Jeg vender mig om og kikker ind i de pæneste grøn/blå øjne. "Hej Stefan" siger jeg. Han slipper min arm. "Du spillede godt" siger han med en nervøs stemme "tak" siger jeg. Pelle kommer over. "Hej Ida. Godt stået" siger han "hej og tak" siger jeg "skal vi ikke køre dig hjem?" spørg Pelle "Øhm jo det må i gerne hvis i vil" siger jeg "selvfølgelig. Det manglede da bare" siger han og går. Stefan er meget stille. Jeg kan ikke lide ham på denne måde. Jeg kan bedre lide den Stefan han var da vi var kærester. "Stefan du behøver ikke at være ked af det. Jeg er ikke sur på dig mere" siger jeg. Straks vokser der et smil på hans læber. Se det er den Stefan jeg kender og elsker. Ja elsker. Jeg gik jo ikke fra ham med god vilje. "Hey Ida vil du ikke meget hellere sove hjemme hos en af os" siger Pelle. Jeg tænker mig om. "Jo det er lang tid siden jeg har været sammen med jer" siger jeg. "Du kan sover hos Stefan. Så kan i to også få snakket ud" siger han. Jeg kikker på Stefan, smiler og nikker.
Vi er lige kommet hjem til Stefan. Her er faktisk blevet meget pænt. Men først skal insta lige opdateres. Det har jeg ikke gjordt hele dagen.
//
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
Først en første plads i min Liga, så blive venner med ham igen og hjem til ham igen❤️ @stefan_hjort
@stefan_hjort: Glad for at vi er blevet venner igen❤️Elsker dig❤️❤️
@pellehp: Et enkelt tak ville ikke skade
@bentsenn: så bliver i snart kærester igen?🤔 // Sjovt Melissa. Men man har lov at håbe. Fra min side, så vil jeg gerne. "Melissas kommentar er meget sød" siger Stefan. Jeg nikker bare. For det er den. "Skal vi lave noget mad og så gå i seng" spørg Stefan. Jeg nikker bare igen. Vi får lavet noget mad og går i seng. Jeg lægger mig ned ved siden af Stefan. "Vil du ikke låne en trøje at sove i?" spørg han. Jeg nikker. Han finder en T-shirt og kaster den til mig. Jeg skifter bare inde på hans værelse. "Du stadig lækker" siger han "tak" svare jeg. Vi lægger os i sengen og kikker hinanden i øjne. "Godnat Stefan" siger jeg. Han kommer tættere på mig og holder rundt om mig. "Godnat Ida" siger han og kysser mig på kinden. Jeg tager fat i hans hage rykker hans hoved og kysser ham på munden. Jeg lægger mig til at sove.
