Ham der Stefan Hjort

Kapitel 23

Jeg vågner med et par muskuløse arme rundt om mig. Det er Stefans. Jeg åbner forsigtigt øjne. Jeg ligger bare i et stykke tid og kikker ud af vinduet. Solen er ved at stå op. Efter lidt tid hvor jeg bare har ligget og set på at solen stod op, kan jeg lige pludselig mærke et par øjne i min nakke. Jeg vender mig om og kikker ind i Stefans flotte øjne. Jeg kunne seriøst drømme mig væk i de øjne. Jeg sender ham et smil. "Godmorgen" siger vi i munden på hinanden og griner lidt. "Skat jeg har virkelig savnet det her" siger Stefan og fjerner noget hår der var inden foran mit venstre øje. "Det har jeg også" siger jeg og giver ham et kys. Vi lægger i et stykke tid hvor Stefan leger med mit hår. Jeg rejser mig op og skifter tøj og lægger lidt basic make-up. Så nu skal Insta opdateres.

//

I didn't realize how much you mean to me before you were gone. Love you for ever @Stefan_hjort❤️

@Stefan_hjort: Love you my little girl❤️

@@Pellehp: You two are so cute.

@@jeppelondon: How can you two be that Goals?

//

Nårh venner hvor er i søde. Og Stefan jeg er ikke lille. Altså jo i alder, men ikke højde. Jeg er da 1.80. "Stefan jeg er ikke lille" siger jeg piger fornærmet. Han griner lidt "du er da yngre end mig" siger han. Jeg trækker på skudrene. Vi går ned og laver noget morgenmad. Min familie er ikke hjemme. Eller det er jo mere mine forældre der ikke er hjemme. Never mind. Vi finder havregryn og mælk frem. Så gad vide hvad vi skal have? Vi sætter os over i sofaen og finder en film. Som så bliver Vaiana. Ja Disney film. Best ever.

Vi er hjemme hos Stefan lige nu. Han skulle hente noget og så skal vi hjem til Pelle og Nico og have en lille kæreste frokost sammen. De ville lave mad. Men ja vi er da på vej hen til dem nu. Han skulle bare lige skifte tøj. Jeg har faktisk noget jeg ikke har sagt til nogle og jeg vil så gerne ud med det. Så nu bliver i det første til at finde ud af det. Der er faktisk flere ting. Jeg vil ikke rigtig være kærester med Stefan mere. Jeg finder ikke rigtig tid til så meget for tiden. Det andet er at jeg skal til DM. Hvis vi vinder der skal vi til EM og hvis vi vinder der skal vi til VM, i fodbold selvfølgelig. Så min træning bliver lige pludselig meget vigtig for mig. Og det betyder vær dag. Men jeg giver lige Stefan og jeg lidt tid. Men det skal ikke ødelægge stemningen i dag.

Vi træder ind af døren til Pelle og Nicos lejlighed. Min første indskydning er: hvidt, flot og fuck her dufter godt. Pelle kommer hoppende hen til os. "Hej" siger han mega glad. Vi siger hej og krammer. Stefan og Pelle begynder at snakke sammen i gangen så jeg går bare ind til Nico i køkkenet. "Hej Ida" siger hun og krammer mig. Jeg siger også bare hej.

*Stefans synsvinkel*

Jeg står og snakker med Ida. Hun virker lidt trist. Jeg vil virkelig gerne vide hvorfor, men jeg vil ikke spørge lige nu. "Pelle er det bare mig eller er Ida ikke lidt trist?" spørg jeg. Han trækker på skuldrene. Jamen tak Pelle. Det var en stor hjælp.

*Idas synsvinkel*

Vi sætter os ned ved bordet. Det er hyggeligt dækket. Nico sætter maden på bordet og sætter sig ned ved siden af mig. Stefan sidder over for mig og Pelle ved siden af ham. Vi sætter os til at snakke om alle mulige ting. Pelle og Stefan begynder at snakke om fodbold og min første tanke er bare: Nej. "Ida hvornår er det enlig i skal til DM?" spørg Pelle om. Jeg kikker på Nico, så Pelle og Stefan til sidst. "I december" svare jeg. De nikker bare. Stefan giver mig bare er-du-okay-blikket. Jeg nikker bare og smiler til mig. Fuck hvor er det underligt. Jeg synes det er akavet at kikke på min egen kæreste. Jeg er flov. Helt sikkert. Han løfter sit ene øjenbryn og kikker på mig. Jeg fjerne mit blik og kikker over på Pelle som er igang med at snakke om noget med nogle billeder.

"Nå det har været hyggeligt, men jeg tror Ida og jeg skal til at hjem" siger Stefan og giver Pelle og Nico et kram. Jeg gør det samme og følger efter Stefan. Vi sætter os ud i bilen og kører afsted med en akavet stilhed. Omg nej, det her magter jeg ikke. "Ida hvad er der galt?" spørg Stefan mens hans øjne stadig er på vejen. "Stefan jeg kan ikke fornemme vores gnist mere" siger jeg stille. Han begynder at se trist ud. Nej Stefan. Lad vær. Nu græder jeg jo snart. Han drejer og kører ned af en vej. Of course. Efter lidt tid holder han ude foran mit hus. "Farvel Stefan" siger jeg og går ud af døren. Han køre væk. Jeg står og kikker lidt efter ham. Jeg løber ind i huset, op på mit værelse og smider mig i min seng. Hvorfor gjorde jeg det? Jeg har jo brug for ham! Jeg tager min mobil op af min højre baglomme og går ind på Insta. Der skal opdateres.

//

Now it's my turn to hurt one. Sorry @Stefan_hjort

@Bensten: What it's going on?

@Nicolinehoffmann: Men i var sammen for en halv time siden.

@Pellehp: How?

//

Ja det er så noget jeg ikke vil forklare lige nu. Men det kan jeg se Stefan vil. På mit display står der: 'Stefan_hjort har tagget dig på et billede' og 'Stefan_hjort har tagget dig i en kommentar'. Ja lad os se det.

//

Hvorfor? Vi kunne have gjort så mange ting sammen. Nu bliver det vær for sig. Noget jeg ikke vil. Du valgte det og kan ikke tage det tilbage nu. Men jeg venter gerne til du er klar igen.

@pellehp: Seri hvad er der sket?

@Ida_dam: ❤️😭

@Bentsenn: Forklaring tak?!

//

Sødt Stefan. Men lige nu har jeg brug for at være alene. Jeg går ud og børster mine tænder så jeg kan komme i seng.

Lægger lidt flere kap op i denne uge så jeg kan lave et kap til halloween. Håber det er okay