Ham der Stefan Hjort

Kapitel 36

Ja endnu en dag vågner jeg og med kvalme. Så jeg løber ud og brækker mig. Det er jo bare pisse skønt. Jeg skylder ud og børster tænder. Seriøst, det er så fucking klamt. Jeg går ind på mit værelse og tager noget tøj på. "Mor vil du ikke lige komme og tage et billede af mig?" spørg jeg. Hun kommer ind på mit værelse, tager min mobil og tager nogle billeder når jeg er klar. "Tak mor" siger jeg. Hun smiler og går ud. Nu skal der et billede op på Insta.

//

My view every day in Austria❄️Love it❤️

@pellehp: Glæder mig til at det er mig

@lauritzemil: Jeg er enig med Pelle

//

Fedt. Og nu skriver Stefan fandme også til mig. Det er en direkte besked til mit billede.

-

Stefan - Det er ikke udsigten der er pænest og jeg nyder at se på

Mig - Stefan... Stop nu, jeg vil ikke være ked af det på min ferie.

Stefan - Undskyld, men jeg savner dig bare så meget!

Mig - Stefan det er din egen skyld. Jeg gider ikke tage den her diskussion med dig igen!

Stefan - Nej, undskyld. Jeg skal nok lade vær.

-

Hvorfor kunne jeg ikke bare skrive at jeg også savnede ham og ville havde ham tilbage? Eller fx at jeg er gravid med hans barn. Og ja det er jeg sikker på. Jeg tog en gravilitetstest i går og den var positiv. Det tror jeg, jeg skriver til ham.

-

Mig - For resten så er jeg gravid. Synes bare lige du skulle vide det.

Stefan - Siden du skriver det, gætter jeg på at jeg er faren.

Mig - Ja. Glad nu?

Stefan - Enlig ikke. Du er 17 år og vi er ikke kærester mere...

Mig - Du har helt ret. Vi skal ikke have det her barn. Farvel.

-

Og nu kan jeg så få det ud af hovedet. Og nok også bede min mor om at hjælpe mig med alt omkring abort osv. Men nu skal jeg havde ski tøj på og ud i den lune luft så jeg kan stå på ski. Jeg trænger til at få noget frisk luft til hovedet og tænke på noget andet end at Page Four kommer til Østrig. Please kan det ikke være et andet sted end hvor jeg er.

*Stefans synsvinkel*

Okay lige pt venter vi på at Jones bliver klar. Selvfølgelig er det ham vi skal vente på. "Hvorfor er det enligt altid Jones vi skal vente på?" siger Pelle irriteret "ja det er et godt spørgsmål" svare Lau. Når man snakker om solen, så skinner den. "Godmorgen Jones" siger jeg. Klokken er, hvad, 13:30 og drengen er lige stået op. Han mumler et eller andet og sætter sig ind i bussen med hans pude, mens Andy tager hans tasker. Ja vi fik sgu også lige Andy med på ideen. Vi andre sætter os ind og så går turen sgu da bare lige til Østrig. Jeg sætter mig godt til rette, med musik i ørerne og en pude ved hovedet. Ja sådan falder jeg da bare lige i søvn.

*Idas synsvinkel*

Jeg er helt smadret nu, så jeg går ind i lobbyen. Gæt så lige hvem der står over ved disken. Ja det er så lige Page Four + Andy. "Ej se Ida. Det er jo drengene og Andy" siger min mor og går derover. Hun har nøglen til værelset så jeg er lidt nødt til at gå med hende. Da jeg kommer der over bliver jeg mødt at Pelle, med et stort smil og åbne arme. Jeg går hen til ham og krammer ham. Så er det videre til Jonas, så Lau og til sidst Andy. Jeg gider fandme ikke at kramme Stefan. "Mor må jeg ikke lige få nøglen?" spørg jeg om. Hun kigger på mig og ryster på hovedet. "Jeg synes du skal hjælpe drengene med at kommer på plads" siger hun. Jeg kigger seriøst på hende. "Men først skal du vist lige skifte tøj" siger hun og giver mig nøglen. Tak mor. Nu er jeg jo tvunget til at komme tilbage. Jeg går op på værelset, skifter og går tilbage til lobbyen. Da jeg kommer tilbage står min mor og snakker med Stefan. Jeg går derover og giver hende nøglen. "Så nu kan Ida bare hjælpe jer" siger min mor og går lidt væk. Jeg kigger på dem og ned i gulvet igen da jeg når til Stefan. "Ved du hvor værelse 215 er?" spørg Andy. Jeg nikker. "Det er lige ved siden af vores værelse" siger jeg og begynder at gå derop. De tager deres ting og går med. Godt de forstod det! Da vi kommer derop går jeg hen til værelse, Andy lukker op og vi går ind. Da jeg er den sidste der går ind af døren så lukker jeg den selvfølgelig efter mig. "Ja drenge vi kunne kun få en to værelsets" siger Andy. De nikker og kigger ud af vinduet. "Hvorfor op deler i jer ikke bare sådan her: Lau og Ped på det ene værelse. Andy og Stefan på det andet værelse?" spørg jeg. De kigger på mig igen, så på hinanden og nikker. De går ind på deres værelse. Jeg tror lige jeg går ind til Pelle og Lau for at hjælpe dem. De er ikke så gode til at pakke ud. "Gudskelov du gik herind" siger Pelle. Jeg griner og hjælper dem.

Efter et stykke tid hvor jeg har hjulpet Pelle og Lau kommer Andy ind. "Ida, Stefan har brug for din hjælp" siger han. Jeg nikker og bevæger mig ind på hans værelse hvor Stefan står i bar mave og pakker ud. Forståeligt han står uden trøje på, der er jo pisse varmt herinde. "Hvad skal jeg hjælpe dig med?" spørg jeg og døren bag os bliver låst. Fedt. Det er aften og jeg er inde på et værelse alene med Stefan med låst dør. "Jeg har ikke bedt om hjælp. Andy må ha' haft snydt dig" siger han og skruer ned for radiatoren. "Han ville nok havde os til at snakke sammen. Min mobil lægger ude i køkkenet" siger han "og min lægger inde på mit værelse" siger jeg opgivende.

Omg er der ikke en der lige kan åbne den der fucking dør. Jeg gider ikke være her inde mere! Stefan lægger i sengen og kigger ud på himlen. Jeg overvejer bare og lægge mig ned ved siden af ham og sove, for jeg er vildt træt. Ja, det tror jeg er en god idé. Jeg lægger mig med rykken til ham og nu hvor jeg tænker over det, er det faktisk blevet lidt koldt herinde. Stefan må have bemærk at der lige gik et gys igennem mig, for han tager armen om mig og sådan falder jeg så i søvn.