Rileys Verden

Kapitel 1

Hej mit navn er Riley. Jeg er 14 år gammel. Jeg bor i Hellerup lidt uden for København. De fleste mennesker ville sige Hellerup er Danmarks svar på Beverly Hills. Store huse og rig mennesker, ja du ved nok godt hvad jeg mener. Og som du nok har regnet ud er min familie okay rig, men det er normalt ikke noget jeg går og råber højt om. Tværtimod nævner jeg det helst ikke.

Jeg ville meget heler have en normal familie. Jeg bor sammen med min far som hedder Frederik han arbejder altid og er aldrig hjemme. Når han så faktisk er hjemme så går han ind på sit kontor og bliver (heldigvis) der inde.

Og min mor... ja jeg har ikke en mor. Eller det har jeg jo nok men jeg har aldrig mødt hende og far snakker aldrig om hende. Jeg tænker tit over hvor hun er. En lille del i mig fortæller mig at hun skred fra mig og far. Jeg håber ikke det er derfor hun ikke er her for så hader jeg hende for at ha efterladt mig. Men en anden del af mig siger at hun ikke skred. Jeg ved bare ikke hvorfor hun så ikke er her. Det er ret forvirrende for far vil ikke fortælle mig om det.

Jeg forstiller mig min mor som en stærk kvinde. Jeg ved ikke hvorfor det er bare en følelse jeg har. Jeg forstiller mig hende også som en rollemodel eller i hvertfald mere rollemodel end min far er. Jeg bliver faktisk ret trist når jeg tænker på hende. Selvom jeg ikke har mødt hende så er hun jo stadig min mor og en af mine største ønsker er at jeg en dag ville møde hende. Hvis hun altså stadig lever og ønsker at møde mig. Jeg har faktisk heler ingen søskende så det er bare mig og min far alene i verden. Det kan godt blive ret ensomt.

Jeg går i 7. Klasse på en skole i Hellerup sammen med mine bedste venner Ella, Noora, Aya, Christopher og William. De er virkelig søde og de er der for mig når jeg er nede men de forstår ikke helt hvad jeg går igennem. Det er der ikke nogen der gør.

Pigerne i vores 'squad' går meget op i tøj og makeup. Det er selvfølgelig også fedt men jeg er lidt mere naturlig, eller hvad man nu siger, når det gælder sådan noget. Hvis det giver mening.

Jeg er også mere nede på jorden. For eksempel det der med drenge. De tænker stort set ikke på andet. Drenge og de ting der nu kan følge med flyver rundt i knolden på dem, og når de ser en flot dreng går de helt amok. Det er selvfølgelig også okay jeg kan jo også se en sød dreng. Det kan alle jo, men jeg er mere typen der ser drenge som... ja som drenge. Jeg er bare ikke så meget for alt det drenge pjat. Og det er så her hvor jeg er så heldig at der også er drenge i vores 'squad' for ellers var jeg da langsomt gået amok over alt den snak om drenge. Ej joke det går nok jeg har det fint nok med at snakke om dem, jeg skal bare ikke rodes ind i noget med en dreng. Grunden er vel egentlig at jeg er bange for at holde af nogen, og de så bare skrider når jeg har brug for dem, eller bare blive efterladt til mig selv af en der burde holde af mig. Og tror mig den sidste del kender jeg ret godt. Nå det var nok om mig for nu.

Tusind tak fordi du havde lyst til at læse min historie. Jeg håber du kunne lide den, for jeg har lagt utrolig meget arbejde i den. Jeg håber også du ville følge med i fremtiden💓

(Jeg ved godt at der er en tv serie det hedder Rileys verden men titlen passede så godt til så jeg lånte den lige😂)