Rileys Verden

Kapitel 5

Det er nu gået 2 uger. Der er ikke rigtigt sket noget spænende i mit liv. Jeg fik fundet på en løgn som altid til hvorfor jeg havde mærker på mig. Jeg havde selvfølgelig dækket det med makeup men det var lidt svært når de var så tydelige. Ellers var det bare det samme som altid. Far er ikke hjemme og når han er bliver jeg slået. Nå men nok om mit triste liv. Det er nu tid til vi skal til Island.

Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skal syntes. På en måde ville jeg ikke afsted. Jeg havde det lidt underligt med det. Kender i ikke det i har på fornemmelsen at der ville ske et eller andet. Sådan havde jeg det lidt lige nu. Men det er nok fordi jeg var bange for min far ville komme hjem for han havde været hjemme på tider han aldrig plejede at være hjemme på. Men Hey så på den anden side skulle jeg jo væk fra ham. En positiv ting. Det var også den største grund til at jeg tog afsted med hovedet højt. Jeg havde virkelig brug for at komme væk fra ham.

Nå men vi skulle mødes i lufthavnen om 3 timer så jeg havde god tid til at gøre mig helt klar til turen. Jeg havde pakket en masse tøj for vi skulle være der i 1 uge. Jeg tog mig god tid til at få spist og taget noget tøj på.

Da jeg havde gjordt mig klar gik jeg ud til vejen og ventede på Aya. Hun havde lovede mig at tage mig med til lufthavnen, fordi det var min far jo ikke hjemme til at gøre. Aya kom kørende med sin mor ned af vejen og jeg satte mig ind i bilen "hey Riley kunne far ikke køre dig i dag" sagde Ayas mor Lotte glad. Jeg kunne mærke en klump satte sig i halsen. Jeg havde ikke fortalt nogen om den måde min far behandlede mig og hvor meget han slog når han var hjemme. Pigerne ved det ikke engang. Jeg brød mig ikke om at snakke om ham generelt. Jeg bliver så ked af det og jeg kommer til at tænke på om min far egentlig elsker mig. Hvilket jeg tvivlede stærk på han gjorde. "Nej han havde et møde i Oslo" det var jo ikke løgn men hvis han havde været hjemme havde han heler ikke kørt mig.

Der var stilhed i bilen resten af vejen til lufthavnen. Aya prøvede at komme i kontakt med mig men jeg var rimelig fraværende og lidt nede over min far så jeg kunne ikke holde en samtale kørende med hende.

Da vi kom til lufthavnen tog vi vores ting fra bagagerummet og sagde farvel til Ayas mor og gik ind til resten af klassen der stod i indgangshallen.

Inde i indgangshallen stod alle fra klassen og ventede. Jeg gik hen mod Ella og Noora som stod sammen med.... oh no plz sig det løgn. Det var Kasper. Han blinkede til mig. Tumpe. Jeg tror Aya tror det var til hende for hun skyndte sig hen til ham. Fedt nu var jeg efterladt til mig selv.

Jeg kiggede mig lidt rundt og fik øje på William og Chris. Jeg skyndte mig over til dem. Da jeg kom derover spurgte Chris "Nå problemer med Kasper. Igen." Han vidste hvor meget han gik mig på nerverne. Det gør de begge faktisk. Jeg nikkede bare og grinte lidt af ham.

Efter lidt tid da vi havde tjekket ind og alt det der skulle vi til at finde vores gate. Jeg gik sammen med William og Chris fordi pigerne valgte at de simpelhent gerne ville være sammen med Kasper i dag. Fedt liv alligevel. Nå men drengene var nu også meget hyggelige. De var jo trods alt mine bedste venner.

Da vi fandt gaten fik vi afvide hvem vi skulle sidde sammen med i flyet af vores dansk lære Anja. Jeg lyttede egentlig ikke rigtig efter. Først da hun sagde mit navn hørte jeg efter. Jeg skulle sidde sammen med Chris og Ella. Mig i midten, Ella ud til vinduet og Chris ud mod gangen. På den anden side af gangen sad Noora ud mod gangen, William i midten og Aya mod vinduet. Vi sad egentlig bare og snakkede til vi skulle lette hvor jeg faldt i søvn og drømte noget meget ubehageligt... igen.

Tusind tak fordi du læser med. Jeg håber du kan lide den indtil videre❤️