Rileys Verden

Kapitel 17

Næste morgen blev vi vækket af Nooras mor. "Der var morgenmad." Jeg farede ud af sengen for jeg var mega sulten og Nooras mor er den bedste til at lave mad. Det har jeg vidst sagt men er er lige meget for jeg elsker virkelig hendes med så det er bare mega fedt.

"Nå du var hurtig Riley" sagde Nooras mor som faktisk hedder Lene. "Ja jeg er mega sulten så jeg skyndte mig at få taget tøj på" sagde jeg. Nooras mor grinte og jeg gik i gang med at spise. De andre kom omkring 5 min senere. De lignede virkelig en flok zombier. Men de er jo teenager sååå der er jo lidt zombie over dem. Haha hvor er jeg sjov.

Vi fik spist færdig og jeg fik hentet mine ting. Det helt underligt at skulle sige farvel til alt det man er vokset op med. Jeg lagde min kuffert ind i bagage rummet og lukkede det og satte mig så ind i bilen. Nu var vi på vej ind mod lufthavnen. Det er sjovt at tænke på at for en uge siden stod jeg også i lufthavnen uden nogen anelse om at jeg havde familie der ude et sted. Jeg fik helt kuldegysning af at tænke på det.

Da vi var fremme ved lufthavnen og jeg havde fået afleveret min kuffert vendte jeg mig mod mine venner. De løb hen til mig og krammede mig så vi næsten fik over balance. Vi græd allesammen. Også drengene. Det er ikke så tit jeg fik lov til at se det, også alligevel har jeg set dem græde et par gange bare inde for den sidste uge.

Efter hvad der føltes som alt for lidt tid var det tid til jeg skulle gå. Jeg havde virkelig ikke lyst til at give slip men jeg blev nød til det. Det var ikke særlig rart men vi kunne jo altid ringe og skrive sammen og de kunne jo komme op og besøge mig eller jeg kunne besøge dem.

Jeg trak mig og tørrede mine tåre væk og smilte et lille smil til dem. Jeg ville egentlig ikke slippe men hvis jeg skulle nå mit fly blev jeg nød til snart at komme igennem security tjek og finde min gate.

Jeg krammede dem en sidste gang og gik op ad en trappe. Jeg vinkede til dem en sidste gang da jeg stod op for enden af trappen. Der blev lagt en hånd på min skulder og jeg så at det var en dreng der var kommet hen til mig og spurgte "Hey er du okay." Han kiggede på mig med et blik jeg kendte alt for godt. Det var nøjagtig sådan Kasper plejede at kiggede på mig. Åh Gud ham kommer jeg slet ikke til at savne. "Jaer jeg har det helt fint" svarede jeg og fjernede hans hånd fra min skulder. Jeg kiggede ned på min venner. De stod og grinte og rystede på hovedet. De syntes det er så sjovt at der er så mange der ligger an på mig når jeg overhovedet ikke ville have noget med dem at gøre. Jeg kan godt selv lidt se det sjov i det fordi helt ærligt så find dog en anden. Jeg vinkede en sidste gang til mine venner og gik så hen mod security

Jeg kom igennem security uden problemer så nu var det videre til gaten. "Nemt den er jo lige der" mumlede jeg til mig slev. Jeg gik hen til gaten og gik ombord på flyet. Der sad ikke nogen ved siden af mig hvilket jeg egentlig var ret tilfreds med for det er så akavet når man skal sidde sammen med nogen man ikke kender.