Rileys Verden

Kapitel 33

Da blev mandag morgen skulle jeg til at gøre mig klar til at tage i skole. Hele weekenden har jeg ikke rigtig lavet noget. Lørdag... ja der skete det med Jonathan og søndag lavede jeg ikke rigtig noget.

På vej til skole slog tanken mig at det nok bliver vildt akavet mellem mig og Jonathan. Men på den anden side er det hans egen skyld. Han var udemærket godt klar over at jeg ikke var til det der drenge pjat og at jeg ikke var klar og han vidste jo ikke engang om jeg kunne lide ham på den måde. Hvilket jeg ikke kan men så alligevel prøvede at kysse mig. Utroligt.

Meeen men men... jeg tror ikke jeg bliver det største problem. Det tror jeg bliver Romeo. Retter sagt jeg ved det bliver Romeo. Romeo var rasende. Han er lidt overbeskyttende. Lidt er en underdrivelse men ja han er min bror og passer bare på mig og det er jeg faktisk også rigtig glad for når jeg står i sådan her en situation. Det gør ham bare til den bedste tvillingebror i verden.

"Riley du står og sover" sagde Magnus som stod i min døråbning. Jeg rystede kort på hovedet og kiggede på ham. "Nå ja. Tak Magnus" sagde jeg. Han rystede grinende på hovedet af mig og gik ned i køkkenet. Jeg gjorde mig færdig og gik også ned i køkkenet til de andre. Johanne kom lidt efter mig og satte sig ned. Hun virkede overraskende stille. Er hun okay.

Nej okay bare glem hvad jeg lige sagde. Hun har de helt fint hun tjekkede bare hendes mobil. Så nu snakker hun lige så meget som hun plejere. Ahaha jeg er så sjov.

Nå men vi spiste bare stille og roligt og gik så i skole. I dag gik vi uden Marcus og Martinus for de var stadig ikke kommet hjem.

Da vi kom op skolen var der bare den samme snakken på gangen som der altid er. Denne gang var det bare som en summen for mine øre for det eneste jeg kunne tænke på var Romeo og hvordan han ville reagere når han ser Jonathan.

Da Romeo og jeg kom ind klassen gik jeg næsten ind i ham. Jeg kiggede på ham og jeg kunne se vreden vokse i ham. Jeg kiggede bagefter der hen hvor han kiggede og så med det samme hvorfor han stoppede.

Åhh nej. Det Jonathan og det skal nok lige siges at han ser en smule bange ud. Ha så kan han lære det. Han ved nok godt at han har lagt sig ud med den forkerte. Plz Romeo vær cool.

"Rolig Rome....." mere noget jeg ikke sige før Romeo var gået med hastige skridt mod Jonathan. "Hvem fanden tror du egentlig lige du er" spurgte Romeo surt og fik hurtigt alles opmærksomhed. Ligeeeesom han plejere.

"Hvad mener du" sagde han en smule skræmt. "Du ved udmærket godt hvad jeg snakker om eller ville du gerne have jeg siger det til dig så alle andre også kan høre det. Eller har du allerede fortalt dem det" sagde Romeo en smule mere roligt men spydigt og hvis øjne kunne dræbe så var han steeeen død.

Jonathan kiggede irriteret og surt på Romeo og trak sin knyt næve op og ramte Romeo lige i ansigtet. Der slog det klik for mig.

Jeg gik hen foran Jonathan og kiggede op på ham med et rasende blik. "Okay makker så stopper festen fandme. En ting er at du træder alt for langt over mine grænser. Der er du bare en idiot men en anden ting er at du slår min bror. Hvad fanden tænker du på? Romeo passer på mig som den fantastiske bror han er og hvis du var min ven havde du gjort det samme for du ved lige så godt alle andre hvordan jeg har det med alt det pjat. Ærligt så troede jeg ikke du ville gå så lavt men der tog jeg vist fejl."

Jeg vendte mig om og tog fat i Romeos arm og sagde "kom vi går ud og ordner det der". Jeg kiggede mig over skulderen og så Jonathan som lignede en der gerne ville forklare men ligner jeg måske en der gider høre på alt hans pis. Nej det tror jeg næppe. Jeg vendte bare øjne af ham og kunne høre hvordan de andre sagde den der "uhhh" lyd. Den kender i sikkert godt. Jeg gik med Romeo ud og fik ordnet hans næse for han havde fået næseblod.

Da vi var kommet ud på gangen sagde Romeo grinende "det der var en helt ny Riley det der. Hvor kom hun lige fra?" Jeg grinte kort og sagde "en ting er at folk går over min grænser. Det er jeg alligevel ved at være vant til. Men at man går efter mine venner eller endnu værre min familie så går man for langt og det acceptere jeg ikke på nogen måde."

Romeo kiggede bekymret på mig. "Accepterede du bare det far gjorde ved dig" spurgte han stille. Jeg nikkede svagt. "Der var ikke så meget andet at gøre" sagde jeg. "Riley du ved godt jeg elsker dig ik og jeg ville aldrig lade sådan noget ske for dig igen" sagde han. Jeg smilte til ham i mens jeg fik en smule tåre i øjnene. "Det er jeg rigtig glad for og jeg elsker også dig Romeo" sagde jeg. Han smilte og trak mig ind i et hurtigt kram. "Verdens bedste tvillingesøster" sagde han ned i min skulder. "Verdens bedste tvillingebror" sagde jeg grinende. Også gik vi bagefter ud på toilettet.

Da vi havde fået ordnet Romeos næse så jeg at han var helt blå ved det ene øje og st jeg havde fået blod på min trøje. "Så Romeo det burde være ordnet nu" sagde jeg og kiggede på min trøje i spejlet. Han smilte men hans ansigt ændrede sig hurtigt da han så min bluse. "Ej undskyld Riley" sagde han undskyldende og tog fat i det sted blodet var. Jeg rystede bare smilende på hovedet og sagde "det okay. Det går sikkert af i vask."

Han smilte og trak mig ind i et kram "Tak" sagde han. "Du behøver ikke takke det var det mindste jeg kunne gøre". Han smilte til mig også gik vi ind mod klassen.

Da vi åbnede døren blev mødt af Sanne vores læres blik. "Hvorfor kommer i fors.... hvad er der dog sket med dig Romeo" spurgte Sanne. "Det ikke noget. Vi har ordnet det" sagde jeg før Romeo kunne få sagt noget. Romeo kiggede surt ned på Jonathan. Han lignede en der kunne flyve i flæsket på ham når som helst.

"Hey han er ikke det vær bare lad det ligge" sagde jeg til ham. Han kiggede på mig og nikkede også gik vi over og satte os på vores pladser også gik timen ellers i gang.

Hahaha jeg fik lige set at der står den her bog er #100 i fanfiction. Det er da meget fint. Jeg er i hvertfald glad for at i kan lide den :)