Rileys Verden

Kapitel 16

Da jeg havde pakket mine vigtigste ting ned i en stor kuffert og min håndbage ned i en taske kom Charlotte op og spurgte "ville du have et lift hen til din veninde." "Det ville jeg rigtig gerne" sagde jeg. "Okay er du ved at være klar til at køre så" sagde Charlotte. Jeg nikkede og vendte mig om og kiggede for sidste gang på mit værelse. Der er mange minder her inde men jeg er villig til at slippe dem. For jeg ville langt heller have en lykkelig familie og så skabe nogen ny minder end at have en familie eller retter sagt en far der havde bortført mig og taget mig væk fra min tvillingebror, lillebror og storesøster. Jeg glædet mig faktisk rigtig meget til at se dem.

Jeg gik lige en sidste rundet på mit tomme værelse. Jeg fik lidt tåre i øjnene af at få alle de minder tilbage i hovedet. Det bliver rart at starte forfra eller hvad man nu siger.

Efter noget tid hvor jeg havde gået lidt rundt på mit værelse gik jeg nedenunder til Charlotte. Vi satte os i hendes bil og kørte hen til Noora. Nooras mor havde lovet mig at køre mig hen til lufthavnen i morgen for i hendes minibus af en bil er der plads til os allesammen fordi de andre gerne ville med ind og sige farvel.

"Tak for turen" sagde jeg til Charlotte da hun satte mig af ude foran Nooras hus. Pigerne, Chris og William løb ud af huset og hen til mig og overfaldte mig i et stort kram. Vi stod alle i et gruppekram med mig i midten. Jeg fik tåre i øjnene jeg kommer til at savne de her mennesker så sygt meget. "Du må aldrig glemme os" sagde Aya grådkvalt. Jeg kiggede Aya seriøst lige i øjnene. "Hvordan havde du tænkt dig at jeg skulle glemme mine bedste veninder og venner." Hun grinte og de andre piger fjernede deres tåre fra kinderne og drengene prøvede på ikke at begynde at græde. "Skal vi gå ind" spurgte Noora. Jeg nikkede og gik ind sammen med de andre. Vi satte os op på Nooras værelse og tog nattøj på  og satte os på de madrasser Noora havde lagt frem. Os Piger flettede hinandens hår i mens drengene spillede FIFA på Nooras lillebrors PlayStation som de havde fået lov til at låne. Det var super hyggeligt.

"Skal du så gå i klasse med Romeo, Iben og Benjamin" spurgte Aya. Jeg nikkede og svarede "ja der er kun en klasse på hver årgang men det er jo også sådan en lille bitte by eller jeg ved ikke engang om det kan betegnes som en by men i hvertfald giver det god mening." "Glæder du dig til at se din familie" spurgte Ella jeg nikkede og svarede "Selvfølgelig glæder jeg mig men jeg er faktisk også ret nervøs." "Det skal du ikke være jeg er sikker på at de nok skal kunne lide dig og Hey hvem ved måske er der en sød nordmand der oppe som stjæler lille Rileys hjerte" sagde Will. Jeg kiggede på ham og vendte øjne af ham. Han er jo næsten være end pigerne. De andre grinte bare og for at være helt ærlig så kunne jeg heler ikke selv holde masken.

Vi sad og snakkede lidt videre indtil Nooras mor kom op og sagde "der er mad." Vi løb om kap ned i spisestuen fordi vi var underlige. Ej vi kan bare godt lide at konkurer for sjov også løber stort set altid om kap.

William kom først ned i køknet skarpt efterfulgt af Aya og Ella efter dem kom Chris, Noora også mig til sidst. Vi satte os ved bordet og så at Nooras mor havde lavet hjemmelavet pizza. Seriøst Nooras mor er den bedste til at lave mad. Hun burde blive kok eller sådan noget aha.

I mens vi sad og spiste blev vi enig om at vi skulle se en film efter maden. Vi blev enig Camp rock 2. Pigerne har et kæmpe celebrity crush på Nick Jonas og drengene syntes hende Nick crusher på er mega pæn. Ja også er der mig som faktisk bare ville se filmen fordi jeg syntes den er god.

Vi fik set filmen færdig så nu lå bare og snakkede. Vi snakkede om hvor underligt det egentlig er at jeg ikke længere skal gå i klassen og at jeg skal gå i 8 klasse nu fordi i Norge er der ikke 0. klasse. "Jeg kan overhovedet ikke forstille mig at vi ikke skal gå i klasse sammen mere" sagde jeg med et lidt falsk grin. Stemningen var lidt trykket. "Tro mig Riley det er du ikke ene om" sagde Ella. De andre gjorde sig enig med hende. "Vi må sørge for at holde kontakten. Også kan i jo også komme op og besøge mig og min familie og Iben og Benjamin og hvis jeg for andre venner kan i jo også møde dem" sagde jeg for at løft stemningen lidt. "Haha ja der er sku ikke noget der kan skille os ad. Ikke engang distancen kan holde os fra at være venner. Det skal jeg nok sørge for den ikke gør" sagde William. "Det sørger vi alle sammen for" tilføjede Noora. Vi grinte lidt lå så ellers bare og snakkede lidt videre indtil Noora spurgte "skal vi ikke se at komme i seng så Riley er frisk til i morgen." Vi gjorde os alle enige og gik ud for at børste tænder og lagde os så alle sammen ned for at prøve at sove.